Spring til indhold

Optisk fænomen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et optisk fænomen er enhver observerbar hændelse af optisk art, som er resultatet af en interaktion mellem lys og stof. Et spejlbillede er et eksempel på et optisk fænomen.

Almindeligt forekommende optiske fænomener optræder ofte i samspillet mellem lyset fra Solen eller Månen og Jordens atmosfære, skyer, vand, støv og andre elementer. Regnbuen, som optræder, når sollyset reflekteres og brydes i vanddråber, er et almindeligt kendt fænomen, mens andre som f.eks. grønne glimt optræder så sjældent, at de somme tider anses for at være myter.[1] Atter andre, som fatamorganaer, er kun almindelige på særlige steder.

En del fænomener er blot interessante aspekter af optikken, altså optiske virkninger. De farver, som fremkommer ved at lade sollyset passere et prisme er et eksempel på dette.

Halo om Solen på 41 grader sydlig bredde.

Mange af fænomenerne stammer fra lysets dobbeltnatur som enten partikel eller bølge, og nogle af dem kan kun observeres ved præcis måling med videnskabelige instrumenter. Det gælder f.eks. målingen af Solens afbøjning af lyset fra en stjerne, som observeredes under en solformørkelse og viste, at rummet er kurvet og bekræftede Einsteins almene relativitetsteori.

Også observation af fænomener som den fotoelektriske effekt eller den elektriske strøm i et materiale eller i vakuum (som i en fotocelle), når materialet udsattes for belysning, har befordret den videnskabelige forståelse af verden.

Opdeling af optiske fænomener

[redigér | rediger kildetekst]

De optiske fænomener kan opdeles efter, hvad der får dem til at optræde. Det kan være:

  • de optiske egenskaber ved Jordens atmosfære
  • andre fænomener i naturen
  • objekter, hvad enten disse er naturlige eller er menneskeskabte optiske virkninger
  • selve øjets opbygning (entoptiske fænomener).

Desuden er der nogle uforklarede fænomener, som kan have en optisk forklaring.

Atmosfæriske optiske fænomener

[redigér | rediger kildetekst]
Circumzenithalbue over Grand Forks, North Dakota.
Opsendelsen af rumfærgen Atlantis til mission STS-98 den 7. februar 2001 skete ved solnedgang og skabte en bemærkelsesværdig skygge i retning af Månen. Det var tæt ved fuldmåne, så Månen står næsten helt modsat Solen.

Andre optiske fænomener

[redigér | rediger kildetekst]

Optiske virkninger

[redigér | rediger kildetekst]

Entoptiske fænomener

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Entoptiske fænomener.

Optiske illusioner

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Synsbedrag

Uforklarede fænomener

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikler: Forteanske fænomener, Lygtemand og Ufo

Der forekommer et antal beskrevne fænomener, som ikke er fyldestgørende forklaret, men som kan være af optisk natur. Herunder også nogle, som mere har karakter af "mysterier" eller lokale turistattraktioner, som ikke tiltrækker nærmere udforskning.[4]

  1. ^ "Green Rays"
  2. ^ a b c "jp.dk" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. august 2011. Hentet 6. juni 2010.
  3. ^ Oftalmologisk ordbog
  4. ^ Welcome to Phenomenon! Your guide through the mysterious and unexplained
  5. ^ The Marfa Lights
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. april 2005. Hentet 6. juni 2010.
  7. ^ UQ scientist unlocks secret of Min Min lights – UQ News Online – The University of Queensland
  8. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. marts 2005. Hentet 6. juni 2010.
  9. ^ "Behind the Secret of the Naga's Fire – TIME". Arkiveret fra originalen 8. december 2011. Hentet 6. juni 2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]