Myers–Briggs Type Indicator
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Myers–Briggs Type Indikator (MBTI) er et af verdens mest udbredte personlighedsværktøkjer. Værktøjet har det formål at indikere forskellige psykologiske præferencer for, hvordan personer opfatter verden omkring dem, indsamler information og træffer beslutninger. Spørgeskemaet og profilerne fås gennem The Myers-Briggs Company eller en af deres samarbejdspartnere. I Danmark er samarbejdspartneren Human House, som står for certificeringer i MBTI Trin I og Trin II samt facilitering af MBTI-processer og workshops.
Det er vigtigt at forstå at MBTI ikke er en test, men et personlighedsværktøj, hvor profilen forsøger at indikere dine præferencer. Forskelle på træktest og typeværktøjer er her afgørende. Typetests (ikke MBTI) baserer sig på femfaktor-teorien og måler styrken eller graden af menneskets personlighedstræk. Det er spørgerammen også bygget op efter f.eks. med likert skalaer. Med afsæt i træktests antager man inden for psykologien, at man med afsæt i en normalfordeling kan beskrive en kausalitet mellem styrken af en person træk og vedkommendes adfærd.
Typeværktøjer som MBTI derimod er konstrueret anerledes, fordi formålet er et andet. MBTI er bygget op omkring en bimodel fordeling, som sorterer personer i forskellige kategorier og beskriver, hvor klart indikatoren har sorteret dig i den ene eller anden kategori. Den beskriver altså klarheden af dine præferencer og ikke styrken.
MBTI typerne fortæller noget om personens præferencer og ikke kompetencer. Nogle gange er vores præferencer også vores kompetencer, men sådan er det ikke altid. Man kan sagtens gøre noget andet end sine præferencer. Det er deri den spændende udviklingssnak med MBTI er: At finde ud af, hvad der er ens præfernecer og kompetencer og forholdet imellem dem.
MBTI er derfor ikke et rekrutteringsværktøj. Det er et udviklingsværktøj, som kan bruges til både individuel og gruppeudvikling. Det er ikke en rekrutteringstest, fordi vi ikke ud fra folks type kan afgøre, hvor meget de bruger den præference eller om de er gode til det. Det anbefales det i stedet at bruge testværktøjer til som NEO-PI.
Oprindelse[redigér | rediger kildetekst]
MBTI blev konstrueret af Katharine Cook Briggs og hendes datter Isabel Briggs Myers. MBTI-værktøjet er baseret på typologien beskrevet af schweiziske psykiater Carl Jung i 1921. Carl Jung havde arbejdet med, hvordan mennesker oplever verden ved hjælp af de fire vigtigste psykologiske funktioner - sansning, intuition, tænkning og følen - og hvordan én af disse fire funktioner er mere dominerende end de andre.
Jung var desuden den første til at beskrive ekstroversion og introversion. I følge Jung er det to interafhængige orienteringer, som vi alle besidder. Men de vil - koblet op på vores mentale funktioner - have en forskellig rangorden i vores type og dermed i vores adfærd.
De fire dimensioner[redigér | rediger kildetekst]
De 16 typer er opdelt i dire dimensioner med 8 præferencer, som vi alle sammen bruger i mere eller mindre grad. Selve typen udgør blot det, som er mest dominderende hos os. Det vil sige, at man bruger det hele, men primært har præference for den ene eller anden inden for hver dimension. Eksempel: Tænkning eller Følen.
| Psykologiske funktioner | De 8 præferencer [1][ikke i angivne kilde] | ||
|---|---|---|---|
| Grundlæggende personlighedspræferencer | Introversion | I | Vil oftest vende deres energi og opmærksomhed mod indre refleksion og fordybelse og værdsætter tid og ro til at gøre sig nogle tanker om tingene, før de går i dialog omkring det. Søger ofte de nære venskaber og relationer og nyder at gå i dybden i samtaler. Dybde i interesser, nyder stilhed og bidrager ofte med ro og refleksion.
Følger ofte mønstret: Tænke - gøre - tænke |
| Ekstroversion | E | Vil oftest vende deres energi og opmærksomhed mod aktiviteter og mennesker i verden omkring dem. De vil typisk være udtryksfulde og talende og værdsætter at kunne diskutere emner med folk omkring dem. Kan godt lide at komme igang med tingne og prøve dem af og har derfor også ofte mange forskellige interesser og hobbier.
Følger ofte mønstret: Gøre - tænke - gøre | |
| Opfattende proces | Sansning | S | Sansende mennesker ser fakta, detaljer, fokuserer på nu og her, er praktiske og er fokuserede på de 5 sanser |
| Intuition | N | Intuitive mennesker ser muligheder, det store overblik, hvad det kan udvikle sig til, mere abstrakte og intuitive med fokus på den 6. sans | |
| Vurderende proces | Tænkning | T | Tænkende mennesker er analyserende, objektive, principielle, faktuelle og tænker længe før de træffer en beslutning, som så fastholdes |
| Følen | F | Følende mennesker er sympatiserende, subjektive, menneskelige og træffer hurtigt en beslutning, som de muligvis ændrer igen | |
| Grundindstilling | Opfattelse | P | Opfattende mennesker er spontane og ønsker information, muligheder, frihed og kan lide at skifte rundt mellem opgaver |
| Vurdering | J | Vurderende mennesker ønsker planlæggelse, beslutninger, resultater, system, kontrol og afslutte en opgave, før de tager fat på en ny |
Kritik[redigér | rediger kildetekst]
MBTI værktøjet er populær og bliver brugt flere steder i erhvervslivet, udviser den også betydelige psykometriske mangler og bliver ofte klassificeret som pseudovidenskab.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
Carl G. Jung (1921). Psykologiske Typer. The Myers-Briggs Company
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |