Ryslinge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ryslinge
Forsamlingshuset Ryslinge Station
RyslingeForsamlingshus.jpg RyslingeStationSV.jpg
RyslingeKirkeHøjskole.jpg
Kirken og højskolen
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune
Sogn: Ryslinge Sogn
Postnr.: 5856 Ryslinge
Demografi
Ryslinge by: 1.782[1] (2017)
Kommunen: 51.376[1] (2017)
 - Areal: 637,00 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.faaborgmidtfyn.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°14′35″N 10°32′15″E / 55.24306°N 10.53750°Ø / 55.24306; 10.53750 Ryslinge er en byMidtfyn med 1.782 indbyggere (2017)[1], beliggende 11 km vest for Ørbæk, 8 km nord for Kværndrup, 31 km syd for Odense og 5 km øst for Ringe. Byen hører til Faaborg-Midtfyn Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Sogn og kirker[redigér | redigér wikikode]

Ryslinge hører til Ryslinge Sogn, og Ryslinge Kirke ligger i den nordlige ende af byen. Byen er også hjemsted for Ryslinge Valgmenighed og Ryslinge Frimenighed, som begge bruger Nazarethkirken, der ligger i den sydlige ende af byen. Den blev opført på bar mark i 1866. Valgmenigheden, der blev oprettet i 1865, var Danmarks første og gav stødet til Valgmenighedsloven af 15. maj 1868.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Ryslinge Højskole blev startet af Christen Kold i 1851 og var dermed den tredje folkehøjskole i Danmark. Kold flyttede den til Dalby i 1853, og den nuværende højskole blev grundlagt i 1866. I 2014 fik den en ny profil som "Teaterhøjskolen". Pga. faldende elevtal oprettede man i 2008 efterskole i nogle af højskolens bygninger. Ryslinge Efterskole (forkortet RYE) har ca. 150 elever.[2]

Ryslinge Friskole blev startet i 1856[3] og er en Grundtvig-Koldsk skole. Den har 186 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin i ét spor.[4] Myretuen med 12 ansatte er knyttet til friskolen. Det er en integreret daginstitution, normeret til 50 børn i børnehaven og 14 børn i vuggestuen.[5]

Tre Ege Skolen er byens folkeskole. Den har også en afdeling i Kværndrup. Begge afdelinger har grundskole (0.-6. klassetrin), og efter 6. klasse skal børnene som udgangspunkt til Tingagerskolen i Ringe. Børnehaven Eventyrhuset ligger ved skoleafdelingen.[6]

Ryslinge Forsamlingshus hævdes at være Danmarks ældste og er nu et privat cateringfirma. Huset har selskabs- og konferencelokaler af forskellig størrelse – det største rummer 250 mennesker.[7] Byen har to købmandsforretninger, Dagli'Brugs, bageri og pizzaria.

Byen har de aktive idrætsforeninger Ryslinge Gymnastikforening [8] og håndboldsammenslutningen Herringe-Ryslinge (HeRy 67)[9].

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landsbyen[redigér | redigér wikikode]

Landsbyen Ryslinge (1402 Roslinge, 1407 Ryslinge) havde i landsbyfællesskabets tid 16 gårde, 3 huse med jord, 6 huse uden jord.[10] Dyrkningsformen var trevangsbrug (omend lidt specielt med 5 marker, hvoraf de 2 dog var meget små).[11]

I 1873 beskrives byen således: "Ryslinge med Kirke samt den nybyggede Frimenighedskirke kaldet Nazarethskirken, Præstegaard, Bolig for Præsten ved Nazarethskirken, Folkehøiskole, Skole noget Syd for Byen".[12]

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

Ryslinge fik stationRinge-Nyborg Banen (1897-1962). Stationsbygningen er bevaret på Banevænget 22.

I 1899 omtales byen således: "Ryslinge, ved Landevejen, med Kirke, Valgmenighedskirke („Nazarethkirken"), Præstegd., Bolig for Valgmenighedens Præst, Skole, Forskole, Friskole, Folkehøjskole (opr. 1866), Andelsmejeri, Teglværk, Savskæreri, Jærnbane- og Telefonstation".[13]

I 1911 havde Ryslinge 540 indbyggere, hvoraf 87 var beskæftiget ved landbrug m.v., 134 ved håndværk og industri, 36 ved handel og omsætning, 15 ved transport[14].

I 1930 havde Ryslinge 475 indbyggere, hvoraf 144 var beskæftiget ved landbrug m.v., 393 ved håndværk og industri, 56 ved handel og omsætning, 21 ved transportvirksomhed, 22 ved administration og liberale erhverv, 34 ved husgerning; 37 var ude af erhverv, og 5 havde ikke opgivet indkomstkilde[15].

I 1950 havde Ryslinge 164 husstande med 536 indbyggere, hvoraf 83 levede af landbrug m.v., 272 af håndværk og industri, 59 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 50 af aldersrente, formue, pension eller lignende, mens 4 ikke havde oplyst indkomstkilde[16].

Ryslinge omkring 1960[redigér | redigér wikikode]

Ryslinge havde omkring 1960: Kirke, valgmenighedskirke, præstegård, brugsforening (opført 1907), forskole (opført 1919), friskole, folkehøjskole, bibliotek, forsamlingshus (opført 1870, udvidet 1920 og 1955), kommunekontor for daværende Ryslinge kommune (fra 1940), børnehjem (oprettet 1920), stadion, hotel, andelskasse (oprettet 1917), andelsmejeri (oprettet 1889, udvidet 1914), andelsfryseri, andelsvaskeri, andels-elværk (oprettet 1910), andelsvandværk, trævarefabrik (oprettet 1929, med 60 ansatte omkring 1960), rullegardinsfabrik (Chr. Fabers Fabrikker A/S, med 225 ansatte omkring 1960), jernbanestation, posthus, telegrafstation og telefoncentral[17].

Ryslinge Kommune[redigér | redigér wikikode]

Ryslinge blev kommunesæde i Ryslinge Kommune i Fyns Amt. Den blev ved kommunalreformen 1970 dannet af 3 sognekommuner i det tidligere Svendborg Amt: Gislev Sogn, Kværndrup Sogn og Ryslinge Sogn. Ved kommunalreformen i 2007 indgik Ryslinge Kommune i Faaborg-Midtfyn Kommune med kommunesæde i Ringe.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Danmarks Statistik: Statistik Tabelværk, 5 rk, Litra A nr 20 ("Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930" (København 1935), s. 139,
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975)