Nis Petersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Nis Petersen
Født 22. januar 1897Rediger på Wikidata
Vamdrup KommuneRediger på Wikidata
Død 3. marts 1943 (46 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skribent, digterRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nis Petersen (22. januar 1897 i Vamdrup9. marts 1943) var en af sin tids mest populære danske digtere og forfattere. Han var fætter til Kaj Munk.[1] Han debuterede i 1926 med digtsamlingen Nattens pibere. Hans største romaner er Sandalmagernes gade, som foregår i det multietniske antikke Rom, og Spildt mælk, som foregår i det borgerkrigshærgede Irland. De blev oversat til engelsk og hurtigt solgt i flere oplag.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Hans forældre var garvermester Knud Petersen. (1862-1906) og Karen Kristine Nissen (1873-99). Han blev i en alder af tre år forældreløs sammen med sine to søskende og blev opdraget af sin mormor i Herning. Her voksede de tre søskende op i et hjem præget af den missionske tro.

Han fik i 1914 en realeksamen med høje karakterer, og samme år fik han plads som elev på Løveapoteket i Nakskov. Få måneder før han skulle til den afsluttende eksamen i København, afbrød han uddannelsen, sandsynligvis på grund af et begyndende alkoholmisbrug.

Han blev 1919 ansat på Holbæk Amts Venstreblad som journalist, men fyret i 1920 på grund af en længere druktur, og han fik i stedet arbejde som journalist ved et fagblad.[2] Han blev fyret 1922 og arbejdede derpå som løsarbejder, men han var ikke fysisk stærk nok til at klare det hårde arbejde. Han begyndte at vagabondere og kom 1922 på Mændenes Hjem i København.

Den hårde tilværelse tærede på hans helbred, og i 1926 opgav han livet som vagabond, og fik et værelse hos søsteren Emma Pilegaard i Viborg, hvor han også fik fast arbejde på en skofabrik. Med hjælp fra søsteren og broderen Carl kom han til hægterne igen. Hans vagabondtilværelse gav ham inspiration til "Vagabonden med det milde åsyn" og "Natsamaritanen".

Hans første digtsamling Nattens Pibere udkom i 1926, og i de følgende år skrev Nis Petersen sin roman Sandalmagernes gade, der foregår i det gamle Rom. Efter at han havde fuldført manuskriptet til Sandalmagernes gade, havde han ikke tålmodighed til at vente på, at den blev antaget af et forlag, og tog i sommeren 1931 ophold i TvøroyriFærøerne. Efter romanens udgivelse i december samme år og enestående succes tog han som nybagt berømthed i januar 1932 tilbage til København.

1934 skrev han romanen Spildt mælk fra den irske borgerkrig i 1922. Den foregår overvejende i Waterford, hvor Nis Petersen boede 1932-1933 sammen med sin kone, skuespillerinden Ellen Malberg. Ægteskabet var relativt lykkeligt, men varede kun fra 1932 til 1936.

1936 kom han til afvænning for sit alkoholmisbrug i Hultafors i Sverige og begyndte et mindre selvdestruktivt liv. Her skrev han novellen "Miraklet i Kósá" og digtet "Færinger-frænder", som begge er inspireret af opholdet i Tvøroyri.

28.1.1938 blev han gift med Annalise Staggemeier og flyttede til landsbyen Laven mellem Ry og Silkeborg, hvor parret boede, til Nis Petersens døde af kræft i 1943.

På husmuren ved hans barndomshjem i Nygade 14, Herning er der opsat en mindetavle for Nis Petersen med påskriften "Rigere barndom end min har ingen haft. Nis Petersen". På husmuren i Store Sct. Mikkelsgade nr. 10 i Viborg er der også opsat en mindetavle for Nis Petersen, som boede her fra 1926 til 1929, hvor han begyndte at skrive romanen Sandalmagernes gade.

I Laven, over for det sted hvor han boede, er der rejst en buste af ham. Bag på stenen er indhugget teksten: "Det sker vel, at sangeren segner. Det hænder, han glemmer sin ed. Des klarere lyser mindet om den, der usvigelig red."

Der er udgivet flere cd'er med hans tekster, komponeret af H.W. Gade og indsunget af Gitte Lund, H.W Gade og Arne Elkrog.

I 2006 blev digtene "Forlad os vor skyld" og "Jeg samler på de små børns smil" optaget i Højskolesangbogen.

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Nattens pibere (1926)
  • En drift vers (1933)
  • Til en dronning
  • Stykgods (1940)
  • Stynede popler posthum (1943)
  • For tromme og kastagnet (posthum) (1953)
  • Samlede digte, 2. udgave (1966)
  • Sandalmagernes gade (1931)
  • Spildt mælk (1934)
  • Engle blæser på trompet (1937)
  • Dagtyve og andre (1941)
  • Muleposen (1942)

Digte af Nis Petersen[redigér | redigér wikikode]

Hans enkle vers og lange prosadigte indeholder anger og selverkendelse, som f.eks.:


De skældte mig for Drukkenbolt

og Sjover og Drabant

og hvisked`det, som værre var

- og hvert et Ord var sandt;

men Kit var som en Hvirvelvind,

hvem ingen Sladder fandt.


Og naar jeg staar paa Himlens Vægt

med et Par Pund for lidt,

saa tror jeg nok en næsvis Røst

uskyldigt hvisker: "Skidt -

vi finder nok et andet Sted!"

En saadan Tøs var Kit


Efter et besøg på Færøerne i 1936, skrev han digtet Færinger-Frænder, hvoraf her er et enkelt vers:


Det er mandens værk at hugge på havet,

det er kvindens at følge hans færd;

– hans stundom at blive derude

og hendes at mindes hans værd.

Det er mandens værk at bøde med livet –

hun bøder iblandt med sit barn;

således er boden og prisen,

når stormguden drager sit garn

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Litteraturpriser.dk, tilgået 30. april 2010
  2. ^ Kjeld Elfelt, Nis Petersen som Journalist, Erik Paludan, [1954].

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hans Brix, Nis Petersen, Gyldendal, 1947.
  • Frederik Nielsen, Nis Petersen, Gyldendal, 1970. ISBN 87-00-21522-8.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: