Parklind
Park-Lind | |
---|---|
Den karakteristiske kroneform, svarer til bladformen | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Malvales (Katost-ordenen) |
Familie | Malvaceae (Katost-familien) |
Slægt | Tilia (Lind) |
Videnskabeligt artsnavn | |
Tilia x europaea | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Park-Lind (Tilia x europaea) er et stort, løvfældende træ med en regelmæssigt kegleformet krone og lige, gennemløbende stamme. Hovedgrenene er svære og buet overhængende. Planten er en krydsning mellem Småbladet og Storbladet Lind.
Beskrivelse
Barken er først grøn (eventuelt rød på solsiden) og glat. Senere bliver den matgrå og ru, og til sidst får den fine furer og brede kamme. Knopperne er spredte, ægformede og rødbrune (grønne på vanris).
Bladene er skævt hjerteformede med rundtakket eller savtakket rand. Oversiden er matgrøn, mens undersiden er lysere og næsten helt glat, bortset fra små hårtotter ved ribbevinklerne. Blomsterne er samlet i hængende stande med ét fælles højblad. De enkelte blomster er gulhvide og duftende. Frugterne er bredt ægformede, behårede og svagt ribbede.
Rodnettet består af et hjerteformet system af dybtgående hovedrødder og et højtliggende, næsten filtet sæt af smårødder. Træet kan som enkeltindivid næsten fortsætte uendeligt, fordi de mange stødskud hurtigt vokser op til nye træer omkring modertræet.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 30 x 15 m (40 x 30 cm/år).
Hjemsted
En krydsning har intet hjemsted, men netop denne formodes at være naturligt opstået i Centraleuropa som et afkom af Småbladet og Storbladet Lind. Den har derfor vokset vildt i det fælles, centraleuropæiske skovområde.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).