Martinus Thomsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Martinus)
Spring til navigation Spring til søgning
Martinus Thomsen
Danmark
1900-tallet
Martinus Thomsen 1950.jpg
Martinus i 1950
Personlig information
Født 11. august 1890
Sindal, Jylland, Danmark
Død 8. marts 1981
Frederiksberg Rediger på Wikidata
Nationalitet Dansk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Forfatter, filosof Rediger på Wikidata
Skole/tradition Martinus kosmologi, Esoterik, Moral
Eksterne henvisninger
Martinus Thomsens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Martinus Thomsen (født 11. august 1890 i Sindal, død 8. marts 1981Frederiksberg) var en dansk forfatter, lærer. Skønt døbt Martinus Thomsen, ønskede han senere hen kun at bruge sit fornavn Martinus.

Martinus Thomsen beskrev ikke en tro, men oplyste, som noget af det første i sit forfatterskab, at han ikke ønskede at læseren skulle tro på det han skrev, men læse det kritisk, og kun bruge det, man kunne acceptere, og lade resten ligge. Var der andre steder, man følte sig inspireret, skulle man forblive der. Den overordnede betegnelse er “Martinus Kosmologi”, som Martinus betegnede som "Åndsvidenskab"

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Martinus skrev mellem 1924 og 1981 i alt 41 bøger, hvoraf Livets Bog i 7 bind af mange betragtes som vigtigst for Martinus-bevægelsen.

Foruden Livets Bog skrev Martinus desuden bøgerne Logik, Bisættelse, 4 symbolbøger, og en række småbøger, der behandlede specialområder, med uddybende forklaringer.

Martinus Thomsen tegnede et stort antal symboler til at illustrere sin kosmologi: Farvelagte tegninger, som støtte for kosmologien.

Martinus kaldte hele sin lære for åndsvidenskab,[1] og han forklarede, at denne åndsvidenskab en dag ville blive sidestillet med naturvidenskab.

Martinus Thomsens værker, som blev skrevet mellem 1924 og 1981, dækker emner såsom spiritualitet, livsoplevelse, moral, karma, døden, seksualitet, nationernes skæbne og fremvæksten af en ny lys verdenskultur, m.m.[2]

Martinus' liv og tidlige arbejde[redigér | redigér wikikode]

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Martinus' barndomshjem i Sindal, nu et museum

Det beskrives,[hvor?] at Martinus Thomsen kom til verden under fattige kår den 11. august 1890 og havde sin opvækst på landet nær stationsbyen Sindal i Nordjylland.

Hans barndomshjem Moskilvad – som i dag er åbent for interesserede – vidner om den fattige opvækst. Moderen var ugift Skabelon:Kilde? og arbejdede som husbestyrerinde for godsejeren på en proprietærgård ved navn Kristiansminde. En staldkarl med efternavnet Thomsen blev udlagt som hans farSkabelon:Kilde? og hans officielle navn blev derfor Martinus Thomsen. Men Martinus ansåSkabelon:Kilde? det for mere sandsynligt, at godsejeren var hans rigtige far.

Martinus’ mor havde ikke mulighed for at tage sig af drengen, så han voksede i stedet op som plejebarn hos sin morbror og tante i de spartanske omgivelser i huset Moskilvad. Plejeforældrene var oppe i årene og havde i forvejen opfostret 11 børn.Skabelon:Kilde? Martinus omtalte dem altid som meget kærlige mennesker, der, uanset de beskedne kår, skabte en varm og tryg ramme om hans opvækst. Han havde kun en begrænset kontakt til sin rigtige mor, som døde allerede da han var 11 år. Skabelon:Kilde?

Undervisningsmæssigt blev det aldrig til andet end den stråtækte landsbyskole med dens i alt fem klasser og såre elementære pensum.

I lighed med mange andre børn fra småkårshjem kom Martinus ud at tjene som hyrdedreng, fra han var tolv år gammel.Skabelon:Kilde?

Tidlige arbejde[redigér | redigér wikikode]

Efter sin konfirmation kom Martinus i lære som smed.Skabelon:Kilde? Det måtte han dog opgive, fordi han var for spinkel til det hårde arbejde, og han blev i stedet landarbejder.

Martinus følte sig tiltrukket af tanken om at blive missionær, men opgav det igen, bl.a. fordi han ikke kunne forlige sig med datidens udlægning af mange af de kristne dogmer.

I 1910 blev Martinus uddannet mejerist og arbejdede på forskellige mejerier rundt omkring i Danmark, inden han flyttede til København i 1917. Her arbejdede han i perioder som vagtmand og postbud, inden han i 1920 blev ansat som kontorist på mejeriet Enigheden.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Martinus havde et stort ønske om at blive fri for sit efternavn: Thomsen. Han henvendte sig først til politimesteren på Frederiksberg. Denne sagde, at det kunne han nok ikke få tilladelse til, da et enkelt navn ikke var fyldestgørende, men måske kunne han få tilladelse til at hedde: Martinus Thomsen Martinus. Han ansøgte om at få denne navneforandring godkendt. Han fik afslag på sin ansøgning, og måtte derfor leve videre med sit døbenavn.[3]

Gennem hele sit voksne liv var han kendt under sit fornavn Martinus. Han brugte kun sit fornavn i sin underskrift, og signerede bøger også kun med fornavnet Martinus.

Martinus' lære[redigér | redigér wikikode]

Martinus’ samlede værk har titlen Det Tredie Testamente. Hovedværket er Livets Bog i syv bind. Som supplement hertil er udgivet Det Evige Verdensbillede, bog 1-3, hvori han ved hjælp af farvelagte symboler med tilhørende forklaringer klarlægger hovedprincipperne i sit verdensbillede. Desuden er udgivet bøgerne Logik, Bisættelse og mindre bøger samt et stort antal artikler. Martinus Instituttet, en erhvervsdrivende fond, har efter Martinus' død udgivet Det Evige Verdensbillede 4-5 samt Den Intellektualiserede Kristendom. De nærmere omstændigheder omkring disse værkers tilblivelse er ukendt.[kilde mangler]

Åndsvidenskab[redigér | redigér wikikode]

Martinus har i sine værker beskrevet et samlet verdensbillede, der rummer et forsøg på en helhedsforklaring på tilværelsen. Hans baggrund herfor var en intuitionsevne, der ifølge ham selv, satte ham i stand til at overskue og analysere den "åndelig verden", som skulle ligge bag den fysiske verden.

Målet med hans arbejde var efter sigende at "skabe en åndelig videnskab, der kan give vor tids sandhedssøgende og logisk tænkende mennesker en dybere indsigt i livets natur og udviklingen i verden."[kilde mangler]

Et kernepunkt i hans verdensbillede er forståelsen af, at vi mennesker og alle andre levende væsener indgår i et levende verdensalt. Herigennem kommer synliggørelsen af, at der eksisterer en evig, alkærlig Guddom, som til alle tider har været kilden til religioner og åndsliv.

Reinkarnation[redigér | redigér wikikode]

Centrale elementer i hans lære er, at "alle væsner har mange liv (reinkarnation)",[kilde mangler] og at formålet via de mange liv er at opnå stadig højere bevidsthedsformer.

Arbejde i nutiden[redigér | redigér wikikode]

Omkring Martinus' arbejde holdes der foredrag og kurser rundt omkring i Norden, ligesom der sælges bøger og bedes om donationer.

Der drives også et center med ejendomme, som drives af en af bevægelsen nøje beskrevet økonomisk model.[bør uddybes]

Bevægelsens følgere og de deltagende mennesker betragter ikke "Martinus Bevægelsen" som en sekt, tro, eller en forening, men omtaler bevægelsens formål som "Sagen".[4]

Død, og arv[redigér | redigér wikikode]

Da Martinus døde i en alder af 90 år den 8. marts 1981, efterlod han sig et forfatterskab som hen mod slutningen af hans liv havde fået navnet Det Tredie Testamente. Dette består af et antal bøger, inklusive hovedværket Livets Bog i syv bind med cirka 3000 sider. Dele af Martinus' forfatterskab er oversat til en række sprog, men kun på originalsproget – dansk – foreligger dette i sin helhed.

