Margareta af Connaught
| Margaret af Connaught | |
|---|---|
Prinsesse Margareta i 1905 | |
| Kronprinsesse af Sverige | |
| Periode | 8. december 1907 – 1. maj 1920 |
| Ægtefælle | Gustaf Adolf, Sveriges Kronprins (g. 1905) |
| Børn | |
| Fulde navn | engelsk: Margaret Victoria Charlotte Augusta Norah |
| Født | 15. januar 1882 Bagshot Park, Surrey, England |
| Død | 1. maj 1920 (38 år) Stockholm Slot, Stockholm, Sverige |
| Hvilested | 10. maj 1920 Kungliga begravningsplatsen, Solna, Sverige |
| Far | Prins Arthur, Hertug af Connaught og Strathearn |
| Mor | Louise Margarete af Preussen |
| Hus | Huset Sachsen-Coburg og Gotha |
| Religion | Anglikansk Lutheransk |
Kronprinsesse Margareta af Sverige (engelsk: Margaret Victoria Charlotte Augusta Norah; 15. januar 1882 – 1. maj 1920), født som Prinsesse Margaret af Connaught, var en britisk prinsesse, der var kronprinsesse af Sverige fra 1907 til 1920 som den første ægtefælle til den senere kong Gustav 6. Adolf af Sverige.
Margareta var datter af prins Arthur, hertug af Connaught og Strathearn og dermed sønnedatter af dronning Victoria af Storbritannien. Hun blev gift med den daværende svenske tronfølger arveprins Gustav Adolf i 1905, med hvem hun fik fem børn. Ved sin svigerfar kong Gustav 5.'s tronbestigelse i 1907 blev hun kronprinsesse af Sverige, men hun døde uventet blot 38 år gammel i 1920 og blev derfor aldrig dronning af Sverige.
Kronprinsesse Margareta var mor til dronning Ingrid af Danmark. Hun er farmor til Sveriges kong Carl 16. Gustaf og mormor til Danmarks dronning Margrethe 2., der er opkaldt efter hende.[1]
Tidlige liv
[redigér | rediger kildetekst]Fødsel og familiebaggrund
[redigér | rediger kildetekst]
Prinsesse Margaret blev født den 15. januar 1882 på sine forældres residens, herresædet Bagshot Park i Surrey i England.[2] Hun var det første barn der blev født i ægteskabet mellem prins Arthur, hertug af Connaught og Strathearn og prinsesse Louise Margarete af Preussen.[2] Hendes far var den tredje søn af dronning Victoria, mens hendes mor var datter af generalfeltmarskal prins Frederik Karl af Preussen, der var nevø til den tyske kejser Wilhelm 1.
Hun blev døbt den 11. marts med navnene Margaret Victoria Charlotte Augusta Norah i Det Private Kapel på Windsor Castle af ærkebiskoppen af Canterbury Archibald Tait.[3] I familien blev hun til daglig kaldt "Daisy", et kælenavn der siden gik i arv til hendes barnebarn dronning Margrethe 2. af Danmark.[1]
Opvækst
[redigér | rediger kildetekst]
Prinsesse Margaret fik siden to yngre søskende: prins Arthur, der blev født i 1883, og prinsesse Patricia, der blev født i 1886. Hun voksede op med sine søskende i England som medlem af den britiske kongefamilie og deltog i familiens ferier og bryllupper. Prinsesse Margaret modtog sin skoleundervisning af privatlærere og blev særligt undervist i oliemaleri af den franske impressionist Madeleine Fleury. Som 11-årig var hun den 6. juli 1893 sammen med sin søster brudepige ved brylluppet mellem deres fætter og kusine, hertugen og hertuginden af York, det senere kongepar kong Georg 5. og dronning Mary.[4] I marts 1898 blev hun konfirmeret i Det Private Kapel på Windsor Castle.
Forlovelse og ægteskab
[redigér | rediger kildetekst]
Da prinsesse Margaret og hendes yngre søster var vokset op, regnedes begge piger blandt de smukkeste og mest eftertragtede prinsesser i Europa. Deres farbror, kong Edward 7. af Storbritannien, ønskede, at hans niecer skulle gifte sig med en europæisk konge eller tronfølger. I januar 1905, da prinsesse Margaret var 23 og prinsesse Patricia var 18, besøgte hertugen og hertuginden af Connaught Portugal, hvor de blev modtaget af kong Carlos og dronning Amélia, hvis sønner, prins Luís Filipe og prins Manuel, underholdt de unge britiske prinsesser. Portugiserne forventede, at en af Connaught-prinsesserne ville blive Portugals fremtidige dronning. Connaught-familien rejste derefter til Spanien, hvor de blev modtaget af den unge konge Alfons 12. af Spanien. Ingen af disse ægteskabspotentialer blev dog realiseret.

Connaught-familien fortsatte herefter deres rejse til Egypten og Sudan. I Kairo mødte de arveprins Gustav Adolf af Sverige, ældste søn af den senere kong Gustav 5. af Sverige og prinsesse Victoria af Baden. Uden hans viden blev der arrangeret et møde mellem ham og de to søstre. Egentlig var det Margarets søster Patricia, der blev betragtet som et passende parti for ham. Imidlertid forelskede Margaret og Gustaf Adolf, der var ti måneder yngre end hende, sig efter sigende i hinanden ved første blik, og han friede ved en middag afholdt af Lord Cromer på det britiske konsulat i Egypten og fik et ja. Også Margarets forældre var meget tilfredse med datterens planlagte ægteskab.[5] Den 15. juni 1905 giftede prinsesse Margaret sig med arveprins Gustav Adolf i St George's Chapel på Windsor Castle.[6] Parret tilbragte deres bryllupsrejse på Adare Manor i County Limerick i Irland. Den 8. juli 1905 ankom de til Sverige, hvor Margaret blev kaldt "Margareta".[7]
Senere liv
[redigér | rediger kildetekst]Familieliv
[redigér | rediger kildetekst]
Ægteskabet mellem Margareta og Gustav Adolf bliver beskrevet som lykkeligt.[5] De fik fem børn: prins Gustav Adolf i 1906, prins Sigvard i 1907, prinsesse Ingrid i 1910, prins Bertil i 1912 og prins Carl Johan i 1916. Margareta var en dedikeret mor for sine børn og var fast besluttet på at tilbringe tid med dem. Hun var ikke begejstret for at overlade opdragelsen af dem til barnepiger og guvernanter, som det ellers var kutyme i overklassen på den tid.[8]
Officiel rolle
[redigér | rediger kildetekst]
Portræt: Axel Jungstedt, 1909 (Stockholm Slot)
Ved ankomsten til sit nye hjemland blev Margareta ikke modtaget med stor varme ved det pro-tyske svenske hof, men hun fandt hurtigt en vis gunst blandt befolkningen. Efter sin ankomst til Sverige modtog Margareta undervisning i svensk og bad om at blive uddannet i svensk historie og sociale forhold. Efter to år talte hun godt svensk. Hun var også ivrig efter at lære mere om Sverige og tog ofte inkognito på rejser rundt i landet.[9]
Den 8. december 1907 døde kong Oscar 2. af Sverige, og Gustav Adolfs far, kronprins Gustav, besteg tronen som kong Gustav 5. Derved blev Gustav Adolf og Margareta kronprins og kronprinsesse af Sverige.
I sine første år i Sverige opførte Margareta sig med stor alvor og blev derfor betragtet som stiv, men synet på hende ændrede sig på grund af hendes store interesse for sport, hvor hun udviste en mere afslappet og naturlig opførsel.
Død
[redigér | rediger kildetekst]
Kronprinsesse Margareta døde pludseligt 38 år gammel på Stockholm Slot klokken 2 om natten lørdag den 1. maj 1920 på sin fars 70-års fødselsdag. I vinteren 1919–1920, da den 37-årige kronprinsesse var gravid med sit sjette barn, havde hun været syg flere gange, hvilket svækkede hendes kræfter. Hun døde som følge af en øreinfektion, der udviklede sig med ondartede skoldkopper, pusdannelse i kæbehulerne og blodforgiftning.[10]
Kronprinsesse Margareta døde før sin svigerfar Kong Gustav 5., og derfor blev hun aldrig dronning af Sverige. Hendes mand Gustav 6. blev efterfølgende gift med Louise Mountbatten som blev dronning af Sverige som Dronning Louise.
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Børn
[redigér | rediger kildetekst]| Portræt | Navn | Født | Død | Gift med | Børn |
|---|---|---|---|---|---|
| Gustav Adolf Sveriges Arveprins Gustaf Adolf Oscar Fredrik Arthur Edmund | 22. april 1906 | 26. januar 1947 | Sibylla Prinsesse af Sachsen-Coburg og Gotha gift 19. oktober 1932 | ||
| Prins Sigvard Hertug af Uppland Sigvard Oscar Fredrik | 7. juni 1907 | 4. februar 2002 | Erica Patzek gift morg. 8. marts 1934 skilt 14. oktober 1943 Sonja Robbert gift morg. 26. oktober 1943 skilt 6. juni 1961 Marianne Lindberg gift morg. 30. juli 1961 | ||
| Ingrid Dronning af Danmark Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta | 28. marts 1910 | 7. november 2000 | Frederik 9. Konge til Danmark gift 24. maj 1935 | ||
![]() | Prins Bertil Hertug af Halland Bertil Gustaf Oscar Carl Eugen | 28. februar 1912 | 5. januar 1997 | Lilian Davies gift 7. december 1976 | |
| Prins Carl Johan Hertug af Dalarna Carl Johan Arthur | 31. oktober 1916 | 5. maj 2012 | Kerstin Wijkmark gift morg. 19. februar 1946 Gunilla Grevinde Wachtmeister af Johannishus gift morg. 29. september 1988 | ||
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 "80 fakta om H.M. Dronningen". kongehuset.dk. Det danske kongehus. 15. april 2020. Hentet 23. februar 2026.
- 1 2 Tornbjer 2020.
- ↑ "Court Circular". The Times (engelsk). 13. marts 1882. s. 8.
- ↑ "The Duke and Duchess of York and Bridesmaids" (engelsk). National Portrait Gallery.
- 1 2 Elgklou 1978.
- ↑ "Marriage". St George's Windsor (engelsk). Hentet 5. august 2020.
- ↑ "The royal honeymoon". Cheshire Observer (engelsk). 24. juni 1905. Hentet 3. august 2018.
- ↑ Van der Kiste 1996, s. 77.
- ↑ Van der Kiste 1996, s. 76.
- ↑ Tornbjer 2000.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Elgklou, Lars (1978). Bernadotte. Historien - och historier - om en familj (svensk). Stockholm: Askild & Kärnekull Förlag AB. ISBN 91-7008-882-9.
- Elgklou, Lars (1995). Familjen Bernadotte. En släktkrönika (svensk). Stockholm: Fischer. ISBN 91-7054-755-6.
- Tornbjer, Charlotte (2020). "Margareta, kronprinsessa". Svenskt kvinnobiografiskt lexikon (svensk).
- Van der Kiste, John (1996). Northern crowns : the kings of modern Scandinavia (engelsk). Stroud, Gloucestershire: Sutton Publishing. ISBN 0750911387.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| Spire Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

