Nyborg Kommune

Koordinater: 55°17′41″N 10°42′11″Ø / 55.29473°N 10.7031°Ø / 55.29473; 10.7031
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. apr. 2014, 12:54 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon {{coord wd}})
Nyborg Kommune
Lokalisering af Nyborg Kommune
Kommunesæde Nyborg
Kommunekode 450
Region Syddanmark
Areal 277,04 km²
Indbyggere 32.262 pr. 2023
Befolkningstæthed 116 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester Erik Christensen
Borgmesterparti Socialdemokraterne
Hjemmeside www.nyborg.dk
DigDag digdag.dk Rediger på Wikidata

Nyborg Kommune er en kommune i Region Syddanmark efter Kommunalreformen i 2007. Allerede den 15. november 2005 blev kommunalbestyrelsen dog valgt.

Nyborg Kommune opstod ved sammenlægning af flg.:

Denne kommune kunne have mistet Flødstrup Sogn (Ullerslev Kommune), da forligspartierne krævede en folkeafstemning her, men ved afstemningen den 30. marts 2005 stemte sognet sig med 315 stemmer mod 303 til Nyborg.

Kommunens største byer[1]
Nr By Indbyggere (2011)
1 Nyborg 16.492
2 Ullerslev 2.772
3 Ørbæk 1.533
4 Måre 590
5 Refsvindinge 576
6 Frørup 430
7 Vindinge 428
8 Hjulby 418
9 Aunslev 399
10 Skellerup 374

Politik

Nyborg styres af et byråd bestående af 25 medlemmer, der er på valg hvert fjerde år. Udover byrådet har kommunen 7 politiske udvalg.

Nyborg Kommunes ledelse og udvalgsformænd

Titel Navn Parti/liste
Borgmester Socialdemokraterne
1. Viceborgmester Knud Theil Nielsen Socialistisk Folkeparti
2. Viceborgmester Kaj Refslund Venstre
Kommunaldirektør Lars Svenningsen
Vicekommunaldirektør Søren Møllegård
Formand for Økonomiudvalget Erik Christensen Socialdemokraterne
Formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget Thomas Laursen Socialistisk Folkeparti
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Peter Sejersen Socialdemokraterne
Formand for Social og familieudvalget Jørn Terndrup Venstre
Formand for Sundheds og ældreudvalget Kaj Refslund Venstre
Formand for Beskæftigelsesudvalget Vibeke Ejlertsen Socialdemokraterne
Formand for Erhvervsudvalget Hans Henrik Kongsmark Det Konservative Folkeparti
Formand for Teknik- og Miljøudvalget Knud Theil Nielsen Socialistisk Folkeparti

Kommunalvalget 2009

17. november 2009 blev der afholdt valg til byrådet i Nyborg kommune. Venstre gik 4 mandater ned i byrådet, og mistede dermed deres klare flertal. Både Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti gik frem og har demed opnået nyt flertal.

Parti/liste Stemmer % Mandater +/&-
A Socialdemokratiet 8086 45,4 % 12 +1
B Det Radikale Venstre 409 2,3 % 0 -1
C Det Konservative Folkeparti 939 5,3 % 1 -
F Socialistisk Folkeparti 1995 11,2 % 3 +2
O Dansk Folkeparti 1320 7,4 % 2 +1
V Venstre 4927 27,7 % 7 -4
Ø Enhedslisten 142 0,8 % 0 -

Borgmestre

Navn Start Slut Parti
Jørn Terndrup 1. januar 2007 31. december 2009 Venstre
Erik Christensen 1. januar 2010 Socialdemokratiet

I forbindelse med kommunesammenlægningen blev det besluttet, at Nyborg Kommune skulle have et nyt logo, for at den nye storkommune fik et fælles logo som erstatning for de gamle. Nyborg Kommunes logo er baseret på Nyborgs gamle våbenskjold.

Nyborg by

Nyborg ligger på Østfyn ud til Storebælt. I midtbyen er der flere specialbutikker, hvoraf de fleste er organiseret i Nyborg handelsstandsforening.

I 2008 blev der afholdt Broløb på Storebæltsbroen for at fejre at Storebæltsbroen fyldte 10 år.

Nyborgs kulturliv består af bl.a. Nyborgs Kulturnat og Nyborg Voldspil.

I 2009 fejrer Nyborg 350 året for Slaget ved Nyborg og fi i denne anledning besøg af regentparret.[2]

Badestrande

Nyborg har flere kyststrækninger med badestrande.

Grønnehave har både selve stranden og græsarealer med picnicborde og mulighed for div. boldspil og andre sommeraktiviteter samt parkeringsforhold

Teglværksskoven har lavt badevand – velegnet til små børn.

Søbadet har en ”tre-længet” bro, græsareal til solbadning, omklædningsrum, toilet og ligeledes parkeringsforhold.

Fyns Badestrand, også kaldet Costa del Nyborg, er en stor og hvid sandstrand, der blev pumpet ind fra Storebælt i forbindelse med opførelsen af Storebæltsbroen. Der er mulighed for boldspil og i sommerhalvåret er der tilknyttet en livredder. På parkeringspladsen findes en iskiosk.

Ligeledes er der på strækningen mellem de to strandhoteller, Hotel Hesselet og Hotel Nyborg Strand, flere badebroer og toilet. Parkering kan være et problem.

Skove

Nyborg har mange små og lidt større skove, både kommunale og private, der er er åbne for offentligheden. I de kommunale skove må man færdes frit hele døgnet.

Teglværksskoven ligger helt ud til Storebælt og der, hvor stranden støder op til skoven, er der en sti, der går hele vejen fra parkeringspladsen ved enden af Strandallen, forbi Restaurant Teglværksskoven og ud til de naturskønne omgivelser ved Strandvænget, som er et bo-, aktivitets og samværstilbud for voksne med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, der drives af Region Syddanmark.[3] Her kan man gå en tur i deres park, se på fugle, kaniner og andre dyr, eller lade børnene lege på deres sanselegeplads. Følger man stranden længere nord på ender man i Grønnehave.

Christianlundsskoven, Borgmesterskoven og Reizelskoven ligger alle tre tæt på Hotel Nyborg Strand på hver side af Christianslundsvej. Alle tre skove er hundeskove, hvor hunde ikke behøver at være i snor.[4]

I de private skove må man kun færdes på veje og stier og kun i tidsrummet fra solopgang til solnedgang, og man skal følge de anvisninger, man i øvrigt får fra skovens personale/ejere.

Kajbjergskoben hører ind under Holckenhavn slot. Her er adgang for offentligheden. Man kan parkere på parkeringspladsen ved Svendborg landevej, hvorfra der er flere ture rundt i skoven. Skoven drives til dels som skovbrug med pyntegrønt, juletræer og anden træproduktion og til dels som jagt.

Juelsbjergskoven hører til Juelsbjerg gods og har ligeledes flere gåture rundt i skoven.

Juelsbjerg gods ejer også skoven ved Slipshavn, der ligger i forbindelse med slipshavn og golfbanen. Træerne i denne skov står ikke så tæt, og skoven har derfor et noget anderledes udseende end de andre skove i Nyborg. Her er træerne mere ”trolde-agtige”.

Turistattraktioner

Nyborg er en gammel fæstningsby og har flere nævneværdige attraktioner. Bl.a. Nyborg slot, Landporten, museeet Mads Lerches Gård, Nyborg Vandtårn, og slottet Holckenhavn kan nævnes i denne forbindelse.

Ullerslev by

Ullerslev by ligger langs landevejen mellem Nyborg og Odense. Centralt beliggende finder man Ullerslev-Centret med indkøbsmuligheder og ligeledes Ullerslev Kulturhus.

Ørbæk by

Ørbæk by er den anden by, der kom ind under Nyborg Kommune efter kommunesammenlægningen. Mest kendt er Ørbæk nok for sit årligt tilbagevendende heste- og kræmmer marked Ørbæk Marked.

Sogne i Nyborg Kommune

Medlemmer af folkekirken(indbyggere) pr. 1. juli 2009:

Referencer

  1. ^ Danmarks Statistikbank
  2. ^ www.tv2fyn.dk, 2. juni 2009 – Dronningen og prinsen på stop
  3. ^ www.strandvaenget.dk – Om Strandvænget
  4. ^ www.hundeskovene.dk – Christianlundsskoven Nyborg

55°17′41″N 10°42′11″Ø / 55.29473°N 10.7031°Ø / 55.29473; 10.7031