Pythagoras

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Denne artikel omhandler filosoffen ved navn Pythagoras. For formlen om retvinklede trekanter, se Den pythagoræiske læresætning
Pythagoras
Kapitolinischer Pythagoras adjusted.jpg
Buste af Pythagoras
Personlig information
Født 570 f.Kr.
SamosRediger på Wikidata
Død 495 f.Kr.
MetapontionRediger på Wikidata
Nationalitet Græsk
Bopæl CrotoneRediger på Wikidata
Far MnesarchosRediger på Wikidata
Ægtefælle TheanoRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af AnaximanderRediger på Wikidata
Beskæftigelse Musikolog, musikteoretiker, matematiker, skribent, filosof, politikerRediger på Wikidata
Fagområde GeometriRediger på Wikidata
Kendt for a² + b² = c²
Påvirket af Ferekydes, Thales, AnaximanderRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Illustration af den pythagoræiske læresætning

Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

I sin ungdom rejste han til Egypten, hvor han i flere år studerede geometri, astronomi og teologi hos egyptiske præster. Efter omfattende rejser vendte han hjem til Samos; men der havde tyrannen Polykrates taget magten, så Pythagoras rejste i stedet til den græske koloni Kroton i Syditalien og grundlagde et religiøst fællesskab der.

Lære[redigér | redigér wikikode]

Pythagoras' fællesskab var revolutionerende for sin tid, da det tillod kvinder at være medlemmer. Alle måtte sværge tavshed ved optagelsen og aldrig røbe de indsigter, fællesskabet gav dem del i.

Pythagoras forenede i sin lære matematik og talmystik med musik (både udøvelse og teori) og forestillingen om sjælens udødelighed.

Pythagoras har lagt navn til den pythagoræiske læresætning, men han opfandt den ikke, da den var kendt i Babylon allerede ca 1800 f.Kr. Pythagoras sætning angår forholdet mellem længden af siderne i en retvinklet trekant. Den lyder: Summen af kateternes kvadrater, i en retvinklet trekant, er lig med kvadratet på hypotenusen. I symbolsk notation:

En af Pythagoras' studenter, Hippasos fra Metapontum, grundede over kvadratroden af 2. Han kom ikke frem til en brøk, men til et irrationelt tal. Pythagoras forklarede verden ud fra hele tal og anså Hippasos' påstand som et gætteri. Studenten blev derfor smidt i havet af andre pythagoræere og druknede. [1]

Pythagoras giftede sig med en af sine yndlingselever, Theano. Leder for den syriske nyplatoniske skole på Evboia, Jamblikos, skrev flere bøger om pythagoréerne, deriblandt at Theano arbejdede med det gyldne snit. Ansvaret for Pythagoras' efterladte skrifter gik til deres datter Damó; de to andre døtre, Arignote og Miyia, skal også have været pythagoréere. Af gamle medlemslister fremgår, at ca syv procent af pythagoréerne var kvinder. [2]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lång, F. (2005), Mitt liv som Pythagoras., Esbo: Schildt, ISBN 951-50-1510-3. 
  • K. S. Guthrie (1988), The Pythagorean Sourcebook and Library, Grand Rapids: Phanes Press, ISBN 0-933999-51-8. 
  • Simon Singh (2002), Fermat's last theorem, London: Fourth Estate. 
  • Karen Armstrong (1995), Historien om Gud, Oslo: Gyldendal, s. 60, ISBN 82-05-30365-7. 
  • Christopher Redwing (2002), Pythagoras, His Life, Teaching and Influence, Ithaca: Cornell University Press, ISBN 0-8014-4240-0. 
  • Carl Huffman (23. maj 2005), "Pythagoras", Stanford Encyclopedia of Philosophy, hentet 7. maj 2018. 

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Simon Singh: Fermat's last theorem, forlaget Fourth Estate, London 2002
  2. ^ Audun Holme: "Hvor ble de av? Kvinner i matematikkens historie", P2-akademiet bind 32, forlaget Transit, Oslo

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]