Meyer Lansky

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Meyer Lansky
Meyer Lansky NYWTS 1 retouched.jpg
Lansky in 1958
Personlig information
Kæle/øgenavn The "Johnny De Luca" Eater, Mastermind of the Mob, The Ganglang Finance Chairman Rediger på Wikidata
Født Majer Suchowliński Rediger på Wikidata
4. juli 1902 Rediger på Wikidata
Hrodna, Hviderusland Rediger på Wikidata
Død 15. januar 1983 (80 år) Rediger på Wikidata
Miami, Florida, USA Rediger på Wikidata
Dødsårsag Lungekræft Rediger på Wikidata
Gravsted Florida Rediger på Wikidata
Højde 158 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af The Bugs and Meyer Mob[1],
Jewish-American organized crime[2],
National Crime Syndicate Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Alfons, financier, gangster, spritsmugler[3] Rediger på Wikidata
Signatur
Meyer Lansky signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Meyer Lansky (født Meier Suchowlański[4] 4. juli 1902, død 15. januar 1983), også kendt som " The Mob's Accountant," var en polsk-født amerikansk gangster, der sammen med gangsteren Charles "Lucky" Luciano var en central skikkelse i udviklingen af den amerikanske gangsterorganisation National Crime Syndicate.[5][6]

Lansky var en del af den amerikanske jødiske mafia og udviklede et spilleimperium, der havde aktiviteter i flere lande. Det formodes, at han modtog andele af spilleaktiviteterne fra kasinoer i Las Vegas, Cuba, Bahamas og London. Selvom han var en del af den jødiske mafia, havde han tætte forbindelser til italiensk-amerikanske mafia, og han spillede en stor rolle i konsolideringen af den kriminelle underverden. Det præcise omfang af hans rolle er omdiskuteret, og Lansky selv afviste mange af de fremsatte beskyldninger mod ham.[7]

På trods af at Lansky i mere end 50 år var tilknyttet mafiaen,[8] blev han aldrig dømt skyldig i andet end ulovlig spilleaktivitet.[9] Han har et eftermæle som en af de økonomisk mest succesfulde gangstere i amerikansk historie. Da han forlod Cuba, var det anslået, at han havde en formue på omkring 20 millioner US dollar (svarende til ca. 159 mio. $ i 2020[10]). Da han døde i 1983 kunne der blot findes 57.000 $ (nutidsværdi ca. 155.000$[10]) i boet.[11]

Opvækst og ungdom[redigér | rediger kildetekst]

Meier Suchowlański blev født den 4. juli 1902, i Grodna,[12] i Det Russiske Kejserrige (i dag beliggende i Hviderusland), i en polsk-jødisk familie, der oplevede antisemitisme og pogromer fra kejserrigets myndigheder.[13] Når Lansky blev spurgt om sit fædreland, svarer han altid "Polen".[14] Lansky emigrerede med sin mor og sin bror Jacob i 1911 til USA gennem havnebyen Odessa[15] og blev genforenet med faren, der var emigreret i 1909. Familien slog sig herefter ned i Lower East SideManhattan i New York.[16]

Som barn i New York mødte Lansky Benjamin "Bugsy" Siegel. De to blev livsvarige venner og partnere og drev under forbudstiden sammen ulovlig import og handel med spiritus, en aktivitet, der blev kendt som "Bugs and Meyer Mob", der fik ry for at være en af de mest voldelige gangster-grupperinger under forbudstiden. Lansky havde også et tæt venskab til Charles "Lucky" Luciano; de to havde mødtes som teenagere, da Luciano havde forsøgt at afpresse Lansky for beskyttelsespenge, da han gik hjem fra skole. Luciano havde respekt for Lanskys stålsatte nægten af at betale noget på trods af Lucianos trusler, og de to blev livsvarige partnere derefter.[17] De to sluttede sig sammen med den ældre gangster Arnold Rothstein, indtil Rothstein blev myrdet i 1928.[18]

