Spring til indhold

Instrumentationsforstærker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se IA.
Instrumentationsforstærker symbol
De inverterende og ikke-inverterende input er vist med "−" og "+" symbolerne (respektiv) placeret i forstærker trekanten. Vs+ og Vs− er forsyningsspændingerne; de er ofte udeladt fra diagrammet for overskuelighedens skyld, men er selvfølgelig nødvendig i det rigtige kredsløb.

En instrumentationsforstærker (IA fra eng. Instrumentation Amplifier) er en type af differensforstærker, som er blevet udstyret med input-buffere, der eliminerer behovet for input-impedans justering og derfor gør forstærkeren bedre egnet til brug ved måling og i testudstyr. Yderligere egenskaber omfatter meget lav jævnstrøms offset, lav drift, lav støj, meget høj uimodkoblet forstærkning, meget høj common-mode rejection ratio – og meget høje input-impedanser. Instrumentationsforstærkere anvendes hvor der er brug for både korttids og langtids nøjagtighed og stabilitet af kredsløb.

Selvom instrumentationsforstærkeren sædvanligvis diagrammæssigt vises som et standard operationsforstærkersymbol, består en instrumentationsforstærker næsten altid internt af flere operationsforstærkere. Instrumentationsforstærkeren har høj impedans på hver input (+,−) og ekstern negativ tilbagekobling er ikke nødvendig. Ydermere ville negativ tilbagekobling ødelægge den høje impedans for den inverterende indgang. [1]

Valg af design

[redigér | rediger kildetekst]

3 operationsforstærker type

[redigér | rediger kildetekst]
Typisk instrumentationsforstærker kredsløbsdiagram med 3 operationsforstærkere.

De fleste instrumentationsforstærker består næsten altid internt af 3 operationsforstærkere. Disse er placeret så der er en operationsforstærker som buffer hver input (+,−), og en som producerer den ønskede output med tilstrækkelig intern impedans matching til funktionen. [2] [3]

Det mest almindelige instrumentationsforstærker diagram vises i illustrationen. Kredsløbets forstærkningen er givet ved

Forstærkeren til højre sammen med resistorene mærket med og er bare en standard differensforstærkerkredsløb, med forstærkning = og differens input resistans = 2·. De to forstærkere til venstre er bufferne. Med fjernet (åbent kredsløb), er de simple en gangsbuffere; kredsløbet vil virke i denne tilstand, med forstærkning lig med og høj input-impedans pga. bufferne. Buffer forstærkningen kan øges ved at sætte en resistor mellem buffer inverterende inputs og jord for at shunte noget at den negative tilbagekobling væk; men en enkelt resistor mellem de to inverterende inputs er en meget mere elegant løsningsmetode: den øger buffer-parrets differens-mode forstærkning, men efterlader common-mode forstærkningen lig 1. Dette øger kredsløbets common-mode rejection ratio (CMRR) og tillader bufferne at kunne håndtere meget større common-mode signaler uden klipning som ellers ville være tilfældet hvis de var separate og havde samme forstærkning.

En anden fordel ved løsningsmetoden er at forstærkningen bestemmes af en enkelt resistor i stedet for to, hvilket undgår en resistor-matching problem (selvom de to s skal matches). En samling af omskifterstyrede resistorer eller et potentiometer kan anvendes til at yde en simpel ændring, uden kompleksiteten med at skulle omskifte matchede par af resistorer.

2 operationsforstærker type

[redigér | rediger kildetekst]

En instrumentationsforstærker kan også bygges med 2 operationsforstærkere for at spare udgifter og øge CMRR, men forstærkningen skal være højere end 2 (+6 dB). [4][5]

Diskret opbygget kontra integreret kredsløb

[redigér | rediger kildetekst]

Instrumentationsforstærkere kan bygges af diskrete operationsforstærkere og precisionsresistorer, men er også tilgængelige som integrerede kredsløb fra adskillige producenter (inklusiv Texas Instruments, National Semiconductor, Analog Devices, Linear Technology og Maxim Integrated Products). En IC instrumentationsforstærker indeholder typisk laser-trimmede resistorer, og yder derfor en god common-mode afvisning. Eksempler omfatter AD620[6], MAX4194[7], LT1167[8] og INA128[9].

"Indirect Current-feedback Architecture"

[redigér | rediger kildetekst]

Instrumentationsforstærkere kan også designes ved at anvende "Indirect Current-feedback Architecture", hvilket udvider det brugbare spændingsområde til kun at have negativ spændingsforsyning – og i nogle tilfælde kun positiv spændingsforsyning (og nul). Dette kan være nyttigt hvor kun én forsyningsspænding er tilgængelig. Eksempler på dele som anvender denne arkitektur er MAX4208/MAX4209[10] og AD8129/AD8130[11].

Modkoblingsfri instrumentationsforstærker

[redigér | rediger kildetekst]

Modkoblingsfri instrumentationsforstærkere er en højimpedans input differensforstærker designet uden eksternt tilbagekoblingskredsløb. Dette tillader reduktion i antallet af forstærkere (en i stedet for tre), reducerer støj (ingen termisk støj kommer fra tilbagekoblingsresistorene) og øget båndbredde (ingen frequens kompensering er nødvendig). Designet af sådanne forstærkere behandles her. [12]

Chopper stabiliseret (eller nul drift) instrumentationsforstærkere såsom LTC2053[13] anvender en omskiftet input front end for at eliminere DC offset fejl og drift.

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ April 11, 2002, edn.com: Mutant op amp becomes instrumentation amp Citat: "...However, op amps offer no free lunch: Op amps' versatility stems from their open-loop configuration, but external resistors that degrade CMRR must close the loop..."
  2. ^ R.F. Coughlin, F.F. Driscoll Operational Amplifiers and Linear Integrated Circuits (2nd Ed.1982. ISBN 0-13-637785-8) p.161.
  3. ^ Moore, Davis, Coplan Building Scientific Apparatus (2nd Ed. 1989 ISBN 0-201-13189-7)p.407.
  4. ^ "Don't fall in love with one type of instrumentation amp - 2002-05-30 07:00:00". EDN. Arkiveret fra originalen 9. januar 2009. Hentet 2011-10-03., pdf Arkiveret 13. august 2011 hos Wayback Machine
  5. ^ "Artikel7". Biosemi.com. Hentet 2011-10-03.
  6. ^ "AD620". Arkiveret fra originalen 1. januar 2011. Hentet 18. juli 2012.
  7. ^ "MAX4194". Arkiveret fra originalen 2. maj 2010. Hentet 18. juli 2012.
  8. ^ LT1167
  9. ^ INA128
  10. ^ "MAX4208/MAX4209". Arkiveret fra originalen 3. maj 2010. Hentet 18. juli 2012.
  11. ^ "AD8129/AD8130". Arkiveret fra originalen 11. november 2014. Hentet 18. juli 2012.
  12. ^ Ph.D. Thesis. Design of cmos analog integrated circuits as readout electronics for high-tc superconductor and semiconductor terahertz bolometric sensors by Vratislav Michal
  13. ^ LTC2053

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: