Pythagoras

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Denne artikel omhandler filosoffen ved navn Pythagoras. For formlen om retvinklede trekanter, se Den pythagoræiske læresætning
Pythagoras
Kapitolinischer Pythagoras adjusted.jpg
Buste af Pythagoras
Personlig information
Født 570 f.Kr.
SamosRediger på Wikidata
Død 495 f.Kr.
MetapontionRediger på Wikidata
Nationalitet Græsk
Bopæl CrotoneRediger på Wikidata
Far MnesarchosRediger på Wikidata
Ægtefælle TheanoRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af AnaximanderRediger på Wikidata
Beskæftigelse Musikolog, musikteoretiker, matematiker, forfatter, filosof, politikerRediger på Wikidata
Fagområde GeometriRediger på Wikidata
Kendt for a² + b² = c²
Påvirket af Ferekydes, Thales, AnaximanderRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Illustration af den pythagoræiske læresætning

Pythagoras fra Samos (570 f.Kr.495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.

Pythagoras forenede i sin lære matematik og talmystik med musik (både udøvelse og teori) og forestillingen om sjælens udødelighed.

Pythagoras har lagt navn til den pythagoræiske læresætning, men han opfandt den ikke, da den var kendt i Babylon allerede ca 1800 f.Kr. Pythagoras sætning angår forholdet mellem længden af siderne i en retvinklet trekant. Den lyder: Summen af kateternes kvadrater, i en retvinklet trekant, er lig med kvadratet på hypotenusen. I symbolsk notation: a² + b² = c²

En af Pythagoras' studenter, Hippasos fra Metapontum, grundede over kvadratroden af 2. Han kom ikke frem til en brøk, men til et irrationelt tal. Pythagoras forklarede verden ud fra hele tal og så Hippasos' påstand som et gætteri. Studenten blev derfor smidt i havet af andre pythagoræere og druknede. [1]

Pythagoras giftede sig med en af sine yndlingselever, Theanó. Leder for den syriske nyplatoniske skole på Evboia, Jamblikos, skrev flere bøger om pythagoréerne, deriblandt at Theano arbejdede med det gyldne snit. Ansvaret for Pythagoras' efterladte skrifter gik til deres datter Damó; de to andre døtre, Arignote og Miyia, skal også have været pythagoréere. Af gamle medlemslister fremgår, at ca syv procent af pythagoréerne var kvinder. [2]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Simon Singh: "Fermat's last theorem", forlaget Fourth Estate, London 2002
  2. ^ Audun Holme: "Hvor ble de av? Kvinner i matematikkens historie", P2-akademiet bind 32, forlaget Transit, Oslo.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]