Michael Graversen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Michael Graversen
Personlig information
Fulde navn Michael Graversen
Født 27. august 1980 (41 år)
Tønder
Nationalitet Danmark Dansker
Børn To
Beskæftigelse Dokumentarfilminstruktør
Kendte instruktioner Drømmen om Danmark, "Ingenmandsland" (No Man's Land)
Eksterne henvisninger
www.michaelgraversen.com

Michael Graversen (født 1980 i Tønder) er en dansk dokumentarfilminstruktør. Han er uddannet fra National Film and Television School (en) i England og instruerer dokumentarfilm ofte af eksistentiel eller samfundsrelevant karakter. Hans film har vundet flere priser og blevet udtaget til nogle af de største dokumentarfestivaller som IDFA og CPH:DOX.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

I 2019 skrev Michael Graversen bogen De uledsagedes bog, der består af ti personlige beretninger fra børn og unge, som er flygtet til Danmark alene fra lande som Syrien, Afghanistan og Eritrea, udgivet på forlaget Jensen & Dalgaard.[1] Graversen blev tildelt Benny Andersen Prisen[2] for arbejdet med bogen, hvor alle indtægter gik til at genforene flygtningebørn med deres familier. Politiken bragte en af beretningerne i bogen på forsiden af deres debatsektion ligesom P1 Morgen, P1 Orientering samt Radio24Syv bragte indslag om og interview med de medvirkende fra bogen.[3] POV International skrev i en anmeldelse, at bogen er "et historisk dokument, et vigtigt tidsbillede, der fortæller, hvordan Europa i 2010’erne præges af krigen i Syrien".[4] På baggrund af udgivelsen udtalte partiet De Radikale, at de ville arbejde for at ændre loven, så de uledsagede som modtager asyl og familiesammenføring ikke selv skal betale for at få deres familier til Danmark.[5]

Michael Graversens dokumentariske hovedværk er filmen Drømmen om Danmark (2015), hvor han igennem knap fire år fulgte den afghanske dreng Wasiullah, som er én af de uledsagede flygtningebørn, der hvert år forsvinder fra Danmarks asylcentre.[6][7][8][9] Michael Graversen opnåede unik adgang og fulgte Wasiullah fra tiden på asylcentret, under jorden i København og videre gennem hans illegale rejse ned gennem Europa og til Italien, hvor han endte med at miste hukommelsen efter at have boet som hjemløs og ventet på asyl i 14 måneder.

"Drømmen om Danmark" blev nomineret til en F:ACT Award ved CPH:DOX[10] og vist i primetime på DR1.[11][12] Efterfølgende har filmen været vist på flere internationale festivaler,[13] er blevet solgt til udenlandsk tv og har vundet priser - senest Amnesty International Award i Italien.[14] Ved TV Prisen 2017 blev Drømmen om Danmark nomineret til årets bedste dokumentar.[15]

Filmmagasinet Ekko skrev i sin anmeldelse af filmen: "Hvad der er på spil i portrættet, er de menneskelige konsekvenser af en ungdomsopvækst som randeksistens uden andet at klynge sig til end håbet om engang at blive lukket ind. Wasis Sisyfos-tilværelse er et gribende indspark i flygtningedebatten, og Drømmen om Danmark er noget så sjældent som en vigtig film."[16] Huffington Post fremhævede filmen i forbindelse med den internationale premiere på Thessaloniki Documentary Festival: "My favorite was Michael Graversen’s Dreaming of Denmark, which directly puts you in the shoes of an Afghan teenager who, unable to get residency in Denmark and afraid to be deported, leaves Denmark with nothing on his back to find a new life in Italy".[17]

Michael Graversen var den første til at lave film om de uledsagede flygtningebørn og hans film er derfor blevet beskrevet som "pionérarbejde", og i 2016 modtog han Salaam Filmpris 2016 for sit arbejde.[18] Drømmen om Danmark havde premiere, da flygtningekrisen i Danmark var på sit højeste, og instruktøren har hyppigt optrådt som ekspert og debattør i dagblade, radio og tv - i DR2 Debatten, P1 Debat, Radio24Syv, TV2 News og udenlandske medier som ABC NEWS.[19] - ofte som fortaler for de uledsagedes rettigheder.[20][21][22][23]

Efter flere besøg i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos arbejdede Graversen aktivistisk for at få Danmark til at modtage et antal af de mest udsatte børn fra lejren. I Politiken opfordrede han regeringen till at tage imod nogle af de 1.300 uledsagede flygtningebørn i lejren under overskriften "7.000 børn fanget i Europas baggård: Danmark burde have plads til nogle af de børn, der lige nu vokser op under horrible forhold",[24] i Debatten på DR2 gentog Graversen opfordringen overfor Pia Kjærsgaard[25] fra Dansk Folkeparti og i P1 Orienterings temaudsendelse om forholdene i Morialejren tog EU parlamentariker Nikolaj Willumsen positivt imod forslaget og rejste spørgsmålet i EU Parlamentet.[26]

Michael Graversen lavede i 2013 Ingenmandsland,[27] som er forløberen til Drømmen om Danmark. Filmen er et portræt af et asylcenter i Jægerspris for uledsagede flygtningebørn og blev vist på DR2 og udvalgt til IDFA og flere end 25 internationale festivaller. Filmen vandt flere priser ligesom den modtog 5 stjerner i Politiken,[28] og philm.dk skrev: "Filmen har sin egen rolige og troværdige dybde, der formes af de rigtige valg i den kompakte form og narrativitet....Virkningen ligger i den generelle indfangelse af den psykisk spændte atmosfære – som netop er på et mere sfærisk plan end bare ren og skær rå dokumentarisme....et forbilledligt ærligt og elegant ydmygt udtryk på menneskelig afmagt og håbløshed i et skær af lysegrønt håb."[29]

I 2012 instruerede Michael Graversen Den sidste nattevagt om tre jyske vågekoner og blev efterfølgende indstillet til Liv&Død Prisen for filmen.[30] Han har også beskæftiget sig med eksperimentelle og poetiske film som An Anxious Mind, der handler om Michael Graversens egne erfaringer med at have været ramt af børnekræft. Et emne han også har behandlet i debatindlæg og i Radio24Syv programmet Mikrofonholder.[31] An Anxious Mind blev bl.a. udtaget til Australien International Experimental Film Festival.

Michael Graversens første film var den debatskabende Jorden er giftig, der handler om den store forureningsskandale i hans barndomsby Grindsted. Jorden er giftig blev sendt på DR2 og vist på CPH:DOX og skabte en del debat. Efterfølgende blev der afholdt et borgermøde i Grindsted, iværksat sikkerhedsforanstaltninger ved Grindstedværket og stillet et beslutningsforlag i Folketinget.

Michael Graversen er gift med Cecilie Dahl Madsen og har to sønner, Sophus og Cornelius.

Værker[redigér | rediger kildetekst]

  • De uledsagedes bog (2019)
  • Drømmen om Danmark (2015)
  • Ingenmandsland (No Man's Land) (2013)
  • Den sidste nattevagt (2012)
  • An Anxious Mind (2012)
  • Pagten (2011)
  • Jorden er giftig (2006)

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Festivaler og priser[redigér | rediger kildetekst]

  • Benny Andersen Prisen 2020
  • Amnesty International Award, Giffoni International Film Festival
  • Gex:Dox 2. pris Bedste Dokumentar, Giffoni International Film Festival
  • Freestyle Award Best 14+ Film at Mo&Friese International Children’s Film Festival
  • Diploma at Tehran International Short Film Festival
  • Human Hope Prize, Human District Film Festival, Serbia
  • F:ACT Award nomination, CPH:DOX
  • Best Documentary nomination Grand OFF, Warszawa
  • Årets dokumentar nominering, TV Prisen 2017
  • Japan Prize, International Educational Program Contest
  • Salaam Filmpris 2016
  • IDFA - International Documentary Festival Amsterdam
  • CPH:DOX
  • Thessaloniki Documentary Festival
  • Lübeck, Nordische Filmtage
  • Helsinki International Film Festival
  • Human Rights Watch Film Festival, Amsterdam
  • One World, Rumænien
  • Document Human Rights Film Festival, Glasgow
  • Human Rights & Arts Film Festival, Melbourne
  • Watch Docs International Human Rights Film Festival
  • Belo Horizonte International Short Film Festival
  • Afghanistan International Human Rights Film Festival
  • Dokkino Film Event for Children and Youth
  • Bornshorts International Film Festival
  • BUFF International Children's Film Festival, Malmø
  • Freedom Film Festival, Malaysia
  • Buster International Children's Film Festival
  • SPOT Film Festival, Århus
  • Human District Film Festival, Beograd
  • NAFA Ethnographic Film Festival, Iceland
  • Odense International Short Film Festival
  • Salaam Film & Dialog / Salaam Filmfestival
  • Uppsala International Short Film Festival
  • Australian International Experimental Film Festival
  • Oporto International Short Film Festival, Porto
  • World Film Festival, Estonia
  • Olympia International Film Festival
  • International Bosphorus Film Festival

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "De uledsagedes bog", Jensen & Dalgaard
  2. ^ Benny Andersen Prisen til De uledsagedes bog, Jydske Vestkysten, 17/3 2020
  3. ^ "En talibaner går hen til min far og skyder ham i hovedet. Jeg står lige ved siden af", Politiken, 19/10 2019
  4. ^ "‘De uledsagedes bog’ er et vigtigt vidnesbyrd om 2010’ernes Danmark", POV International, 24/10 2019
  5. ^ ""Flygtninge-bog samler tusinder ind til familiesammenføringer", Radio4, 11/12 2019". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2020. Hentet 7. juli 2020.
  6. ^ "Flygtning i de formative år", Information, 6. november 2015"
  7. ^ "Uledsagede flygtningebørn: Vi følte os først som børn da vi endelig fik asyl i Danmark", Kristeligt Dagblad, 15. november 2015
  8. ^ "Uledsagede flygtningebørn udvises til hjemløshed", Ekstra Bladet, 5. november 2015
  9. ^ "Live-chat med instruktøren af "Drømmen om Danmark", Ekstra Bladet, 15. november 2015
  10. ^ ""Én af de her film er årets bedste journalistiske dokumentar", journalisten.dk, 13th Oktober 2015". Arkiveret fra originalen 14. februar 2017. Hentet 13. februar 2017.
  11. ^ "Helstøbt flygtningeportræt besidder en hel særlig intimitet", Politiken, 5. november 2015
  12. ^ "Anmeldelse: Drømmen om Danmark", philm.dk, 5. november 2016
  13. ^ "Drömmen som inte besannades", HBL, 23. september 2016
  14. ^ "Omdiskuteret film vinder Amnesty pris", dr.dk, 28. juli 2016
  15. ^ "Flygtningedokumentarfilm nomineret til TV Prisen 2017", Globalnyt, 17. december 2017
  16. ^ "Anmeldelse: Drømmen om Danmark", Ekko, 5. november 2015
  17. ^ "The Thessaloniki Documentary Film Festival: From Janis Joplin and Bjork to Refugees from Syria", Huffington Post, 6. juni 2016
  18. ^ "Salaam Filmpris 2016, salaam.dk, September 2016
  19. ^ "Documentary highlights plight of children seeking asylum", ABC NEWS, 6th May 2016
  20. ^ "Filminstruktør om afslag til uledsagede flygtningebørn: Vi har et ansvar", dr.dk, 5. november 2015
  21. ^ Kronik: "De lever i skyggerne og bliver aldrig en del af samfundet", Information, 8. april 2016
  22. ^ "Nedlæg børne-asylcentrene", Berlingske, 4. august 2016
  23. ^ "Det gælder om at forstå de unge flygtninges løgne", Jyllandsposten, 24. oktober 2016
  24. ^ "7.000 børn fanget i Europas baggård: Danmark burde have plads til nogle af de børn, der lige nu vokser op under horrible forhold", Politiken, 13. januar 2020
  25. ^ ""Hvor går grænsen?", Debatten DR2, 5. marts 2020". Arkiveret fra originalen 7. juli 2020. Hentet 7. juli 2020.
  26. ^ ""Tema: Flygtninge og migranter er stadig en øm tå for EU", P1 Orientering, 30.december 2019". Arkiveret fra originalen 7. juli 2020. Hentet 7. juli 2020.
  27. ^ "Asylbørn fanget i et limbo", Ekko, 26. august 2013
  28. ^ "Børnefestival præsenterer gode dokumentarer om slem mistrivsel", Politiken, 15. september 2013
  29. ^ "Anmeldelse: Ingenmandsland", philm.dk, marts 2013
  30. ^ "Debat om et helt særligt erhverv trak fuldt hus", Kristeligt Dagblad, 2. juni 2012
  31. ^ ""Radio24Syv Mikrofonholder", radio24syv.dk, 6. oktober 2016". Arkiveret fra originalen 19. januar 2017. Hentet 18. januar 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]