Silkeborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Silkeborg. Ordet Silkeborg bruges ofte også som en kort betegnelse for Silkeborg Kommune.
Silkeborg
Silkeborgkirke.jpg
Udsigt ud over byen, med Silkeborg Kirke i midten
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Byen ved søerne" & "Grønt og blåt til lyst"
Borgmester: Steen Vindum
Region: Region Midtjylland
Kommune: Silkeborg Kommune
Sogn: Silkeborg Sogn
Grundlagt: 1800-tallet som handelsplads
Postnr.: 8600 Silkeborg
Demografi
Silkeborg by: 43.351[1] (2015)
Kommunen: 90.016[1] (2015)
 - Areal: 864,89 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.silkeborg.dk
Oversigtskort
         

Koordinater: 56°10′N 9°33′E / 56.167°N 9.550°Ø / 56.167; 9.550

Silkeborg er en by i Midtjylland med 43.351 indbyggere (2015)[1]. Byen er hovedby i Silkeborg Kommune og ligger i meget kuperet terræn i det midtjyske søhøjland med skovklædte bakker og med Gudenåen tæt ved den indre by. Der går rutebåde til Silkeborgsøerne og Himmelbjerget fra byens lille havn, og det gamle dampskib Hjejlen er den mest berømte.

Silkeborg er en stationsby på jernbanestrækningen Skanderborg og Herning. Byen ligger i Region Midtjylland.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Silkeborgs byvåben, 1900
Silkeborg Kirke.
Silkeborg omkring 1900.

Der er fundet mange tegn på at der har levet mennesker f.Kr. i Silkeborg-området. De tydeligste tegn har været moseligene Ellingpigen, Tollundmanden og Grauballemanden, som alle er dateret til år 200-400 f.Kr.

På Slotsholmen i Silkeborg Langsø er rester af en borg, der omtales i 1400-tallet. Indtil 1662 blev Silkeborg Len administreret fra Silkeborg Slot. Lenet blev afløst af Silkeborg Amt, der blev nedlagt i 1793. Byens ældst bevarede bygning er Silkeborg Hovedgård fra 1767, der i dag rummer det kulturhistoriske museum. Byen havde ikke udviklet sig synderligt i de hundrede år, før Michael Drewsen kom til byen:

Silkeborgs nyere historie begynder 1844, Drewsen da fik tilladelse til at anlægge en papirfabrik ved Gudenåen. I 1842-55 hørte Silkeborg under sogneforstanderskabet i landkommunen. I 1846 fik byen status som handelsplads. I 1855 blev Silkeborg Handelsplads og en selvstændig kommune under Skanderborg Amtsrådskreds.

Silkeborg havde i 1860 1.775 indbyggere, i 1870 2.338 indbyggere, i 1880 2.931 indbyggere.[2]

Der blev anlagt lige gader i rette vinkler, og jernbanen kom i 1871. Det satte yderligere gang i udviklingen og førte til, at Silkeborg 1. januar 1900 blev ophøjet til købstad. Kommunen blev udskilt fra amtsrådskredsen i år 1900.

Efter kommunalreformens ikrafttræden i 2007 består Silkeborg Kommune af Silkeborg, Gjern, Kjellerup og Them kommuner.

Luftfoto af Silkeborg med stationen og Silkeborg Langsø

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Jyske Bank, der er landets tredjestørste, har hovedkvarter i Silkeborg. Banken har over 3.500 ansatte på landsplan. EnergiMidt betjener i alt 176.000 kunder i Midtjylland, og hovedsædet ligger i Silkeborg.

I 1950'erne, hvor der var mangel på biler i Danmark blev mange brugte biler hentet til Silkeborg, og brugtbilssalget blev en niche for byen, ligesom salg af nye biler opstod. Bilforretningerne ligger tæt ved Primærrute 15, der går igennem den nordlige del af byen. I 1972 blev foreningen "Bilernes By" stiftet som en garantiforening, der skal stille bilkunder bedre. I 2006 blev Bilernes Hus indviet. Fra 1912-2002 eksisterede Dansk Automobil Byggeri, der fremstillede busser og lastbiler.

JN Data A/S har over 500 ansatte og lever it-infrastruktur. Blandt medier i byen findes Midtjyllands Avis udkommer i og omkring Silkeborg og Radio Silkeborg, samt DinRadio 8600.

Årstiderne arkitekter blev grundlagt i 1985 i byen, men har i dag også tegnestuer i bl.a. Herning og København.

De forenede Papirfabrikker var en stor papirfabrikant, der bl.a. drev Silkeborg Papirfabrik, men virksomheden ophørte med at eksistere i 1990.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Museum Silkeborg ligger i Silkeborg Hovedgård, der er den ældste bygning i byen. Museet rummer en historisk samling med fund fra vikingetiden, middelalder, Silkeborg Slot og samt Tollundmanden, der nok er museets mest berømte attraktion. Silkeborg Arkiv har fotografier, historiske dokumenter og meget andet fra Silkeborg og omegn.

AQUA Akvarium og Dyrepark rummer et ferskvandsakvarium, der ved åbningen i 1993 var Europas største. Lige syd herfor ligger Vådbundsarboretet, der er specialiseret i træer der vokser i våde eller meget fugtigt omgivelser. På Silkeborgsøerne sejler turbåden Hjejlen der er verdens ældste dampskib som stadig er i drift. Hjuldamperen stammer fra 1861. Den drives af Hjejleselskabet, der har flere andre skibe, der sejler ture på søerne, heriblandt Rylen fra 1948. Der findes stadig fundament fra Silkeborg Slot, der blev nedrevet i 1726.

Galerie Moderne udstiller moderne kunst. Hvert år afholde Silkeborg-revyen og hvert ca. hvert tredje år har man Silkeborg Ildfestregatta. Riverboat Jazzfestival afholdes en gang om året og fokuserer på jazz.

Uden for Silkeborg ligger Ørnsø, hvor Arnakkekilden udspringer. Lysbro Skov ligger næsten helt omgivet af Silkeborgsøerne lige syd for størstedelen af byen. Fruens bænk er en udsigtsbænk i skoven.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Silkeborg Idrætsforening blev grundlagt i 1917 og fodboldafdelingen, Silkeborg IF Fodbold, spiller på Mascot Park. Derudover findes også Silkeborg United og Silkeborg Boldklub.

Der findes derudover adskillige forskellige sportsklubber, heriblandt Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold, Silkeborg-Voel KFUM, Silkeborg IF Cykling, Silkeborg Kajakklub og orienteringsklubben Silkeborg OK der afholdt VM i orientering 1974.

Der findes flere idrætsanlæg; Silkeborg Atletikhal åbnede i 2010 og tilbyder at træne bl.a. længde og højdespring, Cykelbanen i Silkeborg, Silkeborg-Hallerne, Jyllandsringen og Søholt Idrætsanlæg - Øst


Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kendte indbyggere[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Danmarks Købstæder, 144 købstæder og andre gamle byer af Søren Olsen, Politikens Forlag 2000. ISBN 87-567-6203-8
  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 106

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]