Partshøring
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (juni 2014) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Partshøring er kravet om, at en part skal høres og have mulighed for at komme med udtalelse (partsudtalelse), før der kan træffes afgørelse i en sag hos en offentlig myndighed.[1] Hovedreglerne for partshøring er beskrevet i forvaltningsloven § 19.[2] Der er visse krav til, hvornår partshøring skal finde sted:
- Parten skal ikke kunne antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger.
- Oplysningerne skal være til ugunst for den pågældende part og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Myndigheden kan fastsætte en frist for at komme med udtalelsen. Hvis der fastsættes en frist skal der være rimelig tid til at sætte sig ind i sagen; der skal altså tages hensyn til oplysningernes omfang.
En offentlig myndighed kan foretage partshøring i videre omfang end det, som forvaltningsloven pålægger myndigheden at gøre.[3]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Videre læsning[redigér | rediger kildetekst]
- Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Sagsbehandling. 2019. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3603-7
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Lov om offentlighed i forvaltningen LOV nr 606 af 12/06/2013
- Vejledning om forvaltningsloven VEJ nr 11740 af 04/12/1986
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ https://pav.medst.dk/forvaltningsret-persondataloven-mv/forvaltningsloven/partshoering-efter-forvaltningsloven/
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433
- ^ https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/partshoering/#cp-title
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |