Metropolitanskolen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Metropolitanskolen
Bygningen, hvor Metropolitanskolen lå fra 1728 til 1938, benyttedes indtil udgangen af 2016 af Københavns Universitet.
Aktiv 1209–2010
Rektor Hans Lindemann
Beliggenhed Københavns Kommune

Metropolitanskolen var en skole beliggende i Struenseegade på Nørrebro i København, et gymnasium med historie helt tilbage til 1209, da den blev grundlagt af Peder Sunesen, biskop i Roskilde, Gennem sine 800 år udviklede den sig fra katolsk klosterskole til latinskole og eliteskole for samfundets spidser - til et gymnasiumNørrebro. [1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelig kaldtes skolen Vor Frue Skole eller Domskolen og lå ved Frue Plads. Skolen og Vor Frues Kapitel fik i fællesskab ansvaret for at uddanne gejstlige. Eleverne blev i middelalderen kaldt "peblinge", af gammeldansk pæpling, egentlig "lille præst". [2] Peblingesøen skal have fået sit navn, fordi de første metropolitanere badede i søen. [3] Senere blev skolens elever kaldt "disciple".

Skolen lå i 1377 nord for Frue Kirke tæt ved Nørregade, men lå i 1468 og frem til 1807 syd for kirken, mellem det nuværende Dyrkøb og Skindergade. Ved reformationen kom skolen under magistratens varetægt, og Københavns tre sognekirker - Vor Frue, Helligåndskirken og Skt. Nicolai - forpligtede sig i 1548 til at bidrage til dens istandsættelse og vedligehold. Skolemesteren blev også pålagt at lede kirkesangen i Frue Kirke sammen med en hører. Fra reformationen og 200 år frem i tid blev skolen regnet for en fattigskole. Dette ændrede sig i 1797, da den blev udvalgt som forsøgsskole. Den nye skolereform skulle afprøves, og kun en lille udvalgt skare af elever fik lov til at blive. Det ændrede sig igen i 1801, hvorefter eleverne ikke mere skulle synge i kirkekoret. I stedet blev forældrene afkrævet skolepenge. Dermed blev den også en skole for det bedre borgerskab. [3]

Under Københavns brand i 1728 brændte skolen ned, men var allerede genopført i 1731. Den nye bygning var grundmuret og vendte ud mod Frue kirkegård. Foruden skolestuer var der værelser for hørerne, mens rektor og konrektor fik en særskilt bolig ud mod Skindergade. Under Københavns bombardement i 1807 blev skolen igen ødelagt, [4] og undervisningen foregik frem til 1808 i Vajsenhuset, derefter i Trinitatis præstegård i Kannikestræde. I 1811 påbegyndtes en ny skolebygning i Fiolstræde for enden af Frue Plads. Denne bygning blev indviet 23. april 1816 i nærvær af Frederik 6., 132 disciple og lærerkorpset; men den var kun beregnet for 100 elever, og efter indførelsen af matematisk-naturvidenskabelig retning i 1871 og nysproglig i 1903, voksede elevtallet og dermed pladsbehovet. Mulighed for udvidelse fandtes ikke, så i 1938 flyttede skolen til en bygning i Struenseegade, der havde huset Femmers Kvindeseminarium og senere Hans Egedesgades Skole, der blev nedlagt, da Metropolitanskolen flyttede ind. [5] (Bygningen huser nu en afdeling af Det frie Gymnasium.)

I 1802 fik skolen navnet Kjøbenhavns Latinske Cathedralskole. Det førte til protester fra Roskilde Katedralskole, da begge skoler lå i Sjællands Stift, og der kun måtte være én katedralskole i hvert stift. Som et kompromis fik skolen ved kongelig resolution af 19. september 1817 sit sidste navn. I 2009 fejrede skolen 800 års jubilæum. Men i 2010 var det slut, da den blev sammenlagt med Østre Borgerdyd Gymnasium under det fælles nye navn Gefion Gymnasium.

Skolen er nok bedst kendt gennem Hans Scherfigs bidende satiriske roman, Det forsømte forår der udkom i 1940. Skolen var kendt som en institution rettet mod eliten - den absolut øvre middelklasse og borgerskabet - og ikke mindst skulle den være en drengeskole. I 1860 udtalte skolens rektor, Birch: "Navnlig i Overgangsalderen, d.v.s. i alderen mellem det 14. og 18. Aar behøver den unge Kvinde, for at de hende ejendommelige Organer kunne udvikle sig sundt og naturligt til, visse regelmæssigt anstrengende Arbeider, som en Skole, hvis hele Ordning er truffen med Drengens Fysiske Udvikling for Øre, ikke vil kunne indrømme hende. Forsømmelse af det i denne Henseende Fornødne, vil efter Lægers Vidnesbyrd udsætte hende for høist alvorlige Farer, for mangehaande Sygdomme: Svækkelse i de vigtigste Livsfunktioner og Udygtighed til at opfylde hendes Fremtids Bestemmelser." Først i 1923 fik skolen en kvindelig elev, Olga Geertzen - 50 år efter, at kvinder havde fået adgang til universitetet. [3]

I sine seneste år var skolens grundlag et helt andet, og man formåede at åbne op og ændre sig i takt med tiden. I 2009 blev skolen hårdt rammet af nye finansieringsmodeller, der tilgodeså de gymnasier, der hurtigst bragte flest elever frem til studentereksamen. Skolen fik svært ved at tiltrække sig elever og få økonomien til at gå rundt. I slutningen var den kendt som et af de danske gymnasier med den højeste andel af andengenerationsindvandrere. [6]

Vigtige årstal[redigér | redigér wikikode]

Kendte studenter[redigér | redigér wikikode]

År Navne
1650 Poul Hansen Ancher (1629-1697)
1650 Henrik Møinichen (1631-1709)
1656 Niels Stensen
1659 Henrik Harder (1642-1683)
1681 Niels Ebbesen Aagaard (1664-1718)
1687 Niels Foss (1670-1751)
1720 Johannes Valeur (1700-1771)
1722 Matthias Hviid (1703-1759)
1739 Jens Schielderup Sneedorff
1756 Abraham Kall (1743-1821)
1764 Peder Hansen (1746-1810)
1771 Christian Knudsen (1752-1813)
1772 Laurids Smith (1754-1794)
1773 Grímur Jónsson Thorkelin (1752-1829)
1777 Frederik Stoud (1759-1823)
1784 Jens Michael Hertz (1766-1825)
1794 Peter Thonning (1775-1848)
1804 Hans Astrup Fleischer (1785-1846)
1804 J.J. Dampe (1790-1867)
1807 Frantz Gotthard Howitz (1789-1826), Christian Ferdinand Wilse (1790-1860)
1808 Just Mathias Thiele
1809 Henrik Nicolai Clausen
1810 Andreas Gottlob Rudelbach (1792-1862)
1811 Peder Hjort
1812 Carl Bernhard, Gustav Adolph Dichman (1795-1853)
1815 Nicolai Christian Levin Abrahams (1798-1870), C.A.H. Muus (1796-1885), Hans Mathias Velschow (1796-1862)
1817 Henrik Hertz (1797-1870), Peter Vilhelm Jacobsen (1799-1848), Carl Adolph Thortsen (1798-1878)
1818 C.F.L. Mourier (1800-1880), Christian Tiemroth (1799-1888)
1819 Carl Wilhelm Elberling (1800-1870)
1820 Carl Nicolai Petersen (1802-1876), Frederik Ulrik Timm (1801-1860)
1821 Frederik August Esbensen (1802-1872), Carl Mundt (1802-1873), Christian Pløyen (1803-1867)
1824 Otto Müller (1807-1882)
1825 Adolph Frederik Bergsøe (1806-1854)
1826 A.F. Bremer (1810-1857), Ludvig Daniel Hass (1808-1881)
1827 Frederik Christian Bornemann (1810-1861), Hans Lassen Martensen
1828 Anton Ludvig Arnesen (1808-1860), Frantz Johannes Hansen (1810-1852), Jens Christian Sigismund Neve (1810-1875)
1834 Johan Frederik Hagen (1817-1859), W.J.A. Ussing (1818-1887)
1837 J.C. Hostrup, Kristian Mantzius
1838 Odin Wolff Tidemand (1822-1897)
1840 Peter Tamm Julius Benzon-Buchwald (1821-1877), Albert Leth (1822-1884), Christian Listov (1821-1893)
1841
1842
1843 Johannes Forchhammer (1827-1909), Abraham Kall Rasmussen (1824-1901), Carl Wolf Josef Nathanael Wallick (1825-1888)
1844 Frederik Dreier (1827-1853)
1845
1846 Carl Grove (1828-1895), Christian Severin Henrichsen (1829-1883), Frantz Howitz (1828-1912), Conrad Müller (1830-1904)
1848 Harald Krabbe (1831-1917), C.F. Ricard (1830-1908)
1849 Frederik Trier (1831-1898)
1851 Michael Rosing (1830-1904)
1853 Jens Koefoed (1832-1913), Carl Lange (1834-1900)
1854 Adam Hauch (1836-1914), Henrik Scharling (1836-1920)
1855 Rasmus Holm (1836-1899), Ernst Trier (1837-1893)
1857 Carl Thrane (1837-1916), Jacob Scavenius (1838-1915), Charles Arnold de Fine Skibsted (1839-1902)
1859 Pietro Krohn (1840-1905), Vilhelm Richter (1840-1911), Vilhelm Topsøe (1840-1881)
1860 Peter Brock (1842-1906), Peter Wilken Heiberg (1840-1920), Johan Krohn (1841-1925), Emil Poulsen (1842-1911), Sophus Vind (1842-1913)
1861 Georg Bricka (1842-1901), Viggo Hørup (1841-1902), Peter Jerndorff (1842-1926), C.F. Tiemroth (1842-1905), Sophus Vedel (1842-1920)
1862 Gustav Hansen (1843-1912), Oscar Alexander Ræder (1844-1877)
1863 André Lütken (1843-1916),Georg David Sigismund Neve (1845-1926), Johannes Steenstrup (1844-1935)
1864 C.F. Bricka (1845-1903)
1865 Holger Drachmann (1846-1908), Niels Lassen (1848-1923), Gustav Stemann (1845-1929)
1866 Hjalmar Rafn (1848-1919), Erik Skram
1867 Axel Liebmann (1849-1876), Erik Schiødte (1849-1909)
1868 J.J. Voigt (1850-1922)
1869 Karl Gustav Brøndsted (1851-1945), Thor Lange (1851-1915), Severin Lauritzen (1850-1924)
1870 P.E. Lange-Müller (1850-1926)
1871 Christian Gram (1853-1938), Gustav Philipsen (1853-1925), Harald Westergaard (1853-1936)
1872 Frederik de Jonquières (1854-1925), Carl Michelsen (1853-1921)
1873 G.L. Grove (1855-1911), Bjørn Stephensen (1855-1940), Henry Ussing (1855-1943)
1874 Georg Garde (1856-1945), Hjalmar Hammershaimb (1856-1923), Vilhelm Rievers (1855-1919)
1875 R.S. Gram (1857-1936), Carl Ussing (1857-1934)
1876 Holger Begtrup (1859-1937), Rudolph Sophus Bergh (1859-1924), Lauritz Kolderup Rosenvinge (1858-1939), Alfred Lehmann (1858-1921), Hans Henrik Schou (1858-1932)
1877 Otto Liebe (1860-1929), Frederik Wolff (1859-1932)
1878 Einar Christiansen (1861-1939), Adolphe Clément (1860-1933)
1879 Hans Olrik (1862-1924)
1880 Christian Frederik Knuth (1862-1936)
1881 Viggo Lachmann (1864-1928), Axel Olrik (1864-1917), N.V. Ussing (1864-1911)
1882 Ivar Berendsen, Valdemar Vedel
1883 Lorenz V. Hinrichsen (1865-1929), Eyvind Olrik (1866-1934)
1884 Oscar Madsen (1866-1902), I.C. Sundberg (1866-1935), Henrik Vedel (1867-1932), Johannes Østrup (1867-1938)
1885 Johannes Bock (1867-1953), Holger Ehrencron-Müller (1868-1953), Christian Lerche (1868-1957), H.U. Ramsing (1868-1946)
1886 Julius Clausen (1868-1951), Hans Munch-Petersen (1869-1934)
1887 Tycho Jessen (1870-1921), Johan Ludvig Nathansen (1870-1922)
1888 Herman Bing (1871-1966), Frederik Torm (1870-1953)
1889 Kong Christian X (1870-1947), Folmer Hansen (1872-1958), Poul Heegaard (1871-1948), Axel Ramm (1870-1944), Viktor Rubow (1871-1929)
1890 C.F. Jarl (1872-1951), Otto von Munthe af Morgenstierne (1871-1945), Herluf Zahle (1873-1941), Chr. Hasselbalch (1873-1960)
1891 Johannes Hørring (1874-1954), Johannes Mollerup (1872-1937), Axel Rubow (1873-1940)
1892 Lorenz Bergmann (1875-1966), Tommy Bonnesen (1873-1935), Ejnar Hertzsprung (1873-1967), Kay Hirsch (1873-1935), Ernst Kaper (1874-1940), Otto Reedtz-Thott (1872-1927), Hjalmar Thuren (1873-1912), C.W. Westrup (1874-1958)
1895 Christian Rimestad (1878-1943), Harald Seidelin (1878-1932), Peter Wegener (1877-1956)
1896 Arthur Henriques (1878-1958), Christian Axel Jensen (1878-1952), Paul Westergaard (1878-1958)
1897 D.B. Adler (1879-1932), Niels Bjerrum (1879-1958) C.L. David (1878-1960), Erland Thaulow (1879-1972), K.A. Wieth-Knudsen (1878-1962), C.I. Scharling (1879-1951)
1898 Christian Kirchhoff-Larsen (1880-1965), Christian Tiemroth (1879-1956)
1899 L.S. Fridericia (1881-1947), Mario Krohn (1881-1922), Erik Sommerfeldt (1882-1969)
1900 Andreas Boje (1882-1966), Paul Ramm (1882-1977), Torben Spang-Hanssen (1882-1965)
1901 Christen Borch (1883-1972)
1902 Johan Bülow (1885-1945), Knud Krabbe (1885-1961), S.H. Mygind (1884-1970), Espern Spang-Hanssen (1884-1972)
1904 Henry Ussing (1886-1954), Hubert Wichfeld (1886-1979)
1905 Carl Otto Henriques (1887-1966), Vincent Næser (1888-1968), Leo Swane (1887-1968)
1906 Svend Dahl (1887-1963)
1907 Svend Borberg (1888-1947), E. C. L. Dons (1889-1949), Mogens Fenger (1889-1956), Ernst Frigast (1889-1968) Svend Garde (1889-1973) Johannes Gravesen (1889-1972), Poul Grønvold (1889-1947) Victor Hansen (1889-1974), Knud Herforth (1889-1943), Herbert Jerichow (1889-1967)
1908 Allan Heilmann (1890-1976), Johannes Wolf (1890-1959)
1909 Henning Kehler (1891-1979), Otto Kierulff (1891-1981), Ejnar Krenchel (1891-1965), Skat Hoffmeyer (1891-1979)
1910 Kaj Birket-Smith
1911 Carl Juel (1894-1981), Svend Rehling (1893-1957)
1912 Morten Borup (1894-1989), Victor Hermansen (1894-1960)
1913 Flemming Dahl (1896-1976)
1914 Helge Topsøe-Jensen (1896-1976), Emil Wissum (1896-1976)
1915 Erik Kofoed-Hansen (1897-1965), (Carl Erik) Soya (1896-1983)
1916 Svend Aage Andersen (1897-1980)
1917 Victor Schiøler (1899-1967)
1918 Henrik Brockenhuus-Schack (1900-1990)
1919 Kjeld Abell (1901-1961), Stephan Hurwitz (1901-1981), Tage Kjær (1901-1976), Eggert Adam Knuth (1901-1980), Niels Krabbe (1901-1975), Carl Popp-Madsen (1900-1973), Franz Sodemann (1901-1990)
1921 Hal Koch (1904-1963), Torben Anton Svendsen (1904-1980), Poul Wedel (1902-1991)
1922 Mogens Fog (1904-1990), Otto Melchior (1904-1945), Arne Munch-Petersen (1904-1940)
1923 K.E. Løgstrup (1905-1981), Frederik Schyberg (1905-1950)
1924 Jens Bing (1906-1980), Piet Hein (1905-1996), Svend Heineke (1906-1995), Hans Scherfig (1905-1979), Tage Wedel-Heinen (1906-1981), Mogens Zieler (1905-1983)
1925 Henrik Abrahams (1907-1984), Henning Holck-Larsen (1907-2003), Alfred Wassard (1906-1990)
1926 Stig Iuul (1907-1969), Dietrich Anselmo Wieth-Knudsen (1908-1990), Johannes Clemmesen (1908-2010)
1928 Nils Schiørring (1910-2001)
1929 Niels Helweg-Larsen (1911-2008)
1930 Georg Heggum (1909-2001)
1931 William Michelsen (1913-2001), Bjarne With Paulson (1912-1996), Ole-Christian Permin (1913-1995), Peter Godfred Ramm (1913-1985)
1932 Vagn Hoffmeyer Hoelgaard (1913-1988?), Hans Puggaard (1914-1986), Edvin Tiemroth (1915-1984)
1933 K.B. Andersen, Svend Asmussen, C.J. Becker (1915-2001)
1935 Ebbe Wolfhagen (1916-2000)
1937 Jørgen Jacobsen (f. 1919)
1938 Andreas Rehling (1920-1988)
1942 Erik Balling, Sten Hegeler, Bjørn Watt Boolsen
1943 Anne Chaplin Hansen (f. 1924)
1946 Erik Bent Hansen (1927-2002), Jørgen Reenberg, Iørn Piø (1927-1998)
1947 Poul Jørgensen (født 1928)
1948 Christian Thodberg
1949 Georg S. Geil (1930-1996), Knud Hertling
1951 Ole Bang
1952 Jørgen Fog (f. 1934), Preben Thomsen (1933-2006)
1954 Frans Lasson (1935-2009), Virtus Schade (1935-1995)
1955 Niels Eilschou Holm (f. 1937), Jørgen Sonnergaard (f. 1936)
1956 Dorte Bennedsen (f. 1938), Johannes Møllehave (f. 1937), Aino Kann Rasmussen (f. 1937)
1958 Henning Christophersen (f. 1939), Karsten Fledelius (f. 1940)
1960 Peter Johannes Erichsen (f. 1941), Bettina Heltberg (f. 1942), Dorrit Willumsen (f. 1940)
1961 Søren Kjørup (f. 1943), Kjeld Møllgård (f. 1942), Lotte Wæver (f. 1942)
1962 Henrik Stub
1963 Søren Vinterberg, Hannah Nydahl (f.Christiansen 1946)[7]
1965 Nils Overgaard Andersen (f. 1947), Leo Bjørnskov (f. 1946)
1966 Lars-Henrik Olsen
1977 Morten Stig Christensen
1978 Pia Gjellerup
1981 Jens Skou Olsen
1984 Mads Mikkelsen
1985 Lars Mikkelsen
1986 Anette Støvelbæk
1992 Gustav Hansen, Camilla Stockmann
1995 Katrine Lester (f. 1976)

Ledelse (rektorer)[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Gym/2009/Sep/090907-Metropolitanskolen-fyldte-800-aar
  2. ^ pebling — Den Danske Ordbog
  3. ^ a b c Dengang » Et gymnasium på Nørrebro
  4. ^ Øretæver er godt for den åndelige udvikling - Kristeligt Dagblad
  5. ^ Metropolitanskolen – Københavns Universitet
  6. ^ Frygten for en formørket skole
  7. ^ Schelde, Nanna (3. april 2007). Farvel til buddhisternes mor. Kristeligt Dagblad. Hentet 30. juni 2017. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • C.A.S. Dalberg & P.M. Plum, Metropolitanskolen gennem 700 Aar, Gyldendals Forlag, København, 1916.
  • Hvilket forår : 800 år – et Danmarksbillede set gennem Metropolitanskolen : fra Danmarks fineste skole til et gymnasium i brændpunktet på nutidens Nørrebro. Redaktør: Hans Lindemann et al. København 2009.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°41′21″N 12°32′44″E / 55.68917°N 12.54556°Ø / 55.68917; 12.54556