Nikita Mikhalkov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nikita Mikhalkov

Председатель Союза кинематографистов России Никита Михалков.jpeg

Personlig information
Født Никита Сергеевич Михалков Rediger på Wikidata
21. oktober 1945 (76 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Nationalitet Rusland Russisk
Far Sergej Mikhalkov Rediger på Wikidata
Mor Natalja Kontsjalovskaja Rediger på Wikidata
Søskende Andrej Mihalkov-Koncalovskij Rediger på Wikidata
Ægtefæller Anastasija Vertinskaja (1966-1969),
Tatiana Mikhalkova Rediger på Wikidata
Børn Nadezjda Michalkova,
Artjom Mikhalkov,
Stepan Mikhalkov,
Anna Mikhalkova Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Gerasimov-instituttet for kinematografi (til 1971),
GOU CO Nr. 1239,
Boris Sjtjukin Teaterinstitut (fra 1963),
Den centrale musikskole (1956-1959) Rediger på Wikidata
Medlem af Rossiĭskiĭ fond kulʹtury,
Forening af Filmfotografer i den Russiske føderation Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filmskuespiller, iværksætter, konferencier, forelæser, sanger, filminstruktør, manuskriptforfatter, filmproducent, skuespiller, blogger med flere Rediger på Wikidata
Fagområde Blogging, skuespilkunst, fjernsyn, cinematografi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Højere kurser fra manuskriptforfattere og filminstruktører Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Oscar for bedste udenlandske film (1995),
officer af Æreslegionen (1992),
kommandør af Æreslegionen (1994),
Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden (2004),
Fædrelandets fortjenstordens fjerde grad (21. oktober 2010) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Nikita Mikhalkovs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nikita Sergejevitj Mikhalkov (født 21. oktober 1945 i Moskva, Sovjetunionen) er en russisk skuespiller og filminstruktør, bror til Andrej Kontjalovskij.

Han begyndte som skuespiller syv år gammel, og har som voksen spillet i så vel egne film som i brorens Sibiriade (1978). Han brød igennem med Kærlighedens slaver (1976), henlagt til den russiske revolution, og fulgte op med Tjekhov-filmatiseringen Ufuldendt stykke for mekanisk klaver (1977). Han fik gennembrud i vesten med den russisk-italienske Sorte øjne (1987), også bygget på Tjekhov, og med Marcello Mastroianni i hovedrollen. Han instruerede Urga - kærlighedens tegn (1991). Med Brændt af solen (1993) vandt han Oscar for bedste udenlandske film.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]