Spring til indhold

Per Walsøe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Per Walsøe
Født8. juni 1943 Rediger på Wikidata
Død11. maj 2024 (80 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseBadmintonspiller, fagbogsforfatter, dommer Rediger på Wikidata
Deltog i1967 All England Badminton Championships – men's doubles,
1970 All England Badminton Championships – men's doubles,
1971 All England Badminton Championships – men's doubles,
All England Championships 1966, mixed double,
1967 All England Badminton Championships – mixed doubles med flere Rediger på Wikidata
Kendte værkerThule farvel - tvangsflytningen i 1953[1], Betænkning om det grønlandske retsvæsen[2], Skade og erstatning i erhverv og fritid[3], The Judicial System in Greenland[4] Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEuropamester,
national mester Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Per Louis Walsøe (født 8. juni 1943, død 11. maj 2024)[5] var en dansk jurist samt tidligere advokat, højesteretsdommer og badmintonspiller.

Per Walsøe blev cand.jur. fra Københavns Universitet[6] i 1969. I studieårene medvirkede han i en oplysende tv-programrække på DR TV kaldet Retten er sat, som juraprofessor W.E. von Eyben stod bag. Her indtog Per Walsøe en hovedrolle, idet han ifølge von Eyben besad en i særklasse skarp juridisk forståelse.[7]

Han drev fra 1974 til 1993 egen advokatvirksomhed,[8] hvor blandt andet Knud Foldschack var ansat som advokatfuldmægtig. Kontoret skilte sig ud fra andre i branchen ved at have samme timeløn for såvel advokater som rengøringsassistenter.[9] Når han mødte i Højesteret afviste han at bære den obligatoriske dommerkappe og blev mødt med en trussel om indberetning.[9][10] Det hindrede dog ikke, at han i 1993 søgte stillingen som højesteretsdommer. Han fik embedet som den første advokat nogensinde[10] og besad det frem til 2013.

Som advokat var han specialist i ansættelsesret, men førte også andre markante sager. Han var blandt andet forsvarer for orlogskaptajn Henning G. Olsen, der i 1982 fra fregatten Peder Skram affyrede det såkaldte hovsa-missil, der endte i et sommerhusområde i Lumsås.[9] Fra midten af 1980'erne til 1993 forsvarede han også de tvangsflyttede Thule-fanger. Det var også Per Walsøe, der forsvarede Københavns byplanborgmester Villo Sigurdsson (VS) i Højesteret, da overborgmester Egon Weidekamp (S)havde frataget ham sine sagsområder.[9] I årene 1989-1992 var han formand for Retspolitisk Forening, som han gennem en årrække var aktiv i.[10] I 1994 blev han udpeget til at være formand for en kommission om det grønlandske retsvæsen.[10]

I sit otium var Per Walsøe frivillig i Natteravnene. Han var fraskilt og far til tre.[9]

Badmintonkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Per Walsøe vandt i 1970 guld ved EM i badminton for herredobule med Elo Hansen. Han vandt også All England i mixdouble med Pernille Mølgaard Hansen i 1970 efter at parret også nåede finalen i 1966 og 1967. De spillede begge i Gentofte Badminton Klub.[7] Han repræsenterede desuden Danmark ved Thomas Cup i 1966-1967, 1969-1970 og 1975-1975.[11][12]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  5. ^ "Per Louis Walsøe". Dødsannoncer. Arkiveret fra originalen 7. juni 2024. Hentet 7. juni 2024.
  6. ^ "Per Walsøe". Kristeligt Dagblad. 4. februar 2020. Hentet 6. juni 2024.
  7. ^ a b Lars Jørgen Andersen (14. maj 2024). "Mindeord: Per Walsøe blev 80 år Badminton Danmark". Badminton Danmark. Hentet 6. juni 2024.
  8. ^ "Per Walsøes visitkort". Altinget. 14. maj 2024. Hentet 7. juni 2024.
  9. ^ a b c d e Rasmus Nielsen (14. maj 2024). "Topjuristen, der gav rengøringsassistenten advokatløn, er død, 80 år". Altinget.dk. Hentet 6. juni 2024.
  10. ^ a b c d "Mindeord om fhv. højesteretsdommer Per Walsøe (80)". Altinget.dk. 4. juni 2024. Hentet 7. juni 2024.
  11. ^ Herbert Scheele ed., The International Badminton Federation Handbook for 1971 (Canterbury, Kent, England: J. A. Jennings Ltd., 1971) 168.
  12. ^ Pat Davis, The Guinness Book of Badminton (Enfield, Middlesex, England: Guinness Superlatives Ltd., 1983) 126.