Marianne Larsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Marianne Larsen
Dansk litteratur
Personlig information
Født 27. januar 1951 (66 år)
Kalundborg, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Genre Digte, romaner, noveller

Inger Marianne Larsen[1] (født 27. januar 1951 i Kalundborg) er en dansk digter.

Hun blev i 1970 sproglig student fra Kalundborg Gymnasium og læste dansk på Københavns Universitet og siden litteraturvidenskab og kinesisk. Arbejdede ved siden af studierne og sit begyndende forfattervirke i perioder på fabrik og hospital, og var politisk aktiv på venstrefløjen. I 1975 modtog Marianne Larsen Statens Kunstfonds 3-årige legat; derefter valgte hun at blive forfatter på fuld tid. Hun gendigtede i 1976 som den første (til dansk) den berømte kinesiske forfatter Lu Xuns prosadigte fra originalsproget (dansk titel: Ukrudt)[2].

Marianne Larsen skrev eventyr og historier allerede som barn og debuterede som 18-årig med digte i Hvedekorn. Trods en indadvendt karakter – som Marianne Larsen selv indrømmer det: "Jeg forbeholder mig retten til at være genert" – var hun især i i 1970'erne særdeles aktiv med politiske og lyriske kollektivprojekter og deltagelse i kabareter med tekst og skuespil.

Debuten Koncentrationer, 1971, rummer drømmeagtige, surreelle digte, hvor forskellige verdener og sprog støder sammen. I de efterfølgende bøger fremskrives og tydeliggøres hendes kritiske engagement og solidaritet med de undertrykte i samfundet. I sine knapt 40 digtsamlinger og prosabøger skriver hun ud fra den forestilling, at sproget er en del af verden. Det kan bruges af magthaverne til psykisk og politisk undertrykkelse, men Marianne Larsen peger samtidig på, at sproget slår sprækker, og at digteren i denne proces kan opsøge nye oplevelser og muligheder.[3]

1989 debuterede hun som romanforfatter med Gæt hvem der elsker dig, der blev startskuddet til romanserien om Kalundborgpigen Bodils opvækst i provinsen i 1950’erne og senere omtumlede liv frem til 1980’erne, som det skildres i romanerne Fremmed lykke, 1990, og Galleri Virkeligheden, 1992.

Marianne Larsens digte er blevet oversat og trykt i adskillige udenlandske tidsskrifter. Hun har også skrevet børnebøger selv og sammen med andre. Blandt en lang række af legater og priser har hun modtaget Otto Benzons Forfatterlegat 1980,[4] Johannes Ewald-Legatet 1981[5], Martin Andersen Nexø-Legatet 1990[6] og Holger Drachmann-legatet 2012. I 1989 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Udgivelser af og om Marianne Larsen[redigér | redigér wikikode]

  1. Koncentrationer, 1971
  2. 21 digte, 1972
  3. Overstregslyd, 1972
  4. Det tegnede, 1973
  5. Et stykke papir på stranden, 1973
  6. Noget tegnet syv gange, 1973
  7. Ravage : portrætter, prosastykker, digte, 1973
  8. Billedtekster : Uskønskrifter, 1974
  9. Cinderella, 1974
  10. En fra gaden, 1974
  11. Punkter i en meget uvirkelig dag!, 1974
  12. Sætninger, 1974
  13. Søndagsfamilie, 1974
  14. Fællessprog, 1975
  15. Modsætninger, 1975
  16. Aforismer, 1976
  17. Det må siges enkelt, 1976
  18. Handlinger, 1976
  19. Ukrudt : prosadigte 1924-26, 1976
  20. Hvem er fjenden? : Klassepoesi, 1977
  21. Konfirmationstraume, 1977
  22. Lad os kalde tingene ved deres rette navne, 1977
  23. Meddelelse fra en slave, 1977
  24. Opgørelse følger, 1978
  25. Under jordskælvet i Argentina, 1978
  26. De fremmede, 1979
  27. Det kunne være nu, 1979
  28. Eftermiddag er ny, 1979
  29. En tyvs død, 1979
  30. Det kan også være ligemeget, 1980
  31. Digt, 1980
  32. Hinandens kræfter, 1980
  33. Marianne Larsen – et udvalg, 1980
  34. Sara, 1980
  35. To tilfælde, 1980
  36. At ville, jeg kan, vi gør! : Om børns og voksnes liv sammen, 1981
  37. Der er et håb i mit hoved, 1981
  38. Det var da mine penge, 1981
  39. Maja pjækker, 1981
  40. Al den venten, 1982
  41. Bag om maskerne, 1982
  42. Jeg spørger bare : fortællinger om digte (ikke kun) for unge, 1982
  43. Morgenstemning, 1982
  44. Og verden kan ikke erobres bagfra : En arbejdsbog om Marianne Larsen og hendes forfatterskab, 1982
  45. Susi, din mad bliver kold, 1982
  46. Dagbogsleg 1958-1983, 1983
  47. I dag og i morgen : digte (ikke kun) for unge, 1983
  48. Kære levende, 1983
  49. Kærlighedsliv, 1983
  50. Meditation, 1983
  51. Skamferet, 1983
  52. Udvalgte digte 1969-82, 1983
  53. Direkte, 1984
  54. Hareungen uden frygt – og andre historier, 1984
  55. Udstillingsbillede, 1984
  56. 14 år, 1985
  57. De andre, den anden, 1985
  58. Den umoralske ensomhed, 1985
  59. I skal ikke være bange for ordene, 1985
  60. Pludselig dette, 1985
  61. Den lille natur og den store by, 1986
  62. Flygtning, 1986
  63. Hr. Krone og fru Grøn, 1986
  64. Ørkenroser, 1986
  65. Hvor du er, 1987
  66. I timerne og udenfor, 1987
  67. Taber og vinder, 1987
  68. Først i oktober, 1988
  69. Trille og Tralle, 1988
  70. En skønne dag, 1989
  71. Giv bare kærligheden skylden, 1989
  72. Gæt hvem der elsker dig, 1989
  73. Lysende kaos, 1990
  74. Fremmed lykke : fra begyndelsen af 70´erne, 1990
  75. Fri stil – fantomtid, 1991
  76. Galleri Virkeligheden : fra 70´erne og 80´erne, 1992
  77. Den heldige vinder, 1993
  78. Via Media, 1993
  79. Barndommens kupé : en drøm, 1994
  80. Skyggekalender : digte, 1994
  81. Chance for at danse : sladderhistorier om at blive svimmel, 1995
  82. Ord-fnug, 1995
  83. I en venten hvid som sne, 1996
  84. Gæster hos hinanden i 90'erne, 1998
  85. Lille dansk sindsjournal, 1998
  86. Alder, 2000
  87. Drømmerens børn : fata morgana for hjemmevideo, 2000
  88. Lystseere, 2000
  89. Portrættegneren der ville være på højde med det uafklarede : Digte, 2000
  90. Memorabilia, 2001
  91. En skrivefølelse, 2002
  92. Hættekvinde : Anonym/intim, 2002
  93. To alvorlige piger med penge, 2002
  94. Balotti og andre børn, 2003
  95. Tilskuerens øjeblik : digte, 2003
  96. Par i disede haver : digte, 2004
  97. Simsalabim : skrivelser for tiden, 2006
  98. Stjerne for en frafalden : prosadigte, 2006
  99. Den forelskede unge : Roman, 2007
  100. Særskilte stillinger : Digte, 2008
  101. Hvis en morgen en hittevoksen : Digte, 2010

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Vista-kdmconfig.png Artiklen om Marianne Larsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.