Óscar Pereiro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Oscar Pereiro)
Óscar Pereiro
Personlig information
Født Óscar Pereiro Sío Rediger på Wikidata
3. august 1977 (46 år) Rediger på Wikidata
Mos Rediger på Wikidata
Land Spanien Rediger på Wikidata
Højde 177 cm Rediger på Wikidata
Holdinformation
Nuværende hold Stoppet
Disciplin Landevejscykling
Rolle Rytter
Ryttertype All-rounder
Professionelle hold
ÅrHold Rediger på Wikidata
2000–2001Porta da Ravessa
2002–2005Phonak Hearing Systems
2006–2009Caisse d'Épargne-Illes Balears
2010Astana
Store sejre
Tour de France (2006), 2 etaper
Nomineringer og priser
Udmærkelser Medalla de Oro de la Real Orden del Mérito Deportivo Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Óscar Pereiros hjemmeside
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Óscar Pereiro Sío (født 3. august 1977 i Mos, Galicien) er en tidligere spansk professionel landevejsrytter. Óscar Pereiro Sío er bedst kendt for at have vundet 2006-udgaven af Tour de France efter at den oprindelige vinder, Floyd Landis, blev diskvalificeret for brug af doping.

Pereiro har blandt andet kørt for holdet Caisse d'Epargne, det portugisisk baserede hold Porta da Ravessa (2000 til 2001) og det schweizisk baserede Phonak-hold (2002 til 2005).

Han indstillede karrieren ved udgangen af 2010.

Tidlig karriere[redigér | rediger kildetekst]

Pereiro sluttede som nummer 10 i Tour de France 2004 – 22 minutter og 54 sekunder efter tour-legenden Lance Armstrong. Han vandt prisen som den "mest angrebsivrige rytter" i Tour de France 2005 efter at have siddet med i de vindende udbrud på både etape 15, 16 og 18. Han vandt selv etape 16 efter knebent at have slået spanske Xabier Zandio, italienske Eddy Mazzoleni og australske Cadel Evans. Hans anstrengelser på etape 15, dette års hårdeste, vandt ham stor respekt i feltet. Han blev toer den dag, slået af Discovery Channels George Hincapie, efter at have trukket det største stykke af vejen op til Pla D'Adet.

Pereiro blev opfattet som en leder på Phonak-holdet, sammen med Landis og Santiago Botero i 2005 – hans sidste år for holdet.

Tour de France 2006[redigér | rediger kildetekst]

Pereiro kørte på en Pinarello Dogma FP-cykel gennem hele Tour de France 2006. Hans udbrud på 13. etape, hvor han blev nummer to efter tyske Jens Voigt, gav ham næsten 30 minutter i forhold til de andre ryttere i klassementet, og skød ham til tops i den samlede stilling. Han byttede den gule førertrøje frem og tilbage med Floyd Landis de næste dage, førend han endeligt tabte den til ham på Tour'ens næstsidste dag.

Pererio blev oprindeligt noteret som toer i 2006-Touren, men blev senere opgraderet til vinder. En urinprøve taget fra vinderen, Floyd Landis, umiddelbart efter hans sejr på 17. etape, har vist spor af det forbudte syntetiske testosteron, samt et forhold mellem testosteron og epitestosteron på næsten tre gange grænsen, der er fastsat af WADA[1].

Efter at have hørt om den positive A-prøve, sagde Pereiro at det kun var et indledende, ubekræftet resultat, og han ville hverken opfatte Landis som skyldig, eller ham selv som Tour-vinder. "Jeg har for meget respekt for Landis til at tænke anderledes," sagde han[2].

Efter at have hørt, at Landis B-prøve også var positiv, sagde Pereiro at han nu opfattede sig selv som Tour-vinder, og at Landis-skandalen ikke skulle gøre hans egen præstation mindre bemærkelsesværdig. "Lige nu føler jeg mig som vinder af Tour de France," sagde han. "Dette er en sejr for hele holdet[3].

I september 2007 blev Floyd Landis endeligt dømt for doping og frataget sin Tour de France-titel, og dermed fik Pererio officielt tildelt vindertitlen af Touren 2006.

Dopingundersøgelser[redigér | rediger kildetekst]

Den 12. januar 2007 skrev den franske avis Le Monde, at Pereiro også var testet positiv for brug af doping under 2006-udgaven af Tour de France. Det er efter sigende salbutamol, der var blevet fundet i to urinprøver, afgivet efter etape 14, hvor Pereiro sluttede som nr. 26, og etape 16, som han sluttede på en 3. plads[4]. Det var på 16. etape, han tog den gule førertrøje fra Landis

Salbutamol bliver normalt brugt til at kurere astma, og er tilladt i cykelløb såfremt rytteren kan fremvise en recept på stoffet. Det er den generelle opfattelse, at UCI gav Pereiro bagudvirkende tilladelse til at bruge stoffet af medicinske årsager efter de positive tests. Det franske anti-dopingagentur har betvivlet, at Pereiro skulle have grund til at tage salbutamol. Det krævede, at Pereiro redegjorde for grundene til at bruge salbutamol inden for en uge.

Den 25. januar 2007 droppede det franske anti-dopingagentur sin efterforskning af Pereiro med den begrundelse, at han havde bevist sin ret til at bruge astmamedicinen[5].

Styrt i Tour de France 2008[redigér | rediger kildetekst]

Den 20. juli, på den 15. etape af Tour de France 2008, styrtede Pereiro ved 89 kilometer-mærket lige før et hårnålesving under nedkørslen fra Col Agnel og landede på den anden side af svinget[6]. Det frygtedes at han havde brudt lårbenet og armen, men viste sig senere, at han slap heldigt med en brækket arm[7].

Udgik igen i 2009[redigér | rediger kildetekst]

På 8. etape af Tour de France 2009, under opstigningen til Col du Tourmalet, stod Óscar Pererio af cyklen og udgik af løbet.

Grand Tour-resultater[redigér | rediger kildetekst]

Óscar Pereiro på Tour de France 2006
Óscar Pereiro: Grand Tour-resultater
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Giro d'Italia
Sammenlagt - - - - - {{{SamletGdI12}}}
Bjergkonkurrencen - - - - - {{{BjergGdI12}}}
Pointkonkurrencen - - - - - {{{PointGdI12}}}
Ungdomskonkurrencen - - - - - {{{UngGdI12}}}
Etapesejre - - - - - {{{EtapGdI12}}}
Tour de France
Sammenlagt 10 1 10 udg. udg. {{{SamletTdF12}}}
Bjergkonkurrencen 2 10 >10 - - {{{BjergTdF12}}}
Pointkonkurrencen 6 10 >10 - - {{{PointTdF12}}}
Ungdomskonkurrencen - - - - - {{{UngTdF12}}}
Etapesejre 1 0 0 0 0 {{{EtapTdF12}}}
Vuelta a España
/ Sammenlagt 25 49 udg. - - {{{SamletVaE12}}}
/ Bjergkonkurrencen >10 - - - {{{BjergVaE12}}}
/ Pointkonkurrencen >10 - - - {{{PointVaE12}}}
Kombinationskonkurrencen >10 - - - {{{KombVaE12}}}
Etapesejre 0 0 0 - - {{{EtapVaE12}}}


  • udg. = udgået

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Backup Sample on Landis Is Positive". New York Times. 5. august 2006. (engelsk)
  2. ^ "Pereiro cautious about Landis case". SportsIllustrated.com. 27. juli 2006. (engelsk)
  3. ^ "I am the Tour champion - Pereiro". BBC Sport. 5. august 2006. (engelsk)
  4. ^ "Oscar Pereiro, deuxième du Tour de France 2006, a été contrôlé positif pendant la Grande Boucle". Le Monde. 18. januar 2006. Arkiveret fra originalen 12. februar 2007. Hentet 14. juli 2007. (fransk)
  5. ^ "France's anti-doping agency drops Pereiro case". USA Today. 25. januar 2007. (engelsk)
  6. ^ "Pereiro in hospital after spectacular stage 15 fall". VeloNews. 2008-07-20. Arkiveret fra originalen 5. august 2009. Hentet 14. april 2010. (engelsk)
  7. ^ "Spain's Oscar Pereiro injured and out of Tour de France after crash". AOL News. 2008-07-21. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2020. Hentet 14. april 2010. (engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]