Nyhedenskab
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Nyhedenskab eller neopaganisme, ofte blot omtalt som hedenskab eller moderne hedenskab, er en bred moderne religiøs bevægelse, der henter inspiration fra førkristne og antikke polyteistiske religiøse traditioner[1][2][3]. Nyhedenskab opstod i midten af det 20. århundrede og omfatter en bred vifte af tro og praksisser, som er centreret omkring natur, polyteisme og spirituelle forbindelser til det guddommelige[3]. Det er en af de hurtigst voksende religiøse bevægelser i verden[4].
Definition[redigér | rediger kildetekst]
Der er ingen almindelig enighed om, hvordan nyhedenskab skal defineres, og det er udbredt at betragte begrebet som en samlebetegnelse for en række forskellige religioner snarere end som en ensartet religion[3]. Nyhedenskab er således en paraplybetegnelse for forskellige religiøse tilgange, der revitaliserer før-kristen religion såsom keltisk, germansk og norrøn religion og etnisk naturreligion som forskellige former for shamanisme, gudindedyrkelse, mysteriekult og hekseforestillinger[5][3].

Hovedtræk[redigér | rediger kildetekst]
Moderne hedenskab er en mangefacetteret tradition. Nogle af hovedtrækkene omfatter:
Naturspiritualitet: Nyhedenskab har generelt en dyb ærbødighed for naturen og ser den naturlige verden som hellig og indbyrdes forbundet[6][7]. Mange hedenske traditioner fejrer de skiftende årstider og naturlige cyklusser, og inkorporerer ofte jordbaserede ritualer og ceremonier.

Polyteisme: Moderne hedninger tror typisk på og tilbeder flere guddomme, ofte hentet fra forskellige historiske pantheoner, såsom dem fra det antikke Grækenland, Rom, Skandinavien eller andre kulturer[8][7][2]. Disse guder og gudinder ses ofte som repræsenterende forskellige aspekter af naturen, menneskelig erfaring og det guddommelige.
Ritualer: Rituelle praksisser er almindelige, herunder ceremonier for sæsonbestemte fester (f.eks. solhverv og jævndøgn), overgangsritualer og andre vigtige livsbegivenheder[7]. Nogle hedninge bruger også magiske praksisser for at bevirke forandringer i verden og i deres liv.

Mangfoldighed: Nyhedenskab omfatter en bred vifte af traditioner og veje, hver med deres egen unikke overbevisning og praksis[2]. Nogle af de mere kendte traditioner inkluderer Wicca, Druidetro, Asatro, Hellenismos (nyhellensk rekonstruktionisme) og eklektiske eller individuelle praksisser[7].
Det er vigtigt at erkende, at nyhedenskab ikke er en enkelt, organiseret religion med centraliseret autoritet. I stedet omfatter det et bredt spektrum af overbevisninger og praksisser, og individer kan have forskellige fortolkninger. Hver af disse traditioner kan betone forskellige religiøse aspekter, mens de deler nogle kerneelementer som polyteisme og ritualer.
Eklekticisme eller rekonstruktion[redigér | rediger kildetekst]
Det er groft sagt muligt at opdele nyhedenskab i tre grupper
1. Eklektikere:[redigér | rediger kildetekst]
Mange nyhedninge har en eklektisk tilgang, og trækker elementer fra forskellige traditioner og skaber deres egne individuelle trossystemer[7]. Denne form for tilgang kaldes også universalistisk eller ikke-konfessionel hedenskab, og der bliver ofte lagt stor vægt på personlige erfaringer[9]. Eklektiske hedninger er individer og grupper inden for det hedenske samfund, der praktiserer en form for hedenskab præget af en mangfoldig og fleksibel tilgang til spiritualitet. Eklektikerne er ofte mere spirituelle end religiøse og henter inspiration fra en bred vifte af kilder, traditioner og trossystemer, både gamle og moderne, for at skabe en unik og personlig spirituel vej[10]. Eklektiske hedninger inkorporerer ofte elementer fra forskellige hedenske traditioner, og trækker sommetider også på ikke-hedenske kilder, herunder østlig spiritualitet og nutidige esoteriske traditioner som antroposofi og Teosofi. Eklektiske hedninge prioriterer personlig intuition og valg i deres spirituelle praksis og værdsætter ideen om, at der ikke er én "rigtig" måde at praktisere hedenskab på. De mener, at spiritualitet er en dybt personlig rejse, og de kan kan tilpasse eller syntetisere elementer fra forskellige traditioner for at skabe en praksis, der resonerer med dem.
2. Rekonstruktionister:[redigér | rediger kildetekst]
Andre nyhedenske traditioner vil rekonstruere gamle religiøse praksis baseret på historiske kilder og arkæologiske beviser[11][12][7]. Rekonstruktionistiske hedninge, ofte blot omtalt som "rekonstruktionister", er individer og grupper inden for det hedenske samfund, som holder fast i en specifik tilgang til deres tro[13]. Rekonstruktionisme er kendetegnet ved at lægge en stærk vægt på historisk nøjagtighed, kulturel autenticitet og genopbygning af gamle eller førkristne religiøse traditioner. Rekonstruktionistiske hedninger stræber efter at genoplive og praktisere disse traditioner så tæt som muligt på deres oprindelige former, baseret på historisk forskning og videnskab. Der findes af samme grund forskellige grupper som keltiske, kemetiske, asatroende og romerske rekonstruktionister, og de er ofte mere religiøse eller troende anlagt.
3. Moderate:[redigér | rediger kildetekst]
En stor tredje gruppe befinder sig midt imellem, da de hverken er egentlige eklektikere eller rekonstruktionister og kan kaldes de moderate. En del af dem forsøger at integrere historiske traditioner og praksisser i et moderne liv ved at modernisere dem eller tilpasse dem nutidige sammenhænge[14]. Eller de lader sig inspirere af forskellige gamle overbevisninger, men lægger ikke så meget vægt på at være fuldstændig historisk nøjagtige i deres ritualer og praksis. Den moderate gruppe er meget mangfoldig og omfatter blandt andet megen moderne heksekunst.
Afgrænsning[redigér | rediger kildetekst]
Nyhedenskab er på flere punkter væsensforskellig fra New Age-bevægelsen[3]. Nyhedenskab lægger ikke mindst vægt på religioners forskellighed, herunder forskellen mellem hedenskab og kristendom, mens New Age derimod er i overenstemmelse med Teosofien og mener, at alle religioner grundlæggende er det samme[3]
I Danmark[redigér | rediger kildetekst]
I Danmark er nyhedenskab ligesom i mange andre lande mangfoldig og mangefacetteret[15]. Der findes forøg på at rekonstruere eller lade sig inspirere af elementer fra både nordiske og andre vestlige eller østlige traditioner.
En særlig del af nyhedenskaben i Danmark omtales ofte som "Asatro" og henter inspiration fra de religiøse overbevisninger hos de gamle nordiske folk. Det er en nyhedensk bevægelse, der involverer tilbedelse af de gamle nordiske guder og gudinder, fejringen af årstidens festivaler og en dyb forbindelse til naturen. I Danmark er der mange asatroende i trossamfundet Forn Siðr. Alligevel er der mange forskellige strømninger i det danske asatromiljø,[16]
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Adler, Margot (2006). Drawing Down the Moon: Witches, Druids, Goddess-Worshippers and Other Pagans in America (Revised ed.). London: Penguin.
- Amster, Matthew H. (2015). "It's Not Easy Being Apolitical: Reconstructionism and Eclecticism in Danish Asatro". In Kathryn Rountree (ed.). Contemporary Pagan and Native Faith Movements in Europe: Colonialist and Nationalist Impulses. New York and Oxford: Berghahn
- Berger, Helen (1999). A Community of Witches: Contemporary Neo-Paganism and Witchcraft in the United States. Columbia, South Carolina: University of South Carolina Press
- Doyle White, Ethan (2012). "In Defense of Pagan Studies: A Response to Davidsen's Critique". The Pomegranate: The International Journal of Pagan Studies. 14(1): 5–21
- Eichberg, Henning: De gamle gud(ind)ers genkomst? Grønne myter og den tyske kulturkritiks rødder.” In: Thomas Jensen (Hrsg.): Stridens æbler. Aspekter af tysk kultur efter 1945. Odense: Odense Universitetsforlag 1988, s.257-85.
- Farrer, Janet & Steven (1995): “The Pagan Path”. Phoenix Publishing Inc;
- Gajda, A. (2013). Modern Pagan and Native Faith Movements in Central and Eastern Europe. Durham: Acumen
- Gardell, Mattias (2003). Gods of the Blood: The Pagan Revival and White Separatism. Durham: Duke University Press
- Harvey, Graham (2007). Listening People, Speaking Earth: Contemporary Paganism(second ed.). London: Hurst & Company
- Pedersen, René Dybdal: "I lysets tjeneste - nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark". Forlaget Univers, 2005 ISBN 87-91668-03-4
- Pedersen, Benjamin (2022): Mellem hedenskab & kristendom - Folketroens væsner. Forlaget Ættaborg
- Rountree, Kathryn; Contemporary pagan and native faith movements in Europe, juni 2015 ISBN 978-1-78238-646-9
- Strmiska, Michael F. (2005). Modern Paganism in World Cultures: Comparative Perspectives. Santa Barbara, Dencer, and Oxford: ABC-Clio.
|
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Gajda 2013
- ^ a b c Adler 2006
- ^ a b c d e f Doyle White 2012
- ^ Gajda, A. (2013). Modern Pagan and Native Faith Movements in Central and Eastern Europe. Durham: Acumen
- ^ Berger 1999
- ^ Harvey 2007
- ^ a b c d e f Strmiska 2005
- ^ Gardell 2003
- ^ Lesiv, Mariya (2013). The Return of Ancestral Gods. Mcgill-Queens University Press. p. 22.
- ^ Strmiska, Michael; Strmiska, Michael F. (2005). Modern Paganism in World Cultures: Comparative Perspectives. ABC-CLIO. pp. 18–22, 41, 47.
- ^ Bonewits, Isaac (2006). Bonewits's Essential Guide to Druidism. New York: Kensington/Citadel. p. 131.
- ^ Amster 2015
- ^ Adler, Margot (1979). Drawing Down the Moon: Witches, Druids, Goddess-Worshippers and Other Pagans in America. New York City: Viking Press
- ^ Anders Dræby 2023
- ^ Amster 2015
- ^ Indlæg på religion.dk, 13.10.2013