Mononukleose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Mononucleose)
Spring til navigation Spring til søgning
Mononukleose
Klassifikation
Infectious Mononucleosis 3.jpg
Information
Navn Mononukleose
Medicinsk fagområde infektionsmedicinRediger på Wikidata
SKS DB27
ICD-10 B27
ICD-9 075075Rediger på Wikidata
DiseasesDB 4387Rediger på Wikidata
MedlinePlus 000591Rediger på Wikidata
ICD-9-CM 075Rediger på Wikidata
Patientplus infectious-mononucleosisRediger på Wikidata
MeSH D007244,
D007244Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mononukleose, også kendt på dansk som kyssesyge, er en virussygdom, der er forårsaget af human herpesvirus 4 (også kendt som Epstein-Barr virus, EBV)[1][2] eller human herpesvirus 5 (tidl. cytomegalovirus). De fleste personer blive inficeret med virus som børn, hvor sygdommen kun giver få eller ingen symptomer.[1] Hos unge voksne giver sygdommen ofte eber, øm hals, forstørrede lymfekirtler i halsen og ræthed.[1] De fleste kommer sig efter 2 til 4 uge, men trætheden kan være flere måneder.[1] Leveren eller milten kan også svulme op,[2] og under 1 % af tilfældende kan milten briste i større eller mindre grad.[3]

Selvom sygdommen normalt er forårsaret af herpesvirus 4, der er medlem af herpesvirus-familien,[2] så kan en lille gruppe andre vira også forårsage sygdommen.[2] Den spredes primært via spyt, men kan i sjældne tilfælde også smitte via sæd eller blod.[1] Smitten kan ske via brug af genstande som drikkeglas eller tandbørster.[1] Smittede personer kan viderebringe smitten før de udvikler symptomer.[1] Mononukleose bliver hovedsageligt diagnostiseret baseret på symptomerne, og den kan blive bekræftet via blodprøver der tester for specifikke antistoffer.[2] En anden indikater er øget mængde lymfocytter i blodet, hvor mere end 10% er atypisk.[2][4] Monospot-test bliver ikke anbefalet som en generel måde at diagnostisere på, da den har lav nøjagtighed.[5]

Der findes ingen vaccine for EBV, men man kan forhindre infektion ved ikke at dele personlige genstande eller spyt med en inficeret person.[1] Mononukleose bliver normalt helbredt uden nogen specifik behandling.[1] Symptomerne kan reducerede ved at drikke nok væske, at få nok hvilke og tage smertestillende lægemidler som paracetamol (acetaminophen) og ibuprofen.[1][6]

Mononukleose rammer hovedsageligt unge mennesker mellem 15 og 24 år i industrilande.[4] I ulande bliver folk oftere inficeret tidligt i barndomen, hvor der er færre symptomer.[7] Hos personer mellem 16 og 20 er det årsagen til omkring 8% af dem, som har øm hals.[4] Omkring 45 ud af 100.000 personer udvikler smittende mononukleose hvert år i USA.[8] Næsten 95% af alle mennesker har haft en EBV-infektion inden de bliver voksne.[8] Sygdommen optræder normalt hele året og der er ingen sæsoner.[4] Mononukleose blev beskrevet første gang i 1920'erne.[9]

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Kyssesygens almindeligste symptomer er halsbetændelse, hævede lymfeknuder og udtalt træthed meget samme følelse som at have influenza. For at konstatere kyssesygen skal man have taget blodprøve og halspodning, men dette kan først ske et stykke tid efter man er blevet smittet. Andre symptomer kan også være: Muskelsmerter, svedtendens, mavesmerter, der kan være tegn på miltforstørrelse og ømme lymfeknuder på halsen.

Forebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Efter at have haft sygdommen en gang i sit liv, er muligheden for at blive syg igen forsvindende lille. Der er ingen behandling af virusset, men immunforsvaret tager sig af det, så man ikke har sygdommen hele livet. Det eneste man kan gøre under sygdomsforløbet, er at drikke varme drikke til at lindre ondt i halsen og så hvile sig.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h i j "About Epstein-Barr Virus (EBV)". CDC. January 7, 2014. Arkiveret fra originalen August 8, 2016. Hentet Aug 10, 2016. 
  2. ^ a b c d e f "About Infectious Mononucleosis". CDC. January 7, 2014. Arkiveret fra originalen 8 August 2016. Hentet 10 August 2016. 
  3. ^ Handin, Robert I.; Lux, Samuel E.; Stossel, Thomas P. (2003). Blood: Principles and Practice of Hematology (engelsk). Lippincott Williams & Wilkins. s. 641. ISBN 9780781719933. Arkiveret fra originalen 2017-09-11. 
  4. ^ a b c d Ebell, MH; Call, M; Shinholser, J; Gardner, J (12 April 2016). "Does This Patient Have Infectious Mononucleosis?: The Rational Clinical Examination Systematic Review.". JAMA. 315 (14): 1502–9. PMID 27115266. doi:10.1001/jama.2016.2111. 
  5. ^ "Epstein-Barr Virus and Infectious Mononucleosis Laboratory Testing". CDC. January 7, 2014. Arkiveret fra originalen 7 August 2016. Hentet 10 August 2016. 
  6. ^ Ebell, MH (12 April 2016). "JAMA PATIENT PAGE. Infectious Mononucleosis.". JAMA. 315 (14): 1532. PMC 1872143free to read. PMID 27115282. doi:10.1001/jama.2016.2474. 
  7. ^ Marx, John; Walls, Ron; Hockberger, Robert (2013). Rosen's Emergency Medicine - Concepts and Clinical Practice (engelsk) (8 udg.). Elsevier Health Sciences. s. 1731. ISBN 978-1455749874. Arkiveret fra originalen 2017-09-11. 
  8. ^ a b Tyring, Stephen; Moore, Angela Yen; Lupi, Omar (2016). Mucocutaneous Manifestations of Viral Diseases: An Illustrated Guide to Diagnosis and Management (engelsk) (2 udg.). CRC Press. s. 123. ISBN 9781420073133. Arkiveret fra originalen 2017-09-11. 
  9. ^ Smart, Paul (1998). Everything You Need to Know about Mononucleosis (engelsk). The Rosen Publishing Group. s. 11. ISBN 9780823925506. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]