Nikolaj Rimskij-Korsakov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nikolaj Rimskij-Korsakov
Nikolay A Rimsky Korsakov 1897.jpg
Information
Født 18. marts 1844Rediger på Wikidata
Fødested TikhvinRediger på Wikidata
Død 21. juni 1908 (64 år), 20. juni 1908 (64 år)Rediger på Wikidata
Dødssted LjubenskRediger på Wikidata
Gravsted Novodevichy KirkegårdRediger på Wikidata
Statsborger Det Russiske KejserrigeRediger på Wikidata
Sprog RussiskRediger på Wikidata
Genre Opera, symfoniRediger på Wikidata
Beskæftigelse Pædagog, musikolog, dirigent, musikteoretiker, musikpædagog, universitetslærer, selvbiograf, komponist, lærerRediger på Wikidata
Medlem af De FemRediger på Wikidata
Kendte værker
Scheherazade[1], Symphony No. 1[2], Guldtuppen[3]Rediger på Wikidata
Signatur
Rimsky-Korsakov Signature.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nikolaj Andrejevitj Rimskij-Korsakov (Никола́й Андре́евич Ри́мский-Ко́рсаков) (18. marts 184421. juni 1908) var en russisk komponist. Rimskij-Korsakov er kendt for sine operaer og sine symfoniske digte, navnlig Sheherazade.

Den russiske maler Valentin Serovs portræt fra 1898 af Nikolaj Rimskij-Korsakov.

En af de mest indflydelsesrige russiske komponister, der først gjorde karriere i flåden. Han var fascineret af folkemusik og fyldte sin egen musik med farverige rytmer og friske, muntre melodier. Rimskij-Korsakov underviste på Sankt Petersborg Konservatorium, der nu bærer hans navn.

Han har skrevet 15 operaer, hvorfra mange orkesteruddrag er blevet særdeles populære, bl.a. "Humlebiens flugt" fra Zar Zaltan. Han har også skrevet en del orkestermusik. Han fuldførte og instrumenterede flere ufuldendte værker af Borodin og Mussorgskij, mest kendt af hans bearbejdelser er Boris Godunov. Har skrevet: 15 operaer: Prinsesse Snefnug, Sadko, Guldhanen, Mozart og Salieri og Tsar Saltan (1900). 3 symfonier. Ouverture: Den store russiske påske, Sheherazade (1888), Capriccio espagnol (1887).

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Rimskij-Korsakovs fødested i Tikhvin.
22 år gamle Rimskij-Korsakov i 1866 som marinekadett
Særlig Milij Balakirev inspirerte Rimskij-Korsakov til å komponere

Rimskij-Korsakov blev født i byen Tikhvin, 200 kilometer øst for St. Petersburg, i en aristokratisk familie med lange militære traditioner og som søfolk. Han viste musikalske evner fra tidlig alder og fik musikundervisning af lokale lærere, men viste ikke større interesse. Til trods for, at han skrev nogen mindre kompositioner, var han som barn mere interessert i litteratur end i musik.

Fascinationen for havet, og ansporet af sin 22 år ældre broder Voin, gik han som 12-åring ind i Den kejserlige russiske marine, først som elev ved Det russiske kongelige marine-gymnasium, og der efter ved en skole for matematik og navigation, hvor han tog afsluttende eksamen som 18 årig i april 1862 i St. Petersburg.

Mens han gik på skolen, fik han også privatundervisning i piano, og dette var godkendt av skolens ledelse, hvor broderen Voin var direktør. Målsætningen fra skolens side var at dette ville udvikle hans sociale evner og hjælpe ham med at komme over sin generthed. Denne privatundervisning gjorde ham mere kendt med nyere komponister som Mikhail Glinka og Robert Schumann.

Men det var først, da han mødte Milij Balakirev i november 1861, at han for alvor begyndte at koncentrere sig mere seriøst om musik. Balakirev opmuntrede ham til at komponere og underviste ham, når han ikke var ude i tjeneste.

Gennem Balakirev mødte han også de andre komponister i gruppen, som senere blev kaldt "De Fem", særlig de to unge komponister César Cui og Modest Musorgskij, hvilket var meget inspirerende for ham. Til trods for, at disse komponistere endnu var i 20-erne, var de allerede anerkendte komponister med en omfattende produktion og opførsler bag sig. Det var gennem dem, at han blev opmuntret og inspireret til at skrive sin egen musik. Samtidig aflyste skolen ordningen med pianoundervisning, da den nu ikke længere havde det praktiske formål, som den oprinnelig havde haft.

Balakirev fortsatte imidlertid at opmuntre Rimskij-Korsakov til at komponere videre, og havde ham i undervisning i de perioder, hvor han ikke var ude og sejle i tjeneste.

Virke som komponist[redigér | redigér wikikode]

Den russiske militære klipper Almaz ved havn i New York i 1863. Rimskij-Korsakov tjenestegjorde som søkadet ombord på denne sejlads, mens han skrev sin første symfoni.
Fra "Humlens flugt".

I marinen fuldførte Rimskij-Korsakov, mens han var på en tre års langt sejlads jorden rundt sin første symfoni (1861–1865). Han havde skrevet tre satser i es-mol, før de afsejlede, og da Balakirev hørte dette, insisterede han på, at Rimskij-Korsakov skulle arbejde videre med dette materiale til trods for, at han manglede formel uddannelse. Rimskij-Korsakov skulle da ud på en to år og otte måneders sejlads og skrev resten, samt orkestrerede denne om bord. Undervejs sendte han noder til Balakirev, når de var i havn, og lejede at piano til at arbejde ved. Rimskij-Korsakovs symfoni blev framført i december 1865 og blev meget godt modtaget, og publikum blev meget overrasket over, at dette var skrevet af en marineofficer.

Før han afstod fra videre officérudnævnelser i 1873, fuldførte han også den første version af sit velkendte orkesterstykke Sadko (1867) og operaen Jomfruen fra Pskov (1872). Disse tre værker er blandt flere tidlige værker, som komponisten reviderede senere i livet. Han blev kendt med Aleksandr Borodin og Modest Musorgskij og tilbragte megen tid med disse og Balakirev, mens de lærte, inspirerede og samarbejdede indbyrdes. Særlig skal Rimskij-Korsakov have været vigtig i Musorgskijs færdiggørelse af operaen Boris Gudunov, da de to komponister på denne tid boede sammen. Efter Musorgskijs død i 1881, færdiggjorde Rimskij-Korsakov Musorgskijs opera Khovanstsjina og fik den opført i St. Petersburg i 1886.

Portræt af Nikolaj Rimskij-Korsakov malet af Valentin Serov (1898)

Det symfoniske digt Scheherazade er måske en af hans mest kendte store kompositioner, men det er nok interludiet «Humlens flugt» fra operaen Zar Saltan, som Rimskij-Korsakov er mest kendt for.

Virke som professor[redigér | redigér wikikode]

I 1871 blev Rimskij-Korsakov professor i komposition og orkestrering ved konservatoriet i St. Petersburg. Den nye ledelse ved konservatoriet ønskede at få nye kræfter ind, og valget faldt da på Rimskij-Korsakov til trods for, at hans gruppe havde været skeptiske til at gøre kunstfag som musik for akademiske. Men Rimskij-Korsakov blev opmuntret af vennerne til at tage denne stilling, selv om han var klar over, at han manglede en del tekniske kundskaber. Han gjorde gode miner og skal have bluffet sig gennem de første år indtil, at de nødvendige kundskaber var oparbejdede.

En medvirkende årsag til, at han tog dette professorat, skal have været, at han var klar over, at han efter Jomfruen fra Pskov havde nået så langt, hans kreative evner på dette tidspunkt rakte, og at han havde behov for at udvikle sine tekniske kundskaber i komposition.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Rimskij-Korsakovs ægtefælle og musikalske partner Nadezjda Nikolajevna Purgold.

Med de faste, sikre indtægter, som han fik som professor, vovede Rimskij-Korsakov at stifte egen familie. Han friede til Nadezjda Nikolajevna Purgold, en pianist og komponist fra en af St. Petersburgs aristokratiske familier og en del af kredsen omkring "De fem". Hun var bedre teknisk skolet end han, og hun blev en af hans mest konstruktive kritikere, foruden at hun arrangerede flere af hans værker.

Synestesi[redigér | redigér wikikode]

Rimskij-Korsakovs grav på gravlunden i Tikhvin.

Rimskij-Korsakovs synestesi var særlig udviklet, en tilstand hvor sanser, som almindeligvis er adskilt, opleves samtidig. I hans tilfælde oplevede han farver som ulige tonearter:

Toneart Farve
C Hvidt
D Gult
E (♭) Mørk blågråt
E Gnistrende safirblåt
F Grønt
G Rig guld
A Rosenfarvet

Arv[redigér | redigér wikikode]

I sin periode som professor i harmoni og orkestrering ved konservatoriet i St. Petersburg underviste Rimskij-Korsakov flere studenter, som senere blev berømte, og han bidrog til at forme en hel generation af vordende komponister og musikere i Rusland. Han følte sig utilstrækkelig som lærer og mente, at han havde for lidt teknisk træning i komposition. Imidlertid gik han ind i en intens periode med selvstudier, lå et skridt foran sine studenter og blev endelig en akademisk mester. Blandt hans elever var Alexander Glazunov, Sergej Prokofjev, Igor Stravinskij, Ottorino Respighi, Witold Maliszewski, Nikolai Malko og Artur Kapp.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]