Metafysik (Aristoteles)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Metafysik i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r
Første side af Metafysik i Immanuel Bekkers udgave, 1837

Metafysik (græsk: τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká „Det der er bagved, ved siden af fysikken“) er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.

Titlens baggrund og betydning[redigér | redigér wikikode]

Titlen stammer iflg. en udbredt teori ikke fra Aristoteles, men muligvis fra Andronikos fra Rhodos, der i 1. årh. f. Kr. igen fik adgang til Aristoteles værker, efter at de havde lagt 200 år i en kælder i Skepsis i Mysien. Andronikos, den 11. [skolark]] af Lykeion sorterede skrifterne, og der opstod en kompilation, der egentligt er en slags rodebutik for en gruppe af afhandlinger, der blev tilovers ved nysorteringen af skrifterne og som var vanskelige at indpasse nogen steder; Andronikos satte dem ind efter "Fysikken", og navnet havde derfor kun en biblioteksmæssig betydning i starten. Teksterne i "Metafysikken" er til dels meget forskellige og er ikke meget forbundne; til trods giver det mening at have dem i den samme bog, fordi de alle omhandler det samme tema, undersøgen af det værende som værende. Navnet har dog endt med at navngive en gren af filosofien, nemlig metafysikken. Nyere forsknning tyder dog på, at navnet allerede var i brug før Andronikos,[1] da dens genstand er det, der er bagved tingene. Denne opfattelse findes allerede hos Alexander fra Aphrodias, en tidlig Aristoteles-kommentator.[2]

Oversigt over indholdet[redigér | redigér wikikode]

De første seks bøger er indledende og tjener som indføring i temaet, om spørgsmålet om det værende som værende:

  • spørgsmålet behandles fra et filosofihistorisk synspunkt (bog I og II)
  • afklaring af underspørgsmål (bog III):
  • erkendelsesteoretiske overvejelser (bog III)
  • grundbegreberne bestemmes (bog V)
  • en afgrænsning ift. andre videnskaber (bog VI)

Bog VII til IX danner den førte hoveddel, de betegnes i øvrigt også som "substansbøgerne". Her undersøger Aristoteles substansen som værens' og forklaringsgrund for alt værende. Efter den sortering af metafysikken, der først foretages i nyere tid af Christian Wolff, behandles heri Aristoteles ontologi som almen metafysik. Derved spiller distinktionen mellem stof og form en vigtig rolle. Endvidere behandles forskellene mellem en substans' virkelighed, mulighed, akt og potens.

Bog X om det "ene" kan man betragte som en uddybning af ontologien.

Bog XI er gennemgår i kortere version allerede behandlede temaer, og er muligvis forfattet af en senere lærd, og tilføjet til Aristoteles manuskripter.

Bog XII er anden store hoveddel. Her undersøger Aristoteles altings væren, fremfor alt med henblik på dets oprindelse og mindre på dets måder at være på. Resultatet er en kosmologi og naturlig teologi.

Bog XIII og XIV, de sidste bøger, kan man betragte som en uddybning af hovedtemaet. Her betragtes abstrakte entiteter, altså ideer og frem for alt matematikken ontologisk, hvorved Aristoteles formulerer en kritik af Platon og pythagoræerne.


Nr. Bog Spalte Emne/(Afsnit) Temaer
I A 980 a 21 – 993 a 27 Filosofihistorie
(1-3) Indføring, herunder undren
(4-10) Om filosofiens historie, Læren om de fire årsager.
(9) Kritik af Platons idelære
II α 993 a 30 – 995 a 20 Indføring i studiet af filosofien
(Fragment af en særskilt tekst)
III B 995 a 24 – 1003 a 16 Aporiebogen
Aporier som filosofiens udgangspunkt
IV Γ 1003 a 21 – 1012 b 30 Om det værense
(1) Filosofi som videnskaben om det værende
(2) Om forskellige betydninger af "det værende."
(3-8) Kontradiktionsprincippet
V Δ 1012 b 34 – 1025 a 34 Leksikon over filosofiske begreber
(Uafhængig af den øvrige tekst)
VI E 1025 b 3 – 1028 a 5 Videnskaber
(1) Videnskabernes inddeling
(2-4) Die Akzidenzien
VII Z 1028 a 10 – 1041 b 33 Om Substansen (ousia) (første substansbog)
VIII H 1042 a 3 – 1045 b 24 Den sanseligt fattelige substans (anden substanbog)
IX Θ 1045 b 27 – 1052 a 12 Substansens modaliteter (tredje substansbog)
(1-5) Mulighed (dynamis)
(6-9) Virkelighed (energeia)
(10) Sandhed
X I 1052 a 15 – 1059 a 15 Om det ene (to hen)
XI K 1059 a 18 – 1069 a 10 Filosofiens problemer
(1-7) Første filosofi
(8-12) Naturfilosofi
XII Λ 1069 a 18 – 1076 a 4 Filosofisk teologi
(1-5) Sanseligt opfattelige/forgængelige substanser
(6-10) Uforgængelig substans (ubevæget bevæger)
XIII M 1076 a 8 – 1087 a 25 Matematik (1)
Om Ideer og tal
XIV N 1087 a 29 – 1093 b 29 Matematik (2)
Om Pythagoræerne og Platon

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hans Reiner: Die Entstehung und ursprüngliche Bedeutung des Namens Metaphysik, i: Zeitschrift für philosophische Forschung, 8 (1954), 210–237, optrykt i: F. P. Hager (Udg.): Metaphysik und Theologie des Aristoteles, WBG, Darmstadt 1969, 137–174, her 140; Hans Reiner: Die Entstehung der Lehre vom bibliothekarischen Ursprung des Namens Metaphysik. Geschichte einer Wissenschaftslegende, i: Zeitschrift für philosophische Forschung 9 (1955), 77-99; Stephen Menn: The Editors of the Metaphysics. I: Phronesis 40, 1995, S. 202–208.
  2. ^ Sml. Aristoteles. Metaphysik. Die Substanzbücher, Kommentar udg. von Christof Rapp, Akademie, Berlin 1996, 4

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Indføringer

Sekundærlitteratur

  • Michael Bordt: Aristoteles’ „Metaphysik XII“, WBG, Darmstadt 2006, ISBN 978-3-534-15578-1
  • Hector Carvallo, Ernesto Grassi: Aristoteles – Metaphysik, Rowohlt, Reinbek 1968
  • Michael Frede, Günther Patzig: Aristoteles ‚Metaphysik Z‘. 2 Bind (Leinen), Beck, München 1996, ISBN 978-3-406-31918-1
  • Fritz Peter Hager (Hrsg.): Metaphysik und Theologie des Aristoteles, WBG, Darmstadt 1969
  • Werner Jaeger: Studien zur Entstehungsgeschichte der Metaphysik des Aristoteles, Berlin 1912 (online).
  • Christof Rapp (Hrsg.): Aristoteles. Metaphysik. Die Substanzbücher (Ζ, E, Θ), Berlin 1996. (Om substansbøgerne)
  • Burkhard Hafemann: Aristoteles’ Transzendentaler Realismus. Inhalt und Umfang erster Prinzipien in der Metaphysik, De Gruyter, Berlin-New York 1998
  • Ludger Jansen: Tun und Können. Ein systematischer Kommentar zu Aristoteles’ Theorie dispositionaler Eigenschaften im neunten Buch der Metaphysik, Hänsel-Hohenhausen, Frankfurt am Main 2002.
  • Horst Seidl: Beiträge zu Aristoteles’ Erkenntnislehre und Metaphysik, Rodopi, Amsterdam 1984
  • Karl-Heinz Volkmann-Schluck: Die Metaphysik des Aristoteles, Klostermann, Frankfurt 1979
  • Wolfgang Class: “Aristotle’s Metaphysics, A Philological Commentary by Wolfgang Class: Volume I, Textual Criticism”, ISBN 978-3-9815841-2-7, Saldenburg 2014; “Volume II, The Composition of the Metaphysics”, ISBN 978-3-9815841-3-4, Saldenburg 2015; “Volume III, Sources and Parallels”, ISBN 978-3-9815841-6-5, Saldenburg 2017.

Opslagsværker

Reception

  • Fabrizio Amerini, Gabriele Galluzzo (Hrsg.): A Companion to the Latin Medieval Commentaries on Aristotle’s Metaphysics. Brill, Leiden 2014, ISBN 978-90-04-26128-0

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]