Spyt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Spyt er et sekret som vi udskiller i munden eller mere præcist i spytkirtlerne i kinderne, under tungen og i underkæben.

Spyt er et let slimholdig væske (Mucin) ,der bruges som mundets eget forsvar mod bakterier (ved hjælp af enzymet lysozym), plak, huller i tænderne, til at fugte slimhinderne og medvirker endda også til nedbrydningen af maden i munden (Enzymet ptyalin(amylase) bruges til at nedbryde stivelse og forgærbare sukkerarter).

Spyt består mere eller mindre af: vand (99,5% af spyttet i munden er vand), proteiner, enzymer, og en lille mængde salte (saltens funktion er at bevare pH-værdien).

Der dannes normalt 1 eller 2 liter spyt i døgnet hos et almindelig voksen person, dette varierer meget hos hvert menneske, der kan fx udskilles mere spyt hvis personen tygger meget tyggegummi. Denne forskellige mængde af spyt kontrolleres automatisk af nervesystemet. Faktisk kan man få en større mængde spyt ved bare at dufte, se eller bare høre om mad.

Der findes adskillige spytkirtler i munden men de største spytkirtler er ørespytkirtlen (glandula parotidea) vejer 30 gram, underkæbespytkirtlen (glandula submandibularis) 15 gram og undertungespytkirtlen (glandula sublingualis) 7,5 gram. Derudover findes en mængde meget små spytkirtler fordelt på tungen og i ganens samt kindernes slimhinder.

Se også[redigér | redigér wikikode]