Militær enhed

En amerikansk enhed fra US Marine Corps under aktion i Afghanistan.

En militær enhed er en organisation indenfor et forsvar. Den er under kommando af en chef og består af mandskab samt noget materiel så som skibe, køretøjer og fly. Hære, flåder og luftvåben er organiseret hierarkisk i grupperinger efter funktionelle, taktiske og administrative formål. Organisationsskemaer – kaldet kasser og vandrør – beskriver kommandovejen fra soldaten til største enhed.

Mindre enheder er mere specialiserede og indgår i større enheder – for de største enheder vil de indgående enheder afhænge af opgaven, som skal løses. Den konkrete sammensætning benævnes order of battle eller forkortet orbat.

På nationalt plan er militæret som regel inddelt i kommandoer^[1]; i Danmark eksempelvis Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando.

Marine

Administrativt

En moderne marine vil typisk være inddelt i forskellige administrative enheder:

• Marine
  • Flåde
  • Flotille
  • Eskadre
  • Division

Definitionen af hvornår et antal skibe udgør en eskadre eller en flotille er flydende og bestemmes generelt nationalt, eksempelvis består Søværnets "division 24" af 6 patruljefartøjer af Diana-klassen, mens "5. korveteskadre" i Deutsche Marine kun består af fem korvetter af Braunschweig-klassen.

Andre

• Armada

Hær

I hære sker specialiseringen i våbenarter eller tildeling af roller, som traditionelt har været infanteri, kavaleri^[2] og artilleri, men nu i reglen omfatter:

• Motoriseret infanteri (kamptropper på lastvogne )
• Panser infanteri (kamptropper i PMV'er)
• Dragonerne (Kampvogne)
• Artilleri
• Ingeniørtropper, som kan forbedre egen mobilitet og hindre fjendens.
• Signaltropper, som støtter officerernes føring af enhederne.
• Logistik- eller forsyningstropper som står for forsyninger, vedligeholdelse, sanitet (medicinsk støtte) og militærpoliti.

Alle andre enheder end kamptropperne benævnes under ét kampstøtteenheder. Samtlige af disse tropper kan samtidig tillægges specielle militære opgaver som værende faldskærmsenheder eller luftbårne styrker.

Størrelsesmæssigt findes enheder som anført i skemaet nedenfor^[3]. Enheder fra brigade-størrelse og opefter opererer med flere våbenarter – enheder under brigadestørrelse opererer med én våbenart:

Symbol	Navn	Styrke	Underordnede enheder	Chef
XXXXX	Armégruppe (i Den Røde Hær: Front)	200.000 eller mere	Flere end to arméer	General eller feltmarskal
XXXX	Armé	100.000-150.000	2-3 armékorps	General eller feltmarskal
XXX	Armékorps eller (i Den Røde Hær) armé	50.000-70.000	3-7 divisioner	Generalløjtnant
XX	Division	10–20.000	2-4 brigader eller regimenter	Generalmajor
X	Brigade	2-5.000	2+ regimenter eller 3–6 bataljoner	Brigadegeneral eller oberst
III	Regiment eller kampgruppe	2-3.000	3–4 bataljoner	Oberst
II	Bataljon eller afdeling	300–1.000	2–6 kompagnier, eskadroner eller batterier	Oberstløjtnant
I	Kompagni, eskadron eller batteri	100–300	2–6 delinger	Kaptajn eller major
•••	Deling	30–40	2+ grupper eller sektioner	Løjtnant eller premierløjtnant
••	Sektion	7–12 (eller 30-40 efter den franske model)	2-4 grupper eller ildhold	Sergent til seniorsergent
•	Gruppe	5-12	2-4 ildhold	Korporal til oversergent
Ø	Ildhold (fireteam) eller patrulje	2-4

Luftvåben

Et luftvåben er ligesom de andre værn også indrettet i et antal administrative enheder:

• Luftvåben
  • Gruppe
  • Wing
  • Eskadrille
  • Flight

Noter

1. ↑Kommando-begrebet kan ses som en parallel til det overordnede engelske Bomber Command under 2. verdenskrig – ikke at forveksle med kommandosoldater, som er specialstyrker.
2. ↑Pansrede enheder har i moderne tid overtaget mange af kavaleriets tidligere egenskaber og opgaver – muligheden for hurtigt at manøvrere over afstand samt opklaring bag fjendens linjer.
3. ↑Original opgørelse, jf. Messenger, Charles. The Second World War in the West. Cassel & Co., London 1999. S. 224.

Kilder

Wikimedia Commons har medier relateret til: Militær enhed