Romance (musik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For andre betydninger se Romance

Romance i musikken er ifølge Salmonsen[1] et ikke skarpt begrænset begreb og betegner vel egentlig kompositionen til et digt i romanceform, en mellemting mellem den simple, lyriske vise og den udførligere, dramatiske ballade, men betegnelsen benyttes også i den rene instrumentalmusik om et musikstykke, hvis indhold svarer til digtformen romance, og i hvilken det melodiske element er det overvejende.

Forskellige bestemmelser[redigér | redigér wikikode]

Da Levysohn i Salmonsen bruger en vending som "... et ikke skarpt begrænset begreb og betegner vel egentlig ...", gives herunder flere formuleringer der skal hjælpe til at bestemme fænomenet.

Karl Clausen i Dansk Folkesang gennem 150 år

Ifølge Karl Clausen[2] er "den danske romance" en lyrisk bevæget solosang med klaverakkompagnement; den kræver af sin udøver et medlevende sind og en vis tolkende og formende evne, og klaverakkompagnementet kan opfattes som et mere eller mindre medfortolkende element i helheden. Overgangen mellem romance og folkesang er flydende. Blandt romantikerne var "Ballade" og "Romance" gængse udtryk for folkevisen[3]

Børge Friis i Musikkens lommeleksikon

Den musikalske romance er også beskrevet som dels en enkel og følelsesfuld, strofisk vokalkomposition (for eksempel Weyses romancer), dels en lyrisk farvet instrumentalkomposition i én sats med melodiøs solostemme. [4]

Politikens Musikordbog

Ifølge Politikens Musikordbog dukker romancen op i 1700-tallets franske syngespil, hvor den er en elegisk kærlighedssang som kom via Tyskland til Danmark og hvor Weyse i 1800-tallet gav den en national dansk tone der blev videreført af blandt andre Heise og Lange-Müller[5]

Niels Martin Jensen i Den danske romance 1800-1850 og dens musikalske forudsætninger

Niels Martin Jensen[6] mener at det er nødvendigt med en skelnen mellem romancenavnet og et romancebegreb fordi romancenavnets konturer udviskes op gennem 1800-tallet. Han skelner derfor mellem tre former: kunstromancen, folkeviseromancen og den viseprægede romance og foretager denne skelnen for at kunne vise forskellige aspekter af romancegenren og følge den med større klarhed i dens udviklingsformer op gennem perioden.

Jensen skriver om romancegenren "... at [den] føres til Danmark med fransk syngespil, som tillige bestandig ligger bag ved de forvandlinger den undergår på hjemlig grund i den følgende tid. Såvel Hartmann som Schulz og Kunzen er i større eller mindre grad påvirket af fransk syngespilromance [...] Kunzen stadfæster kunstromancen i dansk tradition og grundlægger en lyrisk bevæget sangkunst ..." Folkeviseromancen opstår der hvor den litterære romance og syngespilromancen mødes, og grundlægges samtidig med genren i dansk musik af Johann Hartmann ..."[7] Den viseprægede romance tilskriver Jensen Schulz; den kommer dog ikke til at indtage nogen central plads i den efterfølgende tids romancekunst, men vinder især frem hos de komponister der lægger vægt på kunstsangens folkelige funktion.[8]

Fælles for alle tre grupper er den strofiske form, der i syngespillene adskiller dem fra de større sangformer, og tillige en så avanceret musikalsk udformning at de afgrænses mod den store mængde af tidens visestof. Men i syngespillene såvel som i sangstoffet uden for teatret er den viseprægede romance det område hvor grænserne bliver uklare. Her nærmer romancen sig andre retninger inden for tidens folkelige kunstsang: de mange små sentimentale strofiske sange, klubvisen og den begyndende fædrelandssang.[8]

Eksempler på instrumentalmusik med "romance/Romanze" i titlen[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl Clausen: Dansk folkesang gennem 150 år, 1958
  • Børge Friis: Musikkens lommeleksikon, 1961
  • Politiken Musikordbog af Inger Bergenholtz, 1996
  • Niels Martin Jensen: Den danske romance 1800-1850 og dens musikalske forudsætninger, 1964

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Opslag af operarepetitør S. Levysohn i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 20, s. 318)
  2. Clausen s. 29
  3. Clausen s. 23
  4. Børge Friis: Musikkens lommeleksikon, 1961, s. 134
  5. Politiken Musikordbog af Inger Bergenholtz, 1996, s. 189
  6. Niels Martin Jensen: Den danske romance 1800-1850 og dens musikalske forudsætninger, 1964. – Jensen ser i sin undersøgelse bort fra instrumentalromancen, s. 6, note
  7. Jensen, s. 83
  8. 8,0 8,1 Jensen, s. 84
Musik Stub
Denne musikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.