Otto Barnet af Braunschweig-Lüneburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Otto Barnet
Otto modtager Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg son len af kejser Frederik 2. i 1235.
Hertug af Braunschweig-Lüneburg
Regerede 12351252
Forgænger Ingen (Hertugdømmet oprettet)
Efterfølgere Albrecht 1. og Johan 1.
Ægtefælle Mathilde af Brandenburg
Børn med Hertuginde Mathilde:
Hus Huset Welf
Far Vilhelm af Lüneburg
Mor Helene af Danmark
Født 1204
Død 9. juni 1252
Hvilested Braunschweig Domkirke
Religion Romersk-katolsk

Otto 1. af Braunschweig-Lüneburg, kaldet Otto Barnet (tysk: Otto das Kind) (12049. juni 1252) var et medlem af fyrstehuset Welf, der var den første hertug af Braunschweig-Lüneburg fra 1235 til sin død i 1252.

Otto Barnet var sønnesøn af den detroniserede hertug Henrik Løve af Sachsen. Han arvede efterhånden, hvad der var tilbage af Huset Welfs lande, i 1218 Braunschweig efter sin fader og i 1227 tillige Lüneburg. Han tog del i 1220'ernes nordtyske kampe på sin morbroder Valdemar Sejrs side. I 1235 udsonede han sig med kejser Frederik 2. og modtog sine lande i len af kejseren som hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Otto blev født ca. 1204 som den eneste søn af Vilhelm af Lüneburg (1184-1213), også kaldet Vilhelm den Fede, i hans ægteskab med den danske kongedatter, Helene af Danmark (død 1233), datter af kong Valdemar den Store. Hans far var den yngste søn af Henrik Løve, den tidligere hertug af Sachsen, der var blevet afsat af den hohenstaufiske kejser Frederik Barbarossa i 1180. Ved en aftale i 1202 med brødrene Henrik 5. og Otto 4. havde Vilhelm modtaget Huset Welfs allodialgods omkring Lüneburg i Sachsen.

Otto var stadig mindreårig, da hans far døde i 1213 og Otto arvede hans besiddelser. Hans mor fungerede derfor som hans formynder frem til 1218, hvad der blev anledningen til hans tilnavn.[1] I 1223 indsatte Ottos onkel Henrik 5. ham som arving til de øvrige welfiske allodialgodser, som han arvede ved Henriks død i 1227.

Otto havde tætte forbindelser til det danske hof og tog del i 1220'ernes nordtyske kampe på sin morbroder Valdemar Sejrs side. Den 22. juli 1227 deltog han på dansk side i Slaget ved Bornhøved mellem den danske hær ledet af Valdemar Sejr og en koalition bestående af flere tyske fyrster fra Sachsen samt Holsten og hansebyen Lübeck. Valdemar Sejr led nederlag til koalitionshæren, og Otto blev taget til fange sammen med tre danske biskopper og havnede i fangenskab hos Grev Henrik af Schwerin. Otto blev først løsladt i januar 1229 mod betaling af løsegæld på forbøn fra paven og den engelske konge. I tiden herefter var hans situation vanskelig, da mange politiske rivaler forsøgte at udnytte situationen.[2] Det lykkedes ham dog ved at føre en klog politik både at konsolidere sit arvegods og at erhverve sig nye besiddelser. I forbindelse hermed kom det til en overenskomst med Ærkebispedømmet Bremen, som han var kommet i konflikt med.

I 1235 blev stridighederne mellem fyrstehusene Welf og Hohenstaufen bilagt på Hofdagen i Mainz ved mægling fra engelsk side. Otto modtog her sine besiddelser omkring Braunschweig og Lüneburg i len af kejser Frederik 2. som det nyoprettede arvelige hertugdømme Braunschweig-Lüneburg.[3]

Hertug Otto døde den 9. juni 1252 i Lüneburg. Han ligger begravet i Braunschweig Domkirke. Efter Hertug Ottos død arvede hans ældste sønner Albrecht og Johan hertugdømmet i fællesskab. I 1269 blev territoriet delt mellem de to brødre.

Ægteskab og børn[redigér | redigér wikikode]

Otto giftede sig i 1228 med Mathilde af Brandenburg (død 1261), datter af markgrev Albrecht 2. af Brandenburg. Parret fik ti børn:

∞ 1245 Henrik 2., Fyrste af Anhalt-Aschersleben (1215-efter 1266)
∞ 1239/40 Herman 2., Landgreve af Thüringen (1224–1241)
∞ 1247/48 Albrecht 1., Hertug af Sachsen-Wittenberg (1212–1261)
∞ 1252 Vilhelm 2., Greve af Holland (1227–1256), Tysk-romersk konge (modkonge)
∞ 1252 Elisabeth af Brabant (1243–1261), datter af Hertug Henrik 2. af Brabant
∞ 1266 Adelasia af Montferrat (1253–1285)
∞ 1265 Liutgard af Holsten (død efter 1289)
∞ 1263 Henrik Barnet (1244–1308), Landgreve af Hessen, søn af Hertug Henrik 2. af Brabant
  • Agnes (død efter 1302)
∞ 1263 Vitslav 2. (død 1302), Fyrste af Rügen

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ernst Schubert (udg.): Politik, Verfassung, Wirtschaft vom 9. bis zum ausgehenden 15. Jahrhundert (Geschichte Niedersachsens. Bind 2, del 1). Hannover 1997, s. 518.
  2. ^ Jvf. Ernst Schubert (udg.): Politik, Verfassung, Wirtschaft vom 9. bis zum ausgehenden 15. Jahrhundert (Geschichte Niedersachsens. Bind 2, del 1). Hannover 1997, s. 519f.
  3. ^ Carlquist, Gunnar, red. (1937). Svensk uppslagsbok. Bd 20. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. Sid. 1034 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]