Luciano forestillede sig at danne et amerikansk forbrydersyndikat ("National Crime Syndicate") med deltagelse af gangstere fra de italienske, jødiske og irske mafia-grupperinger, som i fællesskab kunne fordele ressourcerne og markederne og på denne måde gøre de kriminelle aktiviteter mere profitable. Organisationen blev dannet efter Lansky sammen med Johnny Torrio og Frank Costello arrangerede en gangster-konference i Atlantic City i maj 1929.[19][20][21]

Spilleaktiviteter[redigér | rediger kildetekst]

I 1936 havde Lansky etableret spilleaktiviteter i Florida,[22] New Orleans og Cuba.[23] Spilleaktiviteterne var succesfulde, bl.a. på grund af Lanskys talent for tal og beregning af odds og som følge af hans forbindelser til mafiaen og et netværk af korrupte politifolk, der sikrede juridisk og fysisk sikkerhed mod andre kriminelle organisationer. Dertil kom, at Lansky lagde vægt på, at kasinoerne og kasinoernes medarbejdere havde en høj grad af integritet, og således ikke fik ry som clip joints, hvor kunderne blev snydt med uhæderlige odds eller falske spil.

I 1946 overtalte Lansky den italiensk-amerikanske mafia til at give Bugsy Siegel ansvaret for at opbygge Las Vegas og til at investere i Siegels Flamingo Hotel. For at sikre sig mod at blive mødt med skattekrav overførte Lansky de illegale indtægter fra sit voksende kasino-imperium til en bankkonto i Schweiz, hvor der var sikret bankhemmelighed. Lansky købte senere en bank i Schweiz, hvor igennem han hvidvaskede penge gennem et net af skuffeselskaber.[24]

Involvering i 2. verdenskrig[redigér | rediger kildetekst]

I 1930'erne var Lansky med sin bande involveret i at forstyrre møder og demonstrationer afholdt af det nazistiske German-American Bund. Lansky fortalte i et interview om en hændelse i Yorkville, et tysk kvarter på Manhattan, hvor Lansky sammen med 14 andre gangstere afbrød et møde:

Scenen var dekoreret med hagekors og et billede af Adolf Hitler. Talerne begyndte at rable. Vi var kun 15, men vi gik i gang. Vi smed nogle af dem ud af vinduerne. De fleste af de der nazister gik i panik og løb ud. Vi fulgte efter dem og gav dem tæsk. Vi ville vise dem, at jøderne ikke altid bare lænede sig tilbage og lod sig fornærme.[25]

Under 2. verdenskrig var Lansky involveret i de amerikanske myndigheders "Operation Underworld", hvor myndighederne rekrutterede kriminelle til at opspore tyske spioner og sabotører. Lansky var med til at indgå en aftale med regeringen gennem officerer i US Navy. Efter aftalen skulle mafiaen skaffe sikkerhed for de krigsskibe, der blev bygget og repareret i New Yorks havn, mod til gengæld af løslade Luciano fra fængslet.[26][27]

The Flamingo[redigér | rediger kildetekst]

Lansky deltog i 1946 i et hemmeligt møde i Havana for at drøfte Siegels ledelse af opbygningen af Flamingo Hotellet i Las Vegas. Projektet var forsinket og kostede Siegels mafia-investorer mange penge. En del af mafia-bosserne ville likvidere Siegel, men Lansky bad om, at Siegel fik en chance til.[28]:36–38 På trods af, at Lansky fik overtalt mafia-lederne til at give Siegel mere tid, fortsatte Siegel med at tabe penge på Flamingo. Der blev herefter indkaldt til et nyt møde, der blev afholdt på et tidspunkt, hvor The Flamingo var begyndt at give et mindre overskud. Det lykkedes Lansky med støtte fra Luciano at overtale de øvrige investorer til at give Siegel mere tid. Da hotellet imidlertid igen begyndte at tabe penge igen, formodes det, at mafia-lederne besluttede at likvidere Siegel. Det er omtvistet, om Lansky var involveret i beslutningen om at likvidere Siegel.

Den 20. juni 1947 blev Siegel skudt og dræbt i sit hjem i Beverly Hills i Californien. Kort efter likvideringen gik Lanskys medarbejdere, herunder Gus Greenbaum og Moe Sedway, ind på The Flamingo og overtog kontrollen med kasinoet.[29] Ifølge FBI beholdt Lansky en betydelig økonomisk interesse i The Flamingo i de næste 20 år.

Cuba[redigér | rediger kildetekst]

Lansky sammen med sin hustru og Cubas tidligere præsident (og kommende diktator) Fulgencio Batista omkring 1948

Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev Luciano løsladt fra fængslet og udvist fra USA og sent til Italien.[30] Luciano rejste dog i hemmelighed fra Italien til Cuba, hvorfra han forsøgte at genvinde kontrollen med den amerikanske mafia. Luciano opnåede tætte kontakter til Cubas præsident Fulgencio Batista og drev nogle kasinoer i Havana.

Batista og Lansky mødtes og opnåede et langvarigt venskab. Under et ophold Waldorf-Astoria Hotel efter afslutningen af krigen aftalte de to, at Lansky og Lanskys organisation fik adgang til at drive kasinoer og væddeløbsbaner i Cuba mod til gengæld at give Batista andel af indtægterne. Lansky indkaldte til en konference blandt mafia-cheferne den 22. december 1946 på Hotel Nacional. På mødet deltog fra New York bl.a. Joe Adonis, Albert "The Mad Hatter" Anastasia, Frank Costello, Joseph "Joe Bananas" Bonanno, Vito Genovese, Moe Dalitz og Thomas Luchese samt mafiachefer fra Florida, New Orleans og Chicago samt repræsentanter fra den jødiske mafia. I konferencen deltog også Luciano, der var rejst til Havana på et falsk pas. På konferencen blev drøftet mafiaens investeringer i spilleindustrien i Cuba.

Lansky tilbød i 1952 den cubanske præsident Carlos Prío Socarrás 250.000$ for at træde tilbage, således at Batista kunne vende tilbage til magten. Da Batista ved et militærkup vendte tilbage til magten i marts 1952 satte han hurtigt udviklingen af spilleindustrien tilbage på sporet, og i 1955 gav Batista en licens til at drive spilleaktiviteter til enhver, der investerede 1 million dollars i et hotel eller 200.000$ i en ny natklub. I modsætning til i Las Vegas krævede en licens ikke et baggrundstjek. Batistas regering modtog andel af indtægterne fra spilleindustrien i form af skatter og afgifter.

Lansky etablerede en lang række hoteller og kasinoer i Havana, herunder Cabaret Montmartre, Habana Riviera og et kasino i Hotel Nacional.[31]

Cubanske revolution[redigér | rediger kildetekst]

Batistas regime mødte modstand og Fidel Castros oprørere under den cubanske revolution førte til uro i landet. Nytårsaften 1958 fejrede Lansky på Habana Riviera, at han havde tjent 3 millioner $ i det forgangne år. Samme nat flygtede Batista til den Dominikanske Republik. Mange af hotellerne og kasinoerne blev plyndret samme nat. Den 8. januar 1959 indtog Castros oprørere Havana, og Casto etablerede sin kommandopost på Hilton-hotellet i byen. Lansky var flygtet fra Cuba dagen inden. Det nye regime i Cuba nationaliserede hotellerne og nedlagde kasinoerne. Lansky søgte efterfølgende kompensation fra den amerikanske regering for sine tab på Cuba.[32][33]

Afpresning af J. Edgar Hoover og andre[redigér | rediger kildetekst]

Lansky anses at have kontrolleret belastende billedmateriale, der viste FBI's chef J. Edgar Hoover i seksuelle situationer med Hoovers næstkommanderende Clyde Tolson. I bogen Official and Confidential: The Secret Life of J. Edgar Hoover, citeres flere førstehåndsvidner for at give udtryk for, at Lansky brugte afpresning for at få indflydelse over politikere, politifolk, anklagere og dommere. Som en del af afpresningen indgik billeder optaget under orgier arrangeret af Lanskys medarbejder, en advokat ved navn Roy Cohn og en spiritusmagnat, Lewis Rosenstiel, som Lansky kendte for sine aktiviteter under forbudstiden.[34][35]

Offentliggørelsen af FBI's materiale om Lansky[36] viste, at FBI havde Lansky under intens overvågning og efterforskning, og det forekommer sandsynligt, at Lansky alene kunne undgå tiltaler, såfremt han havde benyttet afpresning. Roy Cohn (der senere blev advokat for Donald Trump) benyttede selv afpresning af politikere for at undgå tiltaler for kriminelle forhold.[37]

Forsøg på emigration til Israel og retssag[redigér | rediger kildetekst]

Lansky flyttede i 1970 til Israel for at undgå en straffesag om skattesvig. På daværende tidspunkt tillod Israel ikke udlevering af jøder til strafferetlig forfølgelse i andre lande, ligesom alle jøder kunne opnå ophold i Israel. Den israelske regering kunne dog afvise at give varigt ophold til jøder, der havde en kriminel fortid. To år efter Lansky flyttede til Israel, blev han deporteret retur til USA. USA tiltalte herefter Lansky for skatteunddragelse baseret på vidneudsagn fra en lånehaj, Vincent "Fat Vinnie" Teresa. Lansky blev frifundet for anklagerne i 1973.[38]

Død[redigér | rediger kildetekst]

Lansky trak sig tilbage og slog sig ned i Miami,[23][39] hvor han boede de sidste år af sit liv. Han døde af lungecancer den 15. januar 1983 i en alder af 80 år. Han efterlod sig en enke og tre børn.[5]

FBI formodede på den tid, at Lansky ejede mere en 300 millioner dollars på skjulte bankkonti, men pengene blev aldrig fundet. Der blev i boet alene konstateret ganske få midler. I en biografi om Lansky skrevet af Robert Lacey er beskrevet Lanskys økonomiske vanskeligheder i de sidste år af sit liv. Lansky kunne ikke betale for lægehjælp til sin handicappede søn, der endte med at dø i fattigdom. Ifølge biografien var der ikke noget, der beviste, at Lansky skulle have haft en rolle som "konge af al ondskab, en mørkets fyrste, der inspirerede og kontrollerede organiseret kriminalitet i Amerika",[17] og at alt tydede på, at Lanskys rigdom og indflydelse var voldsomt overdrevet. Lanskys barnebarn fortalte forfatteren T.J. English, at der ved Lanskys død alene blev fundet 57.000$ i kontanter.

En journalist på The Miami Herald, Hank Messick, der har brugt år på at undersøge Lanskys liv, har hævdet, at nøglen til forståelse af Lansky er, at "Lansky ikke ejer aktiver, han ejer mennesker".[40][side mangler] Ifølge Messick var realiteten, at Lansky havde placeret store summer på konti i andre mennesker navn. Lanskys datter Sandra fortalte i 2010, at hendes far engang i begyndelsen af 1970'erne, da Lansky var under anklage for skattesvig, havde overført omkring 15 millioner $ til Sandras bror.[41] Hvor mange penge Lansky var god for, vil formentlig aldrig blive opklaret.

I populærkultur[redigér | rediger kildetekst]

I film[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Mafia encyclopedia, Carl Sifakis, 2005, pp. 250–253
  5. ^ a b "Meyer Lansky is Dead at 81". The New York Times. Associated Press. 16. januar 1983. Hentet 2007-09-25. Meyer Lansky, the reputed financial genius of the underworld, died today of cancer at Mount Sinai Hospital here. He was 81 years old. Mr. Lansky was admitted to the hospital Dec. 31 suffering from dehydration, according to Joyce Clark, a spokesman for the hospital. Mr. Lansky lived in the Imperial House, a high-rise waterfront condominium in Miami Beach.... Mr. Lansky was married twice. His first marriage, in 1929 to the former Anna Citron, ended in divorce in 1946. The couple had two sons, Bernard and Paul, and a daughter, Sandra. In 1948 he married Thelma Schwarz, a manicurist at a Midtown Manhattan hotel. She survived him.
  6. ^ "Meyer Lansky | Biography, Criminal Activities, Net Worth, Cause of Death, & Facts". Encyclopedia Britannica.
  7. ^ Meyer Lansky Interview 1971. Israel Broadcasting Authority. Arkiveret fra originalen 2021-12-11. Hentet 2013-09-26 – via YouTube.
  8. ^ "Meyer Lansky". FBI.
  9. ^ "Meyer "Mob's Accountant" Lansky Documentary". YouTube. Arkiveret fra originalen 2013-07-14. Hentet 27. september 2013.
  10. ^ a b Omregningstabel til nutidsværdier
  11. ^ "The Lost Journals of Meyer Lansky". Hentet 2018-05-26.
  12. ^ Gage, Nicholas (15. november 1971). "Meyer Lansky, underworld genius". The Ottawa Journal. Ottawa, Canada. Hentet 2016-03-07 – via Newspapers.com.
  13. ^ Meyer Lansky: The Shadowy Exploits of New York's Master Manipulator pp. 14–16, Art Montague – 2005
  14. ^ Wojciech Orliński "Polak Potrafi. Ten został szefem wszystkich szefów" http://wyborcza.pl/piatekekstra/1,135750,15364121,Orlinski__Polak_potrafi.html.
  15. ^ Meyer Lansky: The Shadowy Exploits of New York's Master Manipulator p. 17, Art Montague – 2005
  16. ^ Ancestry.com. New York Passenger Lists, 1820–1957 [database on-line]. Provo, UT, USA: Ancestry.com Operations, Inc., 2010. Year: 1911; Microfilm Serial: T715; Microfilm Roll: T715_1652; Line: 11; Page Number: 56.
  17. ^ a b Lacey, Robert. Little Man: Meyer Lansky and the Gangster Life. Boston: Little, Brown and Company, 1991. ISBN 0-316-51168-4
  18. ^ David Pietrusza, Rothstein: The Life, Times, and Murder of the Criminal Genius Who Fixed the 1919 World Series, Basic Books, New York, 2011, p. 193.
  19. ^ "80 years ago, the Mob came to Atlantic City for a little strategic planning". Press of Atlantic City. Hentet 2012-08-06.
  20. ^ Howard Abadinsky, Organized Crime," Cengage Learning, 2009, p. 115
  21. ^ "Genovese family saga". Crime Library.
  22. ^ "South Florida is 'open territory' for organized crime". Los Angeles Times. 27. marts 2010. Hentet 20. marts 2021.
  23. ^ a b "How Jews Shaped Miami Beach". Hentet 20. marts 2021.
  24. ^ "Offshore Banking: The Secret Threat to America", Dissent, Spring 2003.
  25. ^ "But They Were Good to Their People". American Jewish Historical Society. Hentet 2007-09-25. Lansky recalled breaking up a Brown Shirt rally in the Yorkville section of Manhattan: "The stage was decorated with a swastika and a picture of Hitler. The speakers started ranting. There were only fifteen of us, but we went into action. We … threw some of them out the windows…Most of the Nazis panicked and ran out. We chased them and beat them up…We wanted to show them that Jews would not always sit back and accept insults."
  26. ^ "U.S. Merchant Ships Sunk or Damaged in World War II". Usmm.org. 1945-06-13. Hentet 2014-01-25.
  27. ^ "Project Underworld: The U.S. Navy's Secret Pact with the Mafia". warfarehistorynetwork.com. 2017-01-13. Hentet 2017-02-23.
  28. ^ English, T.J. (2008). Havana Nocturne: How the Mob Owned Cuba...and Then Lost it to the Revolution. MJF Books. ISBN 978-1-60671-198-9.
  29. ^ Eriksmoen, Curt (2. januar 2011). "Las Vegas mob boss had ties to N.D." The Bismarck Tribune. Bismarck, ND. Hentet 21. december 2012.
  30. ^ "Dewey Commutes Luciano Sentence" (PDF). The New York Times. 4. januar 1946. Hentet 16. juni 2012.
  31. ^ Nigel Hunt. "Cuban History, Architecture & Culture". Cubaheritage.org. Hentet 2014-01-25.
  32. ^ Worrall, Simon. "When the Mob Owned Cuba". Smithsonian Magazine.
  33. ^ "Assassination of John F. Kennedy". HISTORY.
  34. ^ "New book pictures J. Edgar Hoover as drag queen".
  35. ^ Summers, Anthony (2012). Official and Confidential: The Secret Life of J. Edgar Hoover. ISBN 9781453241189.
  36. ^ "FBI files reveal powerful New York mob figure's Chicago ties". 30. november 2019.
  37. ^ "FBI releases files on President Trump's late lawyer, Roy Cohn". CNBC. 27. september 2019.
  38. ^ LANSKY ACQUITTED OF EVADING TAXES, New York Times, 26. juli 1973
  39. ^ "Meyer Lansky Biography". Hentet 20. marts 2021.
  40. ^ The Private Lives of Public Enemies by Hank Messick and Joseph L. Nellis, 1973
  41. ^ Welkos, Robert W. "Exclusive: Daughter Blows Lid off of Meyer Lanskys Mafia Secrets". www.hollywoodnews.com. Hollywood News. Arkiveret fra originalen den 23. maj 2010. Hentet 5. juni 2017.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  42. ^ "Disorganized Crime Boss". Washington Post. 13. oktober 1991. Meyer Lansky was "a human cash register and ledger book", a wizard with figures who in ... He was the model for the character of Hyman Roth in the first two ...
  43. ^ Sheppard, R. Z. (4. november 1991). "Low Profile". Time. Arkiveret fra originalen 25. juli 2008. Hentet 2008-07-20. The public got an inkling of the Lansky legend from the character Hyman Roth in The Godfather, Part II. Anna Strasberg, widow of Lee Strasberg, who played Roth, recalled listening in on a phone conversation her husband received shortly after the movie opened in 1974. "You did good," said the caller, who did not give his name. "Now why couldn't you have made me more sympathetic?"
  44. ^ "Bending the Truth". Daily Mirror. 30. januar 2004. Hentet 2008-07-20. ... saga around Jewish mob boss David "Noodles" Aaronson (Robert De Niro). The character was inspired by Meyer Lansky, a Russian immigrant who rose from the ...

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Birmingham, Stephen The Rest of Us. Boston: Little, Brown, 1984
  • Cohen, Rich Tough Jews: Fathers, Sons, and Gangster Dreams. Vintage books, 1999
  • Colhoun, Jack. Gangsterismo: The United States, Cuba and the Mafia, 1933 to 1966. OR Books, 2013. ISBN 978-1-935928-89-8
  • Conrad, Harold Dear, Muffo: 35 Years in the Fast Lane. New York, Stein and Day, 1982
  • Demaris, Ovid The Boardwalk Jungle. Bantam Books, 1986
  • Eisenberg, Dennis/Dan, Uri/ Landau, Eli Meyer Lansky: Mogul of the mob. Paddington Press, 1979
  • English, T.J. Havana Nocturne: How the Mob Owned Cuba and Then Lost It to the Revolution, William Morrow, 2008/The Havana Mob: Gangster, Gamblers, Showgirls and Revolutionaries in 1950s Cuba, 2007, Mainstream Publishing (UK edition)
  • Lacey, Robert: Little man. Meyer Lansky and the Gangster Life. Little, Brown and Company; Boston Toronto London 1991. ISBN 0-316-51163-3
  • Lansky, Sandra/Stadiem, William/Pileggi, Nicholas (Foreword) Daughter of the King: Growing up in Gangland. New York, Weinstein Books, 2014. ISBN 978-1602862159
  • Messick, Hank Lansky. New York, Putnam 1971
  • Almog, Oz, Kosher Nostra Jüdische Gangster in Amerika, 1890–1980 ; Jüdisches Museum der Stadt Wien ; 2003, Text Oz Almog, Erich Metz, ISBN 3-901398-33-3
  • Piper, Michael Collins Final Judgment: The Missing Link in the JFK Assassination Conspiracy.
  • Stephen, Hunter Havana.
  • Rubin, Sunny (2011) Mafia Mother-In-Law. Skunkie Enterprises. ISBN 978-0615567341

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]