P.C. Krossing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
P.C. Krossing
Født 21. august 1793Rediger på Wikidata
Død 1. september 1838 (45 år)Rediger på Wikidata
Statsborger DanmarkRediger på Wikidata
Beskæftigelse KomponistRediger på Wikidata
Instrumenter
OrgelRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Peter Casper Krossing (født 21. august 1793 i København, død 1. september 1838 sammesteds) var en dansk komponist, bror til N.B. Krossing og Nikolaj Krossing.

Krossing viste tidligt stor musikalsk sans, men blev dog bestemt til at skulle studere og var omtrent nået til at tage Examen artium, da alligevel kærligheden til musikken sejrede, og han opgav den studerende vej.

F.L.Æ. Kunzen blev hans lærer i musik, og under dennes ledelse uddannede han sig til en grundig musiker. 1816 blev han ansat som organist ved Frederiks tyske kirkeChristianshavn. 1820-27 var han tillige ansat som syngemester ved Det Kongelige Teater. Ved flere større skoler, som Metropolitanskolen og Borgerdydskolen i København, virkede han som lærer i sang,[1] og samtidig var han kendt og benyttet som en dygtig lærer i musikteori.

Sin væsentligste betydning har Krossing haft som komponist. Af hans ret talrige arbejder kunne nævnes en instrumentalsats, komponeret 1811, en høstsalme og en høstkantate, udført ved en kirkekoncert i Slagelse 1814, to reformationskantater, komponeret 1817, kantaten Tonekunsten, udført ved en af de af M. Foght og G. Gerson arrangerede såkaldte "Amatørkoncerter" 1818, endvidere en stor mængde andre kantater, jubilæums-, sørge- og festkantater, komponeret ved forskellige lejligheder, deriblandt Kunzens Minde, korene ved Holbergs jubelfest 1822 (tekst af Oehlenschläger), en symfoni (1811), en klaverkvintet, Sangvinitas og Melancholia, en duet, samt flere sange.

Kun lidt af dette er udkommet; i 1815 udgav han 15 sange af Ingemann, og enkelte andre sange af ham er udgivet i Berggreens Sange til Skolebrug.

Hans arbejder røber den grundige og strenge teoretiker; men netop derved fremkommer der ofte noget tørt i dem. Dog var også det milde og bløde hans kompositioner egent og skattedes af hans samtidige, således som hans ven B. Borgen smukt mindedes i et digt ved hans død. Af ting, som i sin tid var særlig yndede, kunne nævnes Ingemanns Liden Harpepiges Klage, en smuk, følelsesfuld melodi, og Oehlenschlägers Hjemve.

Niels Martin Jensen tilskriver Krossing betydning ved den fremtrædende plads folkeviseromancerne optog i hans samling derved at denne gren af romancegenren hurtigt blev stabiliseret som klaverromance, løsrevet fra den dramatiske musik. Det skulle også have påvirket Johan Ludvig Heiberg til at inddrage folkevisemelodier i Elverhøj. Heiberg skrev 10. juni 1828 til etatsråd Jonas Collin:

Citat De Melodier, man endnu behøvede, maatte vælges i Overensstemmelse med den romantiske Grundtone. Mellem Krossings Compositioner findes f. Ex. adskillige Romancer i den gamle Stiil. Noget maatte denne lidt eensformige Tone afbrydes og oplives ved anden Musik, der dog ikke maatte contrastere mere med Grundtonen, end at den musicalske Eenhed blev vedligeholdt.[2] Citat
Johan Ludvig Heiberg

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Caspar Rosekamp.dk
  2. ^ Niels Martin Jensen: Den danske romance 1800-1850 og dens musikalske forudsætninger., 1964, s. 100.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af overlærer G. St. Bricka i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 9. bind, side 542,udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

KomponisterStub
Denne biografi om en dansk komponist er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi