Operation Ocean Shield

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Operation Ocean Shield
NATO Operation Ocean Shield.png
Dato 17. august 200915. december 2016
Sted Adenbugten / Indiske ocean / Rødehavet / Arabiske hav
Status Operationen er afsluttet og pirateriet er ophørt
Casus belli Sørøveri ud for Somalia
Parter
NATO NATO
* Belgien Belgien
* Canada Canada
* Danmark Danmark
* Grækenland Grækenland
* Holland Holland
* Italien Italien
* Norge Norge
* Portugal Portugal
* Spanien Spanien
* Storbritannien Storbritannien
* Tyrkiet Tyrkiet
* Tyskland Tyskland
* USA USA
Ikke NATO-deltagere:
* New Zealand New Zealand
* Ukraine Ukraine
Somalia Somalia Somaliske pirater

Operation Ocean Shield var en NATO-operation der har til hensigt at bekæmpe pirateri i Adenbugten. Operationen kørte fra 17. august 2009 og frem til 15. december 2016.[1]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Fra oktober til december 2008 beskyttede Standing NATO Maritime Group 2 (SNMG 2) søvejene omkring Afrikas Horn ved Operation Allied Provider. Fra marts til juni 2009 blev operationen efterfulgt af Operation Allied Protector og Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG 1) der havde samme formål.

Under udarbejdelsen af Operation Ocean Shield blev det diskuteret hvordan man kunne inkorporere en eventuel russisk flådestyrke i operationen.[2]. Der har dog ikke været officiel russisk deltagelse i operationen endnu.

Fra den 30. juni 2009 afløste SNMG 2 de styrker der var involveret i operation Allied Protector[3] og operationen fortsatte under dette navn.[4]

Den 17. August 2009 blev man i NATO enige om at oprette en mission under navnet Operation Ocean Shield.

Formål[redigér | redigér wikikode]

Formålet med operationen var, ud over brugen af flådestyrker til forhindring af pirateri, at udvikle de lokale landes flåder og kystvagters færdigheder til selv at kunne bekæmpe pirateri i deres interesseområder.

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Ledelse[redigér | redigér wikikode]

På operationelt niveau var ledelsen af operationen underlagt Allied Maritime Command i Northwood, Storbritannien.[5]

Deltagende styrker[redigér | redigér wikikode]

De styrker der deltog i operationen kom i de fleste tilfælde fra NATO's to stående fregatstyrker, SNMG1 og SNMG2. En fregatstyrke består normalt af omkring 3 eller fire fregatter eller destroyere samt eventuelle støtteskibe/forsyningsskibe fra forskellige NATO-medlemslande. Skibene deltog typisk i operationen i et par måneder hvorefter de vil blive afløst af et nyt skib.

Søværnet bidrog fast fra 2009 og frem til 2016 til operationen i flere perioder med henholdsvis L16 Absalon, L17 Esbern Snare og F361 Iver Huitfeldt, mens Flyvevåbnet deltog med et maritimt patruljefly fra 2011 og frem til 2016.

Operation Ocean Shield foregik sideløbende med den europæiske Operation Atalanta, som har samme formål. Operationerne havde forskellige kommandoveje og havde principielt ikke noget med hinanden at gøre, men der var dog etableret et samarbejde således at man kan dække det størst mulige område uden at have for mange skibe i et område. Mange andre lande der ikke deltog i nogle af operationerne har selvstændigt sendt flådestyrker til området.

Kilder og referencer[redigér | redigér wikikode]