Spring til indhold

OK a.m.b.a.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra OK Benzin)
OK a.m.b.a.
Tankstation i Agerbæk
Virksomhedsinformation
SelskabsformAndelsselskab med begrænset ansvar Rediger på Wikidata
BrancherDetailhandel, energiindustri, forsikringsbranche Rediger på Wikidata
Grundlagt1. januar 1978 Rediger på Wikidata
HovedsædeAarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Antal salgssteder
cirka 750[1]
ProdukterEnergi, varmepumpe, dagligvarer, ladestation, benzin, forsikring, telefoni Rediger på Wikidata
Regnskab
OmsætningDKK 12 mia. (2021) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
1.019 (2022) Rediger på Wikidata
DatterselskaberCoop Danmark
Kamstrup A/S Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer39170418 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/39170418 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab, ejet af ca. 11.600 kunder og forhandlere. OK har hovedkontor i Aarhus og dækker hele Danmark med omkring 750 benzinanlæg (2024-tal[1]).

OK blev stiftet den 1. januar 1978 og er en fusion af 7 danske selskaber, nemlig Dansk Andels Kulforretning, Fyns Kulindkøbsforeing, Sydjydsk Andels Olie, Aabenraa Tanklager, Aalborg Kul- og Olieimport, Kommunernes Kulkontor og OK Olie A/S.

Først i 1998 blev OK a.m.b.a. OK’s officielle navn. Indtil da hed virksomheden Olieselskabet Danmark. OK kommer af Olie Konsumenterne, som var en svensk virksomhed. Denne virksomhed var aktionær i det daværende OK Olie A/S. Selvom der i dag ingen tilknytning er mellem det svenske OK og det danske, hang navnet ved. Derfor valgte man i 1998 at gøre det til OK’s officielle navn.

I 2024 købte OK en halvpart i Coop Danmark A/S, da et kollaps i dagligvarekoncernen ville få store konsekvenser for forretningen i OK. 200 af OKs cirka 750 tankstationer blev drevet af OK selv, resten var ejet af Coop eller de selvstændige brugsforeninger, hvorfor direktionen og bestyrelsen vurderede, at den rigtige løsning var, at investere i Coop.[1]

OK er Danmarks mest solgte benzinmærke.[2] De fleste OK-tankstationer findes ved brugs- og Coop Danmark-butikker. OK forsyner desuden boligejere, landbrug og erhvervsliv med bl.a. olie, naturgas, varmepumper, el og telefoni.

I 2004 blev DK-Benzin A/S som følge af priskrig på benzin 100% OK-ejet. Selskabet blev grundlagt i 1982, og ud over salg af brændstof udgør salg af dagligvarer en stigende del af omsætningen på DK's ca. 150 stationer. Mange af DK's benzinstationer fungerer som kiosk, bager, købmand og supermarked i de områder, hvor stationerne med tilhørende butik er placeret.

I 2009 fik OK Benzin meget opmærksomhed for deres humoristiske tv-reklamer om at få fat på et OK Benzinkort for at støtte en forening.[3] Reklamefilmene har vundet flere priser[4].

I 2015 lancerede OK appen 'Tank & Betal', så kunder med OK Benzinkort kan åbne en benzinstander via en app. Appen er siden da løbende blevet opdateret med nye funktioner, så man i dag kan betale både brændstof og bilvask med appen, og i 2019 blev det også muligt at betale for parkering i udvalgte byer i Danmark. Siden 2016 har man kunnet benytte MobilePay[5] i OK's app og siden 2017 har man også kunnet benytte Dankort [6].

OK's app har vundet flere priser, bl.a. Danish Digital Award[7] og German Design Award[8]

OK's motorvejsstation ved Odense har en ladestation til elbiler. Stationen har et batteri på 900 kW / 650kWt, som oplades synkront med produktionen fra en vindmølle ved Billund.[9]

  1. ^ a b c "Business-overblik: Benzingigant følte sig presset til at redde Coop fra kollaps". Berlingske. 5. september 2024. Hentet 5. september 2024.
  2. ^ "Energinoter 2015/16". Energi- og olieforum. Arkiveret fra originalen 8. april 2017. Hentet 7. april 2017.
  3. ^ 10 års OK-reklamer: Så effektive er de - Dansk Markedsføring
  4. ^ OK jubler over reklame-hæder - Dansk Markedsføring
  5. ^ MobilePay
  6. ^ Dankort
  7. ^ OK - Tank & Betal - Danish Digital Awards
  8. ^ OK – Tank & Betal - Winner Apps
  9. ^ "Stort batteri og en Vestas-mølle skal lynoplade elbiler på Fyn". Energy Supply DK. 17. september 2020. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]