Asetro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Samfundet Forn Sed, Sverige, afholder blót.

Asetro/asatro er en religion, som forsøger at genoplive den gamle førkristne religion i Norden. Det sker så vidt muligt ud fra kildematerialet om troen, men dele bliver genopfundet. Især viden om ritualerne er mangelfulde. Asatroen går under mange forskellige navne, herunder bl.a. den gamle skik, den forne sæd (eller Forn siðr), seden, folketro, vættetro, alfetro og vanetro og ikke mindst Nordisk mytologi.

Der er efterhånden en del nutidige dyrkere af asatro i Danmark. Det største trossamfund i Danmark er Forn Siðr, som blev godkendt som trossamfund i 2003. Forn Siðr blev stiftet i 1997 og har cirka 600 medlemmer[1]. Lignende organisationer findes i Island, Sverige og i Norge. Dertil er der en del, der vælger at praktisere for sig selv – enten enkeltvis eller i små grupper. Lokale asatrogrupper kaldes ofte enten for blótlaug eller godeord.

Asatroen dyrker ase- og vaneguderne, som man finder i den nordiske mytologi, samt forskellige dise- og vættefolk. Disse omtales generelt som "Magterne". Magterne hyldes gennem blòt, der ofte foregår i en indviet kreds af udøvere, der hilser guder, diser/vætter eller forfædrene ved at drikke en skål for dem. De moderne asatro ritualer foregår primært udendørs. I Danmark har asatroende ingen templer

De vigtigste skriftlige kilder til asetroen er den ældre Edda og den yngre Edda.

Ældre Edda (alternativt: Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, bare Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn. De blev i 13. og 14. århundrede nedskrevet i Island, men de oprindelige forfattere er i dag ukendte. Digtene er sandsynligvis flere hundrede år ældre og er blevet overleveret gennem mundtlig tradition. De udgør en central tekstgruppe i den islandske litteratur fra middelalderen.

Betegnelsen Edda var oprindeligt navnet på Snorre Sturlassons lærebog i skjaldekunst fra omkring 1220. Men da et manuskript med de ældre eddadigte blev genopdaget i 1643, blev det nyfundne bogværk kaldt Ældre Edda for at adskille det fra Snorres værk, som nu hedder Yngre Edda. Hvad selve ordet edda betyder, er omdiskuteret, men det antages enten at relateret med ordet oldemor (norrønt: edda), altså historier fra oldemors tid, eller en afledning af ordet óðr (digterisk inspiration) eller en form af det latinske edo (jeg udgiver, fremstiller). Især kvadene Havamál og Völuspá bruges til at definere troen.Der er ikke nogen enkelt fortolkning af de norrøne tekster inden for de asatros miljø. Hver har ret til at fortolke myterne sådan, som det giver mening for vedkommende og udøve troen på den måde, man finder passende. Som der står i den sidste del af Forn Siðrs "trosbekendelse":

Gudernes ansigt
ingen kender
vi laver et billede
som ligner os selv,
vi ser det samme,
men ser forskelligt,
ingen kan sige
hvis syn der er sandest.

Dette betyder, at asatroen ikke har præster eller religiøse overhoveder.

Asatroen i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I modsætning til i mange andre lande er der i Danmark en stor samling af asatroende i et trossamfund, Forn Sidr. Alligevel er der mange forskellige strømninger i det danske asatromiljø[2] [3] [4] [5] [6], som alle kan findes både i og uden for det store trossamfund.

  • Vikingereligion: ser vikingetiden og vikingeinteressen som en naturlig del af asatroen i dag. Stræber efter en vikingestil og vikingementalitet i asatroen.
  • Naturreligion: de grupper som fokuserer på naturen ser ofte guderne som naturkræfter og betragter sig som animister.
  • Folkistisk asatro: anser asatro som baseret på etnisk eller race tilhørsforhold. Blander gerne asatro med raceteorier og nationalisme. Vil ofte markere deres grundlag ved at kalde sig etnopluralister eller odinister.
  • Revitalisering: ser asatroen som en åben og fleksibel størrelse som kan inddrage mange forskellige elemeter fra forskellige traditioner, især wicca og new age. Det vigtigste er at det virker for den enkelte.
  • Kildebaseret asatro: prøver at holde sig til kildematerialet til de germanske religioner i jernalder og vikingetid i det omfang det kan lade sig gøre. Nogle går også under betegnelsen rekonstruktivister.
  • Folketrobaseret asatro: bygger på folketroen, eller lavmytologien, frem for gudemyterne. Betragter folketroen som den eneste ovelevende del af den gamle religion og derfor den eneste oprindelige.

Det er normalt at grupper og individer rummer flere af ovenstående tilgange. De kombineres altså i høj grad.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Hedninge får egen gravplads i Odense – fyens.dk – Indland/Fyn
  2. Indlæg på religion.dk, 13.10.2013
  3. Artikel i Kristeligt Dagblad, 28.07.2009
  4. Indlæg på Vox Liberalis, 07.09.2011
  5. Contemporary pagan and native faith movements in Europe af Kathryn Rountree (red.), 2015
  6. I lysets Tjeneste af René D. Pedersen (red.), 2005