Original video animation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Original video animation (オリジナル・ビデオ・アニメーション Orijinaru bideo animēshon), forkortet til OVA (オーブイエー eller オーヴィーエー ōbuiē eller ōvīē) (og sommetider som OAV), er et udtryk der stammer fra japanske animationsfilm, (anime,) for animerede film og serier der er produceret specifikt til at være film til hjemmet. Størstedelen af disse er udgivet direkte til på video uden tidligere at have vist på tv eller biograf. Dog sker det i sjældne tilfælde at for eksempel første del af en OVA serie bliver sendt som en form for reklame. OVAer blev originalt lavet som VHS, for derefter at blive mere populære på LaserDisc, og senere på dvd.

Format

Ligesom anime der bliver sendt på tv, er OVAerne delt op i afsnit. OVA-medierne (bånd, LaserDisc erller dvd) sælges normalt med kun et enkelt afsnit på hver. Afsnittets længde varierer fra titel til titel, og kan være alt fra et par minutter til to timer eller mere. Episode på omkring 30 minutter er det mest brugte, men er på ingen måde en regel. I nogle tilfælde kan længden på episoder inden for sammen OVA variere stort. Et eksempel på dette er in GaoGaiGar FINAL, hvor de første 6 afsnit varer 30 minutter, mens de sidste to varer 40 og 50 minutter. Et andet eksempel er OVAen Key the Metal Idol der består af 15 afsnit, hvor afsnitene varierer fra 20 minutter til næsten 2 timer.

En OVA serie kan bestå af alt fra et enkelt afsnit, til dusinvis af afsnit. En af de længste OVA serier til dato, er Legend of the Galactic Heroes, der består af 110 hovedafsnit og 52 gaidenafsnit.

Mange populære serier blev først animeret som en OVA, for senere at blive til populære tv-serier og film. For eksempel startede Tenchi Muyo! som en OVA, men blev senere til flere tv-serier, tre film, og en lang række spin-offs. Andre OVA udgivelser er lavet som efterkommere til serier, side historier, musikvideo samlinger eller bonus afsnit, der fortsætter eksisterende tv-serier eller film, så som Love Hina Again og Wolf's Rain.

OVA animationer er velanset for deres høje produktionskvalitet. Dette skyldes ofte at OVA titler har et større budget per afsnit end tv-serier har, hvilket resultere i at den tekniske animationskvalitet oftest er højere, og i nogle tilfælde kan måle sig med kvaliteten af animerede film.

OVA titlerne kendetegnes også på deres detaljerede historier og figurer, hvilket er resultat af den større kreative frihed forfattere og instruktører har med dette format, sammenlignet med andre. Eftersom en OVAs afsnit kan variere i længden, kan instruktøren så lang tid der påkræves for at få fortalt historien, uden at skulle bekymre sig om at skulle fjerne væsentlige detaljer. Dette efterlader en stor rum tid til både at kunne følge baggrunden samt udviklingen af figurene og historien. Dette er i kontrast med tv-afsnit der oftest er nødt til både at starte og konkludere et afsnit i løbet af 22 minutter, og film der kun sjældent vare længere end to time. På samme måde er der heller ikke brug for at lave "fyld indhold" for at kunne gøre en kort historie brugbar som tv-serie.

Normalt er OVA titlerne lavet til en specifik målgruppe, og de er derfor ikke bundet af lige så mange restriktioner og regler om censur, (vold, nøgenhed eller sprogbrug,) som de fleste tv-serier og film er.

OVAer er ofte rettet mod de mandlige animeentusiaster. Bandai Visual offentliggjorde i 2004, at omkring 50% af de af deres kunder der købte deres anime dvd'er før i tiden var mænd i aldered fra 25 til 40 år, mens blot 13% af dem var kvinder af alle aldre. [1] Disse statistikker dækker alle anime dvd'er generelt, og ikke kun OVAer, men de viser dog en generel tendens. Nikkei Business Publications skrev ligeledes i en pressemeddelelse, at anime dvd'er mest blev købt af voksene i alderen 25 til 40 år.[2] OVAer der er specifik rettet mod kvinder er få, men eksisterende. Earthian er et eksempel på en af dem.

Normalprisen for et boks er i Japan 5800–9800 yen (2006), hvilket gør dem dyrere end anime dvd'er. Der eksisterer dog også billigere OVAer, så som Mobile Police Patlabor fra 1988, der er sat til en pris af 4800 yen per boks.

Nogle OVAer der er baseret på tv-serier (specielt dem der er baseret på manga), er designet til at give en afslutning på dele af historien, som ikke var med i serien. Rurouni Kenshin OVAerne er et eksempel på flere aspekter af OVAerne generelt; de var baseret på kapitler fra forfatteren Nobuhiro Watsukis manga, der ikke blev inkluderet i tv-animeen, de havde højere animationskvalitet, var mere voldelige, og var fremvist i en langt mere mørk og realistisk stil end tv-afsnittene.

Det sidstenævnte var også gældende for Masami Kurumada kendte manga Saint Seiya. Animeen blevet lavet over to af de tre akter i mangaen, eftersom projektet for at lave afsnittet af det tredje akt aldrig blev startet. Da Kurumada færdiggjorde sin manga i 1991, blev det sidste akt endelig lavet til anime, udgivet som OVAer, der startede i 2003 og sluttede i 2008.

De fleste OVA titler vare 4-8 episoder, og har ofte en kompleks og fortsættende historie, der bedst nydes hvis alle afsnit ses efter hinanden. Dette er i kontrast til tv-serier, der normalt består af en større mængde korte historier, der på en måde er beslægtede i stedet for at være et samlet plot. Mange OVA titler kan blive tænkt på som lange film, der er udgivet i dele.

Tiden det tager mellem udgivelsen af hvert afsnit varierer, hvor nogle serier kun udgiver 1-2 afsnit om året. I mange tilfælde ender OVAer med lange udgivelsestider dog med ikke at blive afsluttet på grund af manglende støtte fra fans og dårlige salgstal.

Der eksisterer mange et-afsnits OVAer, og typisk er sådanne OVA et side historie til en populær tv-serie. Tilbage i 1980'erne var det meget normalt med et-afsnits OVAer. Hundredvis af mangaer der ikke blev populære nok til at få en tv-serie, fik i stedet et one-shot (eller meget kort) OVA afsnit.

Referencer

  1. ^ "[ 女性向けアニメションDVDを連続発売 ] バンダイビジュアル株式会社" (japansk). Bandai Visual. 22. september 2004. Hentet 16. januar, 2007. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= og |date= (hjælp)
  2. ^ "日経BP社|ニュースリリース" (japansk). Nikkei Business Publications. 11. juni 2003. Hentet 15. januar, 2007. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= og |date= (hjælp)