Marcello Mastroianni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Marcello Mastroianni
Mastroianni 1991.2.jpg
Marcello Mastroianni, 1991
Navn Marcello Vincenzo Domenico Mastroianni
Fødselsdato 28. september 1924
Fødested Fontana Liri, Italien
Dødsdato 19. december 1996 (72 år)
Dødssted Paris, Frankrig
Statsborger Italien Italiensk
Ægtefælle Flora Carabella (1950-1996, hans død)
Samboende med Faye Dunaway (1968-1970)
Catherine Deneuve (1971-1975)
Anna Maria Tatò (1976-1996, hans død)
Børn En datter (med Carabella)
En datter (med Deneuve)
Aktive år 1938-1996
Beskæftigelse Skuespiller
Golden Globe: Bedste mandlige skuespiller, musical/komedie (1963) for Skilsmisse på italiensk
Henrietta-prisen (1965)
BAFTApriser: Bedste udenlandske mandlige skuespiller (1964) for Skilsmisse på italiensk
Bedste udenlandske mandlige skuespiller (1965) for I går og i dag og i morgen
Césarpriser: Æres-César (1993)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marcello Vincenzo Domenico Mastroianni (28. september 1924 i Fontana Liri, Italien19. december 1996 i Paris, Frankrig) var en italiensk filmskuespiller.

Han arbejdede bl.a. som skuespiller ved Luchino Viscontis Eliseo-teater, og viste at han beherskede både klassisk og moderne spillestil. Han filmdebuterede i 1947, og blev en populær hovedrolleindehaver i en række italienske film i 1950'erne. Han fik et internationalt gennembrud i Viscontis Le notti bianche (Hvide nætter, 1957), og dermed begyndte en af de mest omfattende, alsidige og produktive skuespillerkarrierer i moderne filmhistorie. I løbet af nogle få år spillede han centrale roller i epokegørende film som Federico Fellinis La dolce vita (Det søde liv, 1960) og (1963), og Michelangelo Antonionis La notte (Natten, 1961). I disse film var han personificeringen af den moderne europæiske mand, men tilførte samtidig alle sine roller en kompleksitet og en vis distance.

Mastroianni spillede varierede hovedroller i film som Pietro Germis Divorzio all'Italiana (Skilsmisse på italiensk, 1961), Marco Ferreris La grande bouffe (Det store ædegilde, 1973) og brødrene Tavianis Allonsanfan (1974). Med alderen blev han mere efterspurgt end nogensinde, og havde karakterroller i Ettore Scolas Una giornata particolare (En ganske særlig dag, 1977), Fellinis La città delle donne (Kvindebyen, 1980) og Ginger e Fred (Ginger & Fred, 1985), Theo Angelopoulos' Biavleren (1986), Nikita Mikhalkovs Oci ciornie (Sorte øjne, 1987) og Giuseppe Tornatores Stanno tutti bene (Alle har det godt, 1990).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Skuespiller Stub
Denne skuespillerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi