Oluf Ring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Oluf Ring (født 24. december 1884 i Jelling, død 26. april 1946 i Skårup, Fyn) var en dansk komponist, der virkede som seminarielærer og skrev en række fremragende og sangbare melodier, som er blevet folkeeje. Han indtog en central rolle i arbejdet med at styrke den folkelige sang i årene omkring 1. verdenskrig sammen med Thomas Laub, Thorvald Aagaard og Carl Nielsen, hvilket udmøntede sig i udgivelsen af Folkehøjskolens Melodibog i 1922.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Faderen underviste på Jelling Seminarium i dansk og historie. Hjemmet voksede op med højskolesangbogen, hvor faderen spillede violin, og moderen motiverede børnene til at synge med. I en ung alder fik Oluf sin første violin, og han ønskede tidligt selv at blive musiker. Efter at han havde taget lærereksamen ved Jelling seminarium, hvor han havde været et midtpunkt som violinspiller, komponist, vittighedstegner og udfoldet humor og stille lune, søgte han ind ved Københavns skolevæsen. I højskoleforeningen mødte han Thorvald Aagaard, og de blev venner for livet. Hans tid som lærervikar føltes noget besværlig, for fritiden med videregående musikstudier og uddannelse som organist og cellist blev efterhånden det primære.

Vandreår[redigér | redigér wikikode]

En dag i september 1907 brød Oluf Ring op og rejste til Bergen i Norge og senere til Gøteborg som musiker sammen med en gruppe tyske musikere. Efter, at dette ensemble var blevet opløst, spillede han forskellige steder i København.

Gift[redigér | redigér wikikode]

I 1910 blev han gift med Marie Enevoldsen, en søster til hans lærer i cello. Året efter søgte han en ledig stilling som musiklærer ved Ribe Seminarium, og med ansættelsen der var hans vandreår til ende.

Samtidig med undervisningen arbejdede Oluf Ring for Wilhelm Hansens Musikforlag og skrev flere kompositioner. Med sin faglige indsigt formåede han at knytte sangens ord og toner sammen, så hans elever blev grebet af det. Han forstod at lukke teksten op og gennem sangen formidle ordet om alt, hvad der er livsvigtigt for mennesker. I Vestjylland kom musiklivet til at blomstre, og med amatørorkestret "Jyske Spillemænd" gav Ring flere koncerter, hvor især opførelsen af operaen "Svinedrengen" bragte succes.

Rejse i Mellemeuropa[redigér | redigér wikikode]

En kortere studietur førte ham til Leipzig, men hans drøm om et længere studieophold blev først realiseret i 1923. Turen gik til Paris, hvor han kom til at virke som organist ved kirken for den danske menighed samtidig med at han sugede til sig af musiklivet i byen og omegnen. Han lyttede til og skrev selv musik. På hjemrejsen gjorde han flere ophold i Tyskland, men især en senere tur til Beuron førte til, at hans planer om at komponere operamusik sluttede. Klostersangen greb ham dybt, og fra den tid følte han dybt sit kald. Det omfattede ikke den "store musik", men det kristelige, det folkelige, det danske, folkesangen. Melodiens opgave måtte være at bære ordene frem.

Frugtbare år på Fyn[redigér | redigér wikikode]

I 1930 blev Oluf Ring musiklærer ved Skårup Statsseminarium, og her fandt højdepunktet af hans virke sted. Her var et fordelagtigt musikklima. Den enstemmige folkesang blev hans hjertebarn, og fra radioen blev han opfordret til at lave udsendelser en gang om måneden. Det blev til "Oluf Rings kor", der sendte de populære "Syng med os" udsendelser, lige til den tyske besættelse standsede udsendelserne, men jorden var gødet, så alsangen kunne blomstre i besættelsestiden.

Samtidig med hans engagerede og humoristiske undervisning af seminarieeleverne, hvor sangtimerne næsten kunne få taget til at løfte sig, og hans deltagelse i det omfattende musikliv - ofte sammen med Thorvald Aagaard i Ryslinge - blev det også til en lang række udgivelser af hefter med musik for begyndere, alle med et pædagogisk sigte. Hans talrige kompositioner til danske sange blev kilden til et "sagn" om, at de blev til på hans vandreture i den fynske natur med et bræt med nodepapir spændt på maven.

Sidste år[redigér | redigér wikikode]

Efterhånden blev hans engagementer dog så omfattende, at han af helbredsmæssige grunde blev tvunget til at skrue ned for blusset. En snigende sygdom, leukæmi, tvang ham til at søge sygeorlov. Den 26. april 1946 døde Oluf Ring på Svendborg Sygehus.

På hans grav på valgmenighedens kirkegård i Vejstrup findes hans mindesten, og i Skårup findes Oluf Ringsvej. Han efterlod os en stor musikskat omfattende melodier til 235 folkesange, samt til 44 børnesange. Flere af hans sange er optaget i højskolesangbogen.

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

  • 1923 Børnenes Violinskole
  • 1933 Orgelskole (sammen med Finn Viderø)
  • 1936 Syng, Danmark
  • 1936 Arbejder Melodibogen

Sange[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Frands Johan Ring: Oluf Ring: et liv i dansk folkesangs tjeneste- Fyns Boghandel, 1961 (132 sider, ill. med fortegnelse over melodier af Oluf Ring).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]