Ånd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Ånd er relateret til liv og åndedræt men kan også betyde intelligens, bevidsthed, autenticitet eller kultur[1]. Det beslægtede begreb åndelig betegner tilsvarende det, som vedrører menneskets kunstneriske eller intellektuelle virksomhed eller dets bevidsthed.

Begrebet på forskellige sprog[redigér | redigér wikikode]

Ordet ånd betyder oprindelig "pust". Ånd kaldes på græsk pneuma, nous, på latin spiritus, mens, animus eller anima, på hebraisk ruach, på arabisk ruh, på engelsk mind ("sind") eller spirit ("sjæl"), fransk esprit og tysk Geist. På tværs af alle sprog anvendes ordet i flere betydninger.

Anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Biologi[redigér | redigér wikikode]

Inden for biologien bruges ånd som betegnelse for åndedræt som livsbetingelse (jævnfør udtryk som "livsånde" og "opgive ånden" når man dør)[2].

Filosofi[redigér | redigér wikikode]

Filosofien har haft en vigtig betydning for de vestlige ideer om ånd frem til moderne tid[3]. Inden for dualismen bruges ånd som betegnelse for den substans viljen er af. [3] Inden for andre dele af filosofien som antik filosofi, bevidsthedsfilosofi, åndsfilosofi, eksistentiel filosofi og livsfilosofi samt livskunst bruges begrebet ånd dog typisk om højere tilværelse eller bevidsthed.[1]

Antikkens græske filosoffer Platon og Aristoteles regnes for dem, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker[3]. I Platons åndsfilosofi er det egentlige og virkelige fænomen almenbegrebet, det han kaldte ideer, mens de fysiske fænomener man kan iagttage blot var skyggebilleder af ideen. Ideerne er tingens form (gr. eidos) eller væsen (gr. ousia) [4] Ideerne bliver hos Platon erkendt ved et slags syn, man skuer ideerne (idé: af idein, at se)[5]. Denne skuen ideerne, som er fornuftens mål, optræder i dialogen, der forudsætter fødselshjælp, jordmoderkunst eller maieutik[6] Ideerne er "urbilledet" (paradeigma) for alle ting. De er uforanderlige og før enkelttingene (universale ante rem) der kun har del i disse (gr. methexis). Kun disse ideer er i ordets egentlige forstand værende. De synlige enkeltting er kun mere eller mindre fuldkomne efterligninger eller afbildninger af ideerne. Enkelttingene opstår, forandrer sig og forgår; deres sted er mellem væren og ikke-væren. Aristoteles’ etik fremsætter den første dydsetik[7]. Målet for livet er lykke, eudaimonia. Vi opnår dette ved at have en god sjælelig karakter. Denne består af sjælens dyder. En dyd er det karaktertræk, der ligger et sted imellem to ekstremer. At besidde mod ligger således mellem det at være en kujon og det at være overmodig og ubesindig. Mennesket er selv ansvarligt for sin sjæls karakter.

Kernen i stoicismen er, at der ikke findes en højere autoritet end fornuften[8]. Konsekvensen er, at den verden (naturen), som fornuften præsenterer os for, er den virkelige verden. Der findes ikke noget højere eller bagvedliggende, der ikke kan sanses og erkendes gennem fornuften. Naturen er bestemt og reguleret af rationelle principper. Den rationelle ånd, der gennemsyrer alt i naturen – også mennesket – er det, som skal forstås som Gud. Dermed er Gud ikke uden for denne verden, men en uadskillelig del af den. Gud er derfor verdens selvbevidsthed.

Rene Descartes fremsatte sin åndsfilosofi i sit værk Metafysiske meditationer[9]. Descartes brugte den klassiske skepticismes argumenter til at frembringe en metodisk tvivl, også kaldet Kartesiansk skepticisme. Via forskellige klassiske argumenter, især kritik af sanserne, såede han tvivl om alt, selv eksistensen af omverdenen uden for sit ego(jeg) (se Solipsisme): "Alt, hvad jeg hidtil har anset for at være det mest sande og sikre, har jeg lært af sanserne. Men af og til har jeg erfaret, at sanserne bedrog mig, og det er klogt, aldrig at stole fuldstændig på den, der blot én gang har narret os."[9]. Herefter finder Descartes sit grundlag for den sikre viden, nemlig den sikre viden om, at vi selv eksisterer. Selv om vi tvivler om alt, må vi tro på at der er en der tvivler, og dette er således sikker. Dette udtrykkes i det kendte slagord Cogito, ergo sum(Principia Philosophiae, første del, § 7), der betyder Jeg tænker, altså er jeg. Derefter kan eksistensen af Gud og omverdenen bevises a posteriori,dvs. ud fra erfaringen alene.

Ifølge den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel er verdensånden en overindividuel bevidsthed, der former historiens udvikling[10]. I Åndens fænomenologi beskriver han denne som udvikling af fornuften og friheden. Hegel, der står som romantikkens mest kendte filosof, er idealist og metafysiker. Alt i universethænger ifølge Hegel sammen i én helhed, og hvad vi kalder virkeligheden, er ikke en idé eller noget fysisk bag ved vores erfaring, men derimod den store sammenhæng i den. Universet eksisterer kun i menneskets sammenlagte bevidsthed, dvs. verdensåndens bevidsthed, og det er kun virkeligt i sin helhed, for en enkelt del kan ikke eksistere alene. Denne holisme gælder på alle områder. Hegels grundtanker genfindes bl.a. i hans syn på selve tænkningen, som han mener udvikler sig dialektisk. Det vil sige, at enhver begivenhed samtidigt både skyldes og er en tanke hos verdensånden, og at samme begivenhed straks skaber sin modsætning eller modbegivenhed. Det giver en spænding eller en kamp, som resulterer i en højere enhed, en syntese, hvor tese og antitese er forenet i noget højere. Men også denne nye, højere enhed skaber sin egen modsætning, og resultatet bliver igen en endnu højere enhed, en ny syntese osv. På den måde udvikler Verdensånden sig hele tiden mod en stadig højere bevidsthed, som viser sig både i det enkelte menneske (den subjektive ånd) og i familie, samfund og stat (den objektive ånd), men også i kunst, religion og filosofi, hvor filosofien er udtryk for den højeste (den absolutte ånd). Slutstadiet er den absolutte tilstand eller fornuft, hvor verdensånden og filosofien fuldendes.

For filosoffen Søren Kierkegaard var ånden først og fremmest den enkeltes selvbevidsthed[11]. Menneskets mål var således at blive ånd ved at blive bevidst om sig selv. Det gik gennem fortvivlelsen og kunne føre mennesket frem til troen. Kierkegaard regnes ofte som den største danske filosofog som grundlægger af eksistentiel filosofi. Kierkegaards eksistensfilosofi kredsede omkring menneskets forskellige "stadier på livets vej". Det religiøse er Kierkegaards sidste stadie, som er opdelt i 2 former: (1) Religiøsitet A. Dette er den konforme og ukrævende religiøsitet, hvor personen trofast går i kirke, beder sin aftenbøn – men mere af rutine end egentlig eget-valg. Ifølge Kierkegaard er denne form for religiøsitet ikke acceptabel, da man ikke tager stilling selv, men snarere bliver styret af religionen som institution (jf. Kierkegaards kritik af folkekirken) (2) Religiøsitet B. Den lidenskabelige og åndeligt krævende tro er det ultimative stadie, hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb: Gud fødes som menneske (Jesus) for at dø på korset og opstå igen, så menneskeheden frelses fra dets synder. Set med et helhedsperspektiv handler det om at opnå en selverkendelse og selvindsigt, som bevæger sig på et metafysisk og abstrakt plan og skal accepteres af den, du er, før man groft sagt finder "mening".

Ifølge Friedrich Nierzsche er overmennesket den, der indser, at de herskende værdier er hule, er fri til selv at skabe nye værdier og skabe sit eget liv. Nietzsche sammenligner forholdet mellem menneskeog overmenneske med forholdet mellem abe og menneske

Filosoffen Hannah Arendt ser generelt på det vigtige i, at mennesket bliver født ind i verden til at deltage i handlende fællesskaber. I bogen Åndens liv redegør hun dog for ånden som menneskets åndelige liv, og den betydning det har haft for udviklingen af den vestlige civilisation[12]. Det fører hende til at udforske selve tanken, som den kommer til udtryk for mennesket i det kontemplative liv. Mens hun i andre værker så på det ydre liv i samfundet, ser hun her dermed på indre liv, som er det mest grundlæggende.

Filosoffen Alex Riel påpeger i bogen Noetisk naturfilosofi, hvordan natur og ånd blevet tænkt sammen før i tiden[13]. Bogen følger de vestlige naturfilosoffers syn på ånd gennem 2000 år. Ifølge forfatteren er det nødvendigt at genfinde et åndeligt natursyn i det 21. århundrede for at overvinde tidens udfordringer. Filosoffen Anders Dræby viser i Livskunsten, hvordan den moderne åndløshed må opvejes af en ny form for åndelighed[14]. Hos ham handler filosofien om at opnå en åndelig opvågnen gennem konfrontation med døden, selvransagelse og overvindelse af kulturens åndelige tomrum. Her bliver ånd især knyttet til oplevelsen af at være hel og del af en helhed. Lærerfilosof Brian Mårtensson ser til gengæld i Ånd og ideal på fire store åndrige drømme: drømmen om menneskeheden, drømmen om kærligheden, drømmen om livet og drømmen om lykken[15]. Hensigten med bogen er at give eftertanke om, at det åndelige må have relevans for det moderne menneske.

Sociologi[redigér | redigér wikikode]

Max Webers hovedværk Den protestantiske etik og kapitalismens ånd har haft afgørende betydning for forståelsen af fremkomsten af den moderne vestlige kapitalisme og dennes selvmodsigelser; lystbetonet forbrugersamfund kombineret med protestantisk arbejdsmoral.[16]

Den tyske sociolog Hartmut Rosa arbejder ud fra en kritisk teoretisk tilgang med acceleration og fremmedgørelse i højhastighedssamfundet. Han demonstrerer i bogen Resonans, at den åndelige dimension er vigtig for det moderne menneskes mulighed for at blive en del af verden og få et godt liv[17]. Mennesket må have resonans med verden for at kunne virkeliggøre livet. Det moderne menneske lever således i en fremmedgjort verden, hvor det kan finde liv i blandt andet meditation og tro.

Antropologi[redigér | redigér wikikode]

Den engelske antropolog Gregory Bateson viser i Ånd og natur, at der er sammenhænge mellem alle levende væsener på kloden[18]. I Danmark blev Bateson kendt i bredere kredse, da Harry Mortensen oversatte Batesons bog til dansk, som er en gennemgang af Batesons grundlægende tanker og teorier. Han arbejdede bl.a. med at udbrede systemteori og kybernetikken indenfor adfærdsteori.

Sundhedsvidenskab[redigér | redigér wikikode]

De senere år er begrebet åndelig omsorg vundet meget frem i sundhedsvæsenet[19][20]. Begrebet betegner en tværfagligt praksis, der retter sig mod patienter og borgere, som gennemlever svære livsomstændigheder[21]. Det gælder ikke mindst døende patienter[22]. Udsigten til døden kan føre til, at en patient stiller spørgsmål relateret til livets mening, såsom "Hvorfor sker dette med mig?”.[23]

Den åndelige omsorg er både en del af sygepleje og lægevidenskab. Det Etiske Råd anbefaler især åndelig omsorg til døende[24]. Niels Christian Hvidt blev i 2017 udnævnt til Danmarks første professor i åndelig omsorg for døende ved Syddansk Universitet[25]. Hvidt redigerede sammen med Vibeke Stenfeldt og Dorte Viftrup antologien Åndelig omsorg, der ud fra et tværfagligt perspektiv ser på, hvorfor og hvordan den åndelige omsorg bør have en mere central rolle i sundhedsvæsenet[21].

Forskning viser, at åndelig omsorg fra sygeplejersker og læger kan resultere i øget tilfredshed hos patienter, reduktion af angst og depression under indlæggelse, reduceret indlæggelsestid og generelt forbedret livskvalitet[26].

Psykologi og psykoterapi[redigér | redigér wikikode]

Inden for psykologien forstås ånd blandt andet som bevidsthed. Psykologen og forskeren Henrik Høgh-Olesen har redigeret bogen Ånd og natur, der ser på åndsbegrebets betydning i psykologien[27]. Det omfatter blandt andet René Descartes' rolle for psykologien.

Den moderne åndelige psykologi går historisk tilbage til den amerikanske psykolog William James, der viste, at man kunne undersøge religiøse og åndelige erfaringer videnskabeligt[28]. Andre vigtige pionerer var Carl Gustav Jung og Rudolf Steinar, og i dag er den åndelige psykologi flere steder en del af den videnskabelige psykologi[29]

Car Gustav Jung udviklede dybdepsykologien. Den beskæftigede sig med psykens bevidste og ubevidste lag. Hos ham knyttes begrebet ånd til det ubevidste, som en særlig del af det, der også kan forstås som højere bevidsthed:

From the psychological point of view, the phenomenon of spirit, like every autonomous complex, appears as an intention of the unconscious superior to, or at least on a par with, intentions of the ego. If we are to do justice to the essence of the thing we call spirit, we should really speak of a “higher” consciousness rather than of the unconscious. (Carl Gustav Jung, CW 8, 643)

Viktor Frankl sporer det åndelige i menneskets søgen efter mening i livet. Dette er grundlaget for Logoterapi. Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der både kan betyde ord, fornuft og mening. I logoterapien er det den åndelige og eksistentielle forståelse af ordet logos som mening, der lægges vægt på[30] Logoterapien er baseret på den antagelse, at menneskets indre drivkraft og motivationsfaktorer er en åndelig søgen efter mening med tilværelsen[31]. Oplevelserne i koncentrationslejrene bekræftede Viktor Frankl i, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening[32].

Emmy van Deurzen mener, at den eksistentielle terapis formål er at hjælpe klienten med at "se sine paradokser i øjnene" , "byde angsten velkommen" og "leve beslutsomt ud fra sit eget centrum"[33] .Emmy van Deurzen udvider den schweiziske psykiater Ludwig Binswangers 3 eksistentielle dimensioner til 4, ved at tilføje en værdi- og ideologiorienteret dimension kaldet "Überwelt": En åndelig dimension, der er "den enkeltes forbindelse med tilværelsens abstrakte og absolutte aspekt"[34].

Svend Brinkmann udgav i 2021 bogen Mit år med Gud, hvor han ser på tro[35]. Bogen undersøger således tilværelsens åndelige dimension ud fra et psykologisk perspektiv.

Organisation og ledelse[redigér | redigér wikikode]

I det 21. århundrede er der kommet mere fokus på åndelig ledelse inden for erhvervslivet[36]. Tro og åndelige forhold bliver således inddraget i stigende grad i organisation og ledelse. I USA begyndte denne strømning allerede i 1920'erne[37]. De senere år er der blevet udgivet stadig flere bøger om emnet[38][39], og nogle har talt om et nyt åndeligt paradigme inden for lederskab og organisation[40].

Pædagogik[redigér | redigér wikikode]

Åndelig pædagogik (eller åndspædagogik eller spirituel pædagogik) sætter fokus på pædagogik som åndelig praksis. Den danske teolog N. F. S. Grundtvig mente, at mennesket både var materie og ånd. Skolen skulle i den forbindelse være præget af åndsfrihed, der indebærer tanke- og religionsfrihed[41][42]. Han lægger navn til grundtvigianismen og var en af initiativtagerne til folkehøjskolen. Grundtvig mente, at undervisningen ikke skulle bygges på bøgerne men på det levende talte ord.[43] Undervisningens indhold skulle være "historisk-poetisk", og skolen for livet skulle blive til i mødet mellem lærer og elev. Målet var livsoplysning.

Teologien K. E. Løgstrup anvendte begrebet tilværelsesoplysning om den undervisning, der kaster lys over menneskers liv[44]. Det betød, at skolens formål ikke kun var forberedelse til arbejdsmarkedet.

Den åndelige pædagogik findes også hos Anders Dræby som livskunst. I bogen Livskunsten- filosofien om at vågne op til livet kommer den til at handle om åndelig opvågnen gennem de to principper ‘omdannelse’ og ‘livslang aflæring’.[14]

Metafysik og religion[redigér | redigér wikikode]

I betydningen "bevidsthed" kan man groft set dele begrebet i to: Begrebet psyke betegner ånd som menneskets mentale dimension, mens i begrebet sjæl vises det til en åndelig, spirituel dimension (den ulegemlige del af menneskets natur). I forlængelse heraf bruges ånd også om et menneskes sindstilstand[2].

Ånd kan henføre til et væsen, som forestilles uden legeme, fx afdøde menneskers ulegemlige skikkelse (spøgelse) og til guder (ulegemlige væsner, som tænkes styrende verdensordenen) knyttede væsner[2]. I arabiske eventyr og arabisk religion betegner Djinn tjenende ånder (som ofte synes at holde til i flasker og lamper).

H.C. Ørsted anvendte "ånd" om den formløse men allestedsnærværende fornuft, som giver naturens den love[45]. En lignende opfattelse gælder for tilhængere af Intelligent design, der mener, at både naturlovene, de genetiske koder i DNA og de rammer inden for hvilke, naturen fungerer, og som muliggør tilstedeværelse af liv, må tilskrives en intelligens, hvis nærmere art ikke fastlægges.

Begrebet ånd hænger tæt sammen med begrebet spiritualitet og de to begreber bruges sommetider synonymt. På engelsk anvendes kun ordene ‘spirit’ og ‘spirituality’, hvormed der slet ikke skelnes.

Kristendommen[redigér | redigér wikikode]

Bibelen nævner ånder mange gange, hovedsagelig i det Nye Testamente hvor Jesus uddriver onde ånder (dæmoner).

Den Hellige Ånd er en del af den hellige treenighed (Gud, Sønnen og Helligånden) og er som en slags stedfortræder for Jesus Kristus. Kristendommen lærer, at når du bliver frelst og bestemmer, at du vil have Jesus i dit hjerte, strømmer Helligånden ind i dig og den gør dig stærk i troen. Særlig Pinsebevægelsen lægger megen vægt på Helligåndens kraft og mener, at det er vigtigt at bruge de gaver, som du kan få fra Ånden: (tungetale, profetier osv.).

Videnskab og forskning[redigér | redigér wikikode]

Inden for den tyske tradition vinder begrebet åndsvidenskab allerede frem fra slutningen af 1700-tallet, og flere repræsentanter for den tyske idealisme som fx Friedrich Schlegel forstår åndsvidenskab (tysk Geisteswissenschaft, engelsk spiritual science) som synonym med filosofi.[46] Den moderne betydning af åndsvidenskab opstår især med den tyske filosof Wilhelm Ditlhey, der forstår åndsvidenskaberne som humaniora og samfundsfag og afgrænser dem fra naturvidenskaberne.[47]

Den amerikanske psykolog og filosof William James viste som den første i bogen The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature, at det er muligt at lave moderne forskning i åndelige erfaringer [28].

I 2017 opstod forskningsgruppen ”Eksistentiel og Åndelig Omsorg” ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet[48],

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Schanz 2017
  2. ^ a b c ODS; opslag: Aand
  3. ^ a b c Schanz 2018
  4. ^ Om tingens form: eidos) eller væsen (ousia)(tysk), se Ontologi (filosofi)).
  5. ^ Schanz, s. 33ø
  6. ^ Maieutik, jordmoderkunst: Sokrates' pædagogiske spørgemetode. (Jævnfør også hos Kierkegaard , "... jordemoder- ... --- …al sand hjælpen begynder med en Ydmygelse; hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaa, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste men den taalmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og ikke at forstaa hvad den Anden forstaar (1, s. 97) – pdf-filMäeutik (tysk)
  7. ^ Aristoteles 2000
  8. ^ Sløk, Johannes (2016). Stoikerne. Lindhardt og Ringhof
  9. ^ a b Descartes, René (1996): "Metafysiske meditationer", i Dalsgård-Hansen, Poul (red.): "Descartes - De store tænkere", Munksgaard, s. 134.
  10. ^ Hegel 2005
  11. ^ Søren Kierkegaard/Anti-Climacus: Sygdommen til Døden, 1849
  12. ^ Hannah Arendt 2019
  13. ^ Alex Riel 2016
  14. ^ a b Dræby 2018
  15. ^ Mårtensson 2018
  16. ^ Weber (1995)
  17. ^ Rosa 2021
  18. ^ Bateson 1991
  19. ^ Stenfeldt 2017
  20. ^ Åndelig omsorg er mere end religion | Sygeplejersken, DSR | Fag & Forskning 2018, nr. 3
  21. ^ a b Stenfeldt 2019
  22. ^ Døende patienter har brug for åndelig omsorg | Sygeplejersken, DSR | Sygeplejersken 2006, nr. 5
  23. ^ Puchalski, Christina M. (October 2001). "The role of spirituality in health care". Proceedings (Baylor University. Medical Center). 14 (4): 352–357.
  24. ^ https://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Aktiv-doedshjaelp/Publikationer/Aandelig-omsorg-for-doeende.pdf
  25. ^ Første professor i åndelig omsorg til kræftpatienter - Dagens Medicin
  26. ^ Riahi, S.; Goudarzi, F.; Hasanvand, S.; Abdollahzadeh, H.; Ebrahimzadeh, F.; Dadvari, Z. (2018). "Assessing the Effect of Spiritual Intelligence Training on Spiritual Care Competency in Critical Care Nurses". Journal of medicine and life. 11 (4): 346–354
  27. ^ Høgh-Olesen 2000
  28. ^ a b James, William: The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature; London and Bombay: Longman, Green and Co, 1902.
  29. ^ A Mukhopadhyay: "The Science of Spiritual Psychology" (International Journal of Psychology and Behavioural Science 2017)
  30. ^ “Psykologi og eksistens”, Gyldendal 1967
  31. ^ Viktor Frankl (1993): Det overhørte råb om mening. København: Gyldendal
  32. ^ Viktor Frank (2015)l: Psykologi og eksistens. Gyldendal
  33. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 240)
  34. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 134)
  35. ^ Brinkmann 2021
  36. ^ https://www.mm.dk/artikel/andelig-ledelse-pa-vej-frem-i-erhvervslivet
  37. ^ Miller, D.W. (2006). God at work: The history and promise of the faith at work movement. New York: Oxford University Press
  38. ^ Benefiel, M. (2005). Soul at work: Spiritual leadership in organizations. New York: Seabury Books
  39. ^ Biberman, J. (Ed.).(2000). Work and spirit: A reader of new spiritual paradigms for organizations. Scranton, PA: University of Scranton Press
  40. ^ Fry, L.W. (2005). Toward a paradigm of spiritual leadership. The Leadership Quarterly, 16(5), 619-722.
  41. ^ Et guddommeligt eksperiment af støv og ånd – betydning
  42. ^ Åndsfrihed er meget dansk, meget grundtvigsk og meget diffust - Kristeligt Dagblad
  43. ^ Claus Bjørn: Fra reaktion til grundlov. Bind 10 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Afsnittet Grundtvig og grundtvigianismen, s. 271-82. 2003
  44. ^ Tilværelsesoplysning - Kristeligt Dagblad
  45. ^ jvf. Aanden i Naturen
  46. ^ A. Diemer: Geisteswissenschaften. In: HWPh. Band 3, s. 211.
  47. ^ Wilhelm Dilthey: Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den Geisteswissenschaften. Frankfurt am Main; Einleitung in die Geisteswissenschaften. Versuch einer Grundlegung für das Studium der Gesellschaft und Geschichte IN Gesammelte Schriften band 1, Göttingen 2006
  48. ^ Eksistentiel og åndelig omsorg

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Arendt, Hannah (2019): Åndens liv. Klim
  • Aristoteles (2007): Etikken. (Den nikomacheiske etik). Det lille Forlag
  • Bateson, Gregory (1991): Ånd og natur. Rosinante
  • Brinkmann, Svend (2021): Mit år med Gud. Gyldendal
  • Descartes, René (1996): "Metafysiske meditationer", i Dalsgård-Hansen, Poul (red.): "Descartes - De store tænkere", Munksgaard
  • Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København
  • Dræby, Anders (2018): Livskunsten. Akademisk Forlag
  • Frankl, Viktor (2015): Psykologi og eksistens. Gyldendal
  • Gotfredsen, Sørine (2011): Den åndløse dansker. Kristeligt Dagblads Forlag
  • Hegel, G. W. F. (2005): Åndens fænomenologi. Gyldendal
  • Hegel, G. W. F. (2013): Åndsfilosofien. Vidarforlaget
  • Henningsen, Hans (2003): Tilværelsesoplysning - Et grundtema hos K. E. Løgstrup. Poul Kristensens Forlag.
  • Høgh-Olesen, Henrik (red.) (2000): Ånd og natur. Dansk Psykologisk Forlag, København.
  • James, William (1902): The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature; London and Bombay: Longman, Green and Co.
  • Jung, Carl Gustav (2014): Collected Works of C.G. Jung, Volume 8: Structure & Dynamics of the Psyche. (CW8). Princeton University Press
  • Kierkegaard, Søren (2012): Sygdommen til døden. Det lille Forlag
  • Mårtensson, Brian (2015): Ånd og ideal. Fjordager
  • Nietzsche, Friedrich (1885): Also sprach Zarathustra. Udgivet på dansk under titlen: Således talte Zarathustra
  • Pedersen, Bente Klarlund og Mikkel Wold (2018): Krop og ånd. Gyldendal
  • Riel, Alex (2016): Noetisk naturfilosofi. Filosofi1
  • Rosa, Hartmut (2021): Resonans. Eksistensen
  • Stenfeldt, Vibeke og Dorte Viftrup og Niels Hvidt (red) (2019): Åndelig omsorg. Gyldendal
  • Wentzer, Thomas (1998): Hegels åndsfilosofi. Fønix, Årg. 22, nr. 2, s. 66-78
  • Ørsted, Hans Christian (1978): Aanden i Naturen, Fjerde udgave, 1 og 2 Deel, København, ISBN 87-414-8972-1.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.