Osip Mandelsjtam
Osip Emiljevitj Mandelsjtam (15. januar 1891 – 27. december 1938) var en russisk digter og essayist. Mandelsjtam levede og skrev under Josef Stalins styre og var hele livet ukendt uden for Rusland. Han er af eftertiden anset for at være en af Ruslands største digtere i det 20. århundrede.
Biografi
Mandelsjtam blev født i Warszawa og boede det meste livet i Skt. Petersborg. Hans forældre var jødisk troende. Faderen var læderforhandler og moderen klaverlærerinde. I sine unge år foretog digteren rejser til Frankrig (1907) og Tyskland (1908-1910) og læste på Heidelbergs Universitet. I 1911 vendte han tilbage til Skt. Petersborg for at læse filosofi på universitetet, en uddannelse han aldrig færdiggjorde. I løbet af årene på Skt. Peterborg Universitet skrev han digtsamlingen KAMEN (1913), lige som han stiftede bekendtskab med de senere forfattere Nikolaj Gumiljov og Anna Akhmatova, der sammen med Mandelsjtam stiftede Akmeisterne. Mandelsjtam skrev på linje med Akmeisternes opfattelse af poesien som et brud med symbolisterne. Han skrev i sine tidlige digte om Ruslands dobbelthed: Det stolte Rusland han kendte med dets forbindelse til Europas kulturarv og det Rusland, der lukkede sig i en totalitær styring af folket.
Mandelsjtam støttede revolutionen i februar 1917, men tvivlede på resultatet af oktoberrevolutionen samme år. Efter den ændrede Mandelsjtam syn på poesien. De tidlige digte blev fulgt af TRISTIA (1922), som konsoliderede Mandelsjtams postion som digter og indskrev eksil-dimensionen i forfatterskabet. Efter de to revolutioner var landet i opbrud, og Mandelsjtam reagerede ved i sin poesi at knytte sig til den klassiske tid og ved at vidne om digterisk og menneskelig eksilering.
I 1921 blev han gift med Nadezjda Jakolevna Khazin, og parret boede i de følgende år i Ukraine, Petrograd, Moskva og Georgien. Fra 1925 til 1930 skrev Mandelsjtam kun børnebøger og prosa. I 1930 foretog han en rejse til Armenien, som hans sidste store værk også kom til at handle om. I det udforsker han igen mennesket i eksil, og han drager paraleller til Aleksandr Pusjkin, som en der er udenfor. I løbet af 1930'erne fik Mandelsjtam voksende problemer med myndighederne. Osip blev arresteret i 1934 for sit satiriske Stalin-epigram, og parret gik i eksil i Tjerdyn i Perm-regionen og senere i Voronezj. Mandelsjtam kritisede Stalin i flere skrifter og blev anholdt for kontrarevolutionære aktiviteter og kom i forskellige arbejdslejre, inden han døde i 1938 i Gulaglejren i Vladivostok.
 | Spire Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |