Olof Celsius den yngre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Olof Celsius den yngre

Celsius, Olof d y ur 427 porträtter af namnkunniga svenske män och fruntimmer (1847).jpg

Personlig information
Født 5. december 1716 Rediger på Wikidata
Uppsala domkyrkoförsamling Rediger på Wikidata
Død 15. februar 1794 (77 år) Rediger på Wikidata
Lunds domkyrkoförsamling Rediger på Wikidata
Gravsted Norra kyrkogården, Lund, Lund Domkirke Rediger på Wikidata
Nationalitet Sverige Svensk
Far Olof Celsius den ældre Rediger på Wikidata
Ægtefælle Andrietta Catharina Stiernman (fra 1766) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Svenska Akademien Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, historiker, præst, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Uppsala Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Olof Celsius den yngre (født 15. december 1716, død 15. februar 1794) var en svensk præst og historieskriver, søn af Olof Celsius den ældre.

Celsius blev 1740 filosofisk magister og 1747 professor i historie ved Uppsala Universitet. Celsius lod sig præstevie, udnævntes 1752 til Dr. theol, og blev 1753 sognepræst i Stockholm, fra 1774 som pastor primarius. Fra 1777 til sin død var han biskop i Lund. Celsius udgav forskellige skønlitterære værker samt periodiske skrifter. Mest syslede han dog med historie, og han var en af 18. århundredes mest læste svenske historieskrivere. Højest satte man hans Konung Gustaf I's historia (1746-53) og Konung Erik XIV's historia (1774), begge oversatte til tysk (bogen om Erik XIV også til fransk). På stænderrigsdagens opfordring udgav han 1767 begyndelsen til Svea rikes kyrkohistoria, som dog ikke går længere end til Ansgars død 865. Celsius nød også stor anseelse som taler - flere af hans mindetaler er trykte - og spillede blandt andet derved en betydelig politisk rolle. På rigsdagen 1760-62 var han et af det yngre huepartis ledere. Hans selvstændighedstrang fjernede ham efterhånden fra partiet, men han havde vedvarende på de følgende rigsdage stor politisk indflydelse.

Kilder[redigér | redigér wikikode]