Han optog nu sin advokatpraksis, indtrådte på ny i hovedstadens formandskab, hvis ordfører han var til udgangen af 1888. Valgt uden for bostedet repræsenterede han 1885—91Holmestrand på Stortinget og var 1889—91 præsident i Odelstinget. Uden at være i besiddelse af veltalenhed øvede han megen indflydelse og var i den tid, Emil Stang var regeringens chef, Høyres fører på tinget.
1889—91 og 1893—96 var Schweigaard formand i det konservative partis centralstyre. Virkelig politisk leder var han dog aldrig. Han var medlem af den tredje unionskomité. Hans vigtigste litterære arbejde er det af ham som medlem af skattekommissionen på flertallets vegne forfattede lovudkast om repartitionssystemet.