Odvar Nordli

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Odvar Nordli

Odvar Nordli 2007 04 21.jpg

Personlig information
Født 3. november 1927Rediger på Wikidata
StangeRediger på Wikidata
Død 9. januar 2018 (90 år)Rediger på Wikidata
OsloRediger på Wikidata
Hvilested Tangen kirkeRediger på Wikidata
Politisk parti ArbeiderpartietRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Arbejdssted OsloRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af St. Olavs OrdenRediger på Wikidata
Signatur
Odvar Nordli Signature 2.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Odvar Nordli (født 3. november 1927 i Stange, død 9. januar 2018) var en norsk politiker (Ap). Han var Norges statsminister fra 1976 til 1981.

Nordli var fra Tangen i Stange kommune i Hedmark og var uddannet revisor. Han var parlamentarisk leder for Arbeiderpartiets stortingsgruppe 19731976. Nordli blev statsminister den 15. januar 1976 og sad som regeringschef til den 4. februar 1981, da Gro Harlem Brundtland overtog. Odvar Nordli blev den første statsminister, som mærkede, at Norge var blevet en olienation, og som fik olieindtægterne ind i statsbudgettet.

Nordli blev i 1981 udnævnt til amtmand i Hedmark, et embede han havde fra 1985, til han gik af med pension i 1993. Han var medlem af Den Norske Nobelkomite 1.januar 1985 – 31. december 1996.

Odvar Nordli blev udnævnt til Kommandør af Sankt Olavs Orden i 1994. Han modtog ordenen for samfundsnyttigt virke.

I 1994 udgav han erindringsbogen Vi så kornmoglansen: om drøm og hverdag. Efteråret 2008 udgav han samtalebogen «Alvorlig talt» sammen med Kåre Willoch.

Uddannelse og tidlig karriere[redigér | redigér wikikode]

Han gik på realskolen (på Stange) og på Handelsgymnasiet (i Hamar); Han fik job som kontorist på (kontoret) Fylkesrevisoren i Hedmark; Han studerede for Examen Artium i ett år, ved siden af at arbejdede på fuld tid på kontor.[1]

Ledelse ved nedtrapning af Alta-konflikten[redigér | redigér wikikode]

Under Alta-konflikten ville "Regjeringen ... bruke 200 vernepliktige soldater i en gigantisk politiaksjon mot Alta-demonstranter i 1979, men statsminister Odvar Nordli stanset aksjonen i tolvte time", skrev medierne.[2] [At bygge vandkraftværk i Altaelven, ] "blev en hodepine for regeringen, med stærk uro i dele af den samiske befolkning og modstand i miljøbevegelsen", skriver Store Norske Leksikon.[3]

På regeringskonference d. 15. oktober 1979 konfirmeredes beslutningen om midlertidig stop af anlægsarbejd.[4] Sultestrejken til samer (foran Stortinget), blev afslutted samme dag.

På en pressekonference samme dag, refererede han til samers «legitime rettigheder».[5]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Einar Lang-Ree. "Ta med deg gitaren dit du kommer". 2018-01-26. Klassekampen. s. 36
  2. ^ https://www.aftenposten.no/norge/i/v54Ep/Ville-bruke-soldater-i-Alta-aksjon
  3. ^ https://snl.no/Odvar_Nordli
  4. ^ Alta – kraftkampen som utfordret statens makt, side 59 og 60
  5. ^ Ordlyd: «For meg og for regjeringen har det vært et spørsmål som har vært utgangspunktet for vurderingen av situasjonen. Det er å velge en vei der samene, skal kunne ha følelsen av at vi gir rimelig tid og anledning til at deres legitime rettigheter skal kunne bli ivaretatt(NTB 15.10.79)» (Alta – kraftkampen som utfordret statens makt, side 61)