Martinus' bisættelse var i Tivolis Koncertsal den 29. marts 1981.

Efter hans eget ønske blev Martinus’ krop balsameret. Han er gravlagt på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Martinus åbnede i 1932 et lille kontor, der fik navnet "Livets Bogs Bureau". I 1943 overtog Martinus ejendommen Mariendalsvej 94-96 på Frederiksberg. Ejendommen var i næsten 40 år Martinus’ faste bolig og arbejdssted, og den dannede samtidig – ligesom i dag – rammen om de praktiske opgaver med bogudgivelser, tidsskriftredaktion, foredrag og studiekredse mv.

I 1945 fik Instituttet det navn, som stadig bruges i dag, nemlig ”Martinus Åndsvidenskabelige Institut” eller, den kortere form, ”Martinus Institut”. I 1956 blev Instituttet organiseret som en almennyttig selvejende institution.

Frem til Martinus’ bortgang blev principperne for Instituttets fremtidige virke indskrevet i det, der benævnes som ”Love for Martinus Åndsvidenskabelige Institut”. [5]

I sit testamente gav Martinus sin formelle godkendelse af overdragelsen af alle rettigheder til Instituttet. [6]

Lovene er senere videreført i fundatserne for Instituttets nuværende to fonde, Martinus Idealfond og Martinus Aktivitetsfond. Martinus Institut har udgivet bogen Samarbejdsstrukturen, der indeholder en samlet beskrivelse af principperne for samarbejde og organisering inden for Instituttets rammer.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Hovedværker[redigér | redigér wikikode]

Småbøger[redigér | redigér wikikode]

  • Menneskehedens skæbne – 1933
  • Påske – 1934
  • Hvad er sandhed? – 1944
  • Omkring min missions fødsel – 1936
  • Den ideelle føde – 1933
  • Blade af Guds billedbog – 1943
  • Den længst levende afgud – 1938
  • Menneskeheden og verdensbilledet – 1948
  • Mellem to verdensepoker – 1947
  • Kosmisk bevidsthed – 1943
  • Bønnens mysterium – 1943
  • Vejen til indvielse – 1953
  • Juleevangeliet – 1945
  • Bevidsthedens skabelse – 1952
  • Ud af mørket – 1951
  • Reinkarnationsprincippet – 1958
  • Verdensreligion og verdenspolitik – 1961
  • Livets skæbnespil – 1943 + 1961
  • Kosmiske glimt – 1958
  • Meditation – 1963
  • Hinsides dødsfrygten – 1950
  • Livets vej – 1948
  • De levende væseners udødelighed – 1957
  • Kulturens skabelse
  • Vejen til paradis – 1958
  • Djævlebevidsthed og kristusbevidsthed
  • Verdensfredens skabelse
  • To slags kærlighed – 1967

Martinus Institut[redigér | redigér wikikode]

Martinus Institut er en erhvervsdrivende fond, der har til formål formål at formidle hans forfatterskab til omverdenen. Han har overdraget Instituttet ansvaret og rettighederne til sit samlede værk Det Tredie Testamente, og har fastlagt de opgaver, Instituttet skal varetage. Dette indebærer som nævnt i fundatsen, at værkerne skal bevares uændret, som de foreligger fra hans side. Tillige hører publicering og oversættelse af Martinus’ værk, samt at oplyse om og undervise ud fra dette værk.

Til ansvaret hører beskyttelsen af indholdet i Det Tredie Testamente. Martinus Institut har ophavsretten til publicering af værket på alle sprog, hvad enten det sker i bogform, på internettet eller på anden måde.

I 1980 overdrog Martinus ophavsretten til sine værker til Martinus Institut.[7] Martinus ønskede efter sigende på den måde at sikre sig, at der findes ét institut i verden, som kan være garant for publicering af hans værk i autoriseret form, og som tilbyder information og undervisning, der bygger direkte på dette værk.

Citat Målet med verdensgenløsningen er, at menneskene skal komme til at forstå denne tilværelse og tage imod den undervisning i livslovene, de kan få her. Tænk, hvad det vil betyde, hvis man i stedet for at irriteres over det, der sker, bruger sin energi til at prøve på at forstå, hvorfor det, der sker, er det rigtige netop i den nuværende situation baseret på fortiden, og med henblik på den gavn vi erfaringsmæssigt kan have deraf i fremtiden. [8] Citat

Martinus åbnede i 1932 et lille kontor, der fik navnet Livets Bogs Bureau. I 1945 fik Instituttet det officielle navn, som stadig bruges i dag, nemlig Martinus Åndsvidenskabelige Institut eller, den kortere form, Martinus Institut. I 1956 blev Instituttet organiseret som en almennyttig selvejende institution. Siden 1943 har Instituttet haft til huse på adressen Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. Martinus boede og arbejdede her i næsten 40 år frem til sin bortgang i 1981.

I dag rummer huset Instituttets administration, bogsalg og forlag, som udover Martinus-litteraturen også udgiver tidsskriftet Kosmos på flere sprog. Huset er tillige et kursuscenter, hvor der afholdes foredrag, seminarer og studiekredse ud fra det verdensbillede, som Martinus har beskrevet. Størstedelen af Instituttets undervisning foregår i øvrigt på Martinus Center i Klint.

Martinus Institut er en idealistisk arbejdsplads, der udover nogle få fastansatte samler en række frivillige ulønnede medarbejdere, som udfører store dele af Instituttets mange opgaver. En stor del af Instituttets økonomi er baseret på gaver og arv.

Martinus Institut ledes af en bestyrelse, som efter Martinus’ ønske benævnes ”rådet”. Det er rådet, der har det overordnede ansvar for alle Instituttets opgaver. Rådet består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Ved fratræden supplerer rådet sig selv. Ingen, bortset fra de rådsmedlemmer Martinus før sin bortgang selv udpegede, kan være suppleant og rådsmedlem i mere end sammenlagt 7 år. Efter at man er udtrådt, kan genindtræden ikke finde sted.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Om Martinus’ verdensbillede[redigér | redigér wikikode]

  • Byskov, Else: Death Is An Illusion. A logical explanation based on Martinus’ worldview. 2002, Paragon House. ISBN 1-55778-813-8
  • Lorentsen, Asger: Det Levende Verdensbillede. Levendegørelse mellem Martinus og esoterisk filosofi. 2006, Den Gyldne Cirkels Forlag. ISBN 87-990058-1-6
  • Martinus Institut: Samarbejdsstrukturen. 1992, Borgen Forlag. ISBN 87-21-02060-4
  • Per Bruus-Jensen: X. En komplett indføring i Martinus’ kosmologi. (4 bind). 1987, Nordisk Impuls. ISBN 87-88652-26-2

Biografisk[redigér | redigér wikikode]

  • Sam Zinglersen: Martinus’ Erindringer. 1987, Zinglersen’ Forlag. ISBN 87-8511-8575
  • Sam Zinglersen: Martinus – som vi husker ham. 1988, Zinglersen’ Forlag. ISBN 87-8511-8583
  • Per Bruus-Jensen: Sol & Måne. Glimt fra 10 år I lære hos en stor, moderne mystiker og intuitionsbegavelse. 2001, Nordisk Impuls. ISBN 87-88652-29-7
  • Kurt Christiansen: ”Martinus og hans livsværk Det Tredie Testamente. En biografi.” 2005, Kosmologisk Information’s Forlag. ISBN 87-985474-9-6

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg