Den Persiske Bugt
Den Persiske Bugt (persisk: خلیج فارس) er en ca. 233.000 km² stor bugt mellem Iran og den arabiske halvø og forbundet med resten af Det Arabiske Hav gennem Hormuzstrædet og Omanbugten. Inderst i bugten udmunder Aravandrud/Shatt al-Arab i et stort floddelta. Bugten har dannet en naturlig baggrund for regional handel og tillige langfart til Indien og Kina siden Sassanidernes tid. [1]
Landene med kystlinje til Den Persiske Bugt er i rækkefølge fra syd til nord: Oman, Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Qatar som ligger på en halvø fra den saudiske kyst, Bahrain på en øgruppe mellem Qatar-halvøen og Saudi-Arabien, Kuwait, Irak og Iran.
Nomenklatur[redigér | rediger kildetekst]
Det tidligst bevarede navn er det assyriske Nar Marratu, "bitter flod" og det akkadiske (de) Tamtu Saplitu, "nedre hav" - det akkadiske "Tamtu Elenitu", "øvre hav" om Middelhavet. [2]
Det persiske navn for bugten blev også brugt i oldtidens Grækenland, antageligt pga. den nære sammenhæng med Det Persiske Rige, jf. Daryaee (2003, s. 1). Malmirian (2000) gør opmærksom på betegnelsen Det Erytræiske Hav, blandt andet anvendt af Herodot, [3] mens betegnelsen (græsk: Persiconkaitas=)Den Persiske Bugt først findes i det 3.århundrede hos Arrian lignende det tidligst kendte persiske navn Draya: tya: haca parsa: Aitiy(='Havet der går fra Persien'). Fra latin kendes lignende betegnelse (latin: Aquarius Persico=Det Persiske Hav), i det 1.århundrede, hos Quintus Curtius Rufus, mens det er gængs at give Sinus Persicus som den klassisk latinske betegnelse. [4] Ligeså - med nogen variation - følger det tidlige kartografiske materiale fra renæssancen, der viderefører den ptolemæiske tradition. Netop den tyrkiske dominans i området i 1500-tallet førte lejlighedsvist til, at det persiske navn blev erstattet eller suppleret med betegnelsen Basra Bugten.

Blandt de nuværende arabiske Golf-stater benyttes navnet Den Arabiske Bugt (arabisk: الخليج الفارسي). Ifølge Levinson (2011) var det først briterne sir Charles Belgrave omkring 1930 og Roderic Owen i 1950'erne, der lancerede betegnelsen, og i tiden efter Anden Verdenskrig var der angiveligt 'visse kredse' i USA, der sluttede op om denne (Alai 2012). Mest gængs er det, at genlanceringen - idet Den Arabiske Bugt (=latin: Sinus Arabicum) var navn for Det Røde Hav - omtales i forbindelse med fornyelsen af den arabiske nationalisme i 1960'erne. [5]
I oktober 2010 brugte en talsmand for USA's udenrigsministerium termen Arabiske bugt, hvilket blev tolket som et politisk signal, og førte til en underskrifts-indsamling, på initiativ fra det Iransk-Amerikanske samfund (en). [6] Ligeså har den amerikanske flåde taget navnet til sig, angiveligt også før oktober 2010. [7]
De fleste lande og organisationer bruger navnet Den Persiske Bugt, og retningsgivende for det synspunkt, der også omfatter legale dokumenter, er FN's resolution vedrørende geografisk nomenklatur.
Geopolitiske forhold[redigér | rediger kildetekst]
Den Persiske Bugt har været et omdrejningspunkt for både regional og international handel - se f.eks. Daryaee (2003), Bilgin (2004, s. 113). Siden det 20. århundrede er Den Persiske Bugt og de omgivende kystområder tillige præget af olieindustrien, og det er det område i verden, som har den største forekomst af råoile.
Ud over de stedlige magter - specielt Tyrkiet og Persien - har den britiske interesse igennem århundreder gjort sig gældende; East India Trade Company begyndte at sejle i bugten allerede i 1600-tallet. [8]
Den militær-strategiske betydning er senest blevet kendt under Golfkrigen og Irakkrigen, hvor de internationale koalitionsstyrker - fra 2003, Koalitionen af Villige Lande under Irakkrigen - opererede i bugten, herunder den danske korvet Olfert Fischer.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Zraickjan, Karen (12. januar 2016), "Persian (or Arabian) Gulf Is Caught in the Middle of Regional Rivalries", The New York TimesSerier , arkiveret fra originalen 18. juni 2018, hentet 1. juni 2018
- Alai, Cyrus (7. februar 2012), "iv. CARTOGRAPHY OF PERSIA", Encyclopædia Iranica, online edition, arkiveret fra originalen 24. august 2019, hentet 1. juni 2018
- Levinson, Martin H. (juli 2011), "Mapping the Persian Gulf Naming Dispute", ETC: A Review of General Semantics, Institute of General Semantics, 68 (3): 279-287, JSTOR 42579127
- Shahi, Afshin (14. januar 2011), Hearts and minds lost in Iran over US renaming the Persian Gulf, opendemocracy.net, arkiveret fra originalen 9. januar 2017, hentet 8. januar 2017
- Whitaker, Brian (27. oktober 2010), "Persian Gulf? Arabian Gulf? One big gulf in understanding", The GuardianSerier , arkiveret fra originalen 9. januar 2017, hentet 8. januar 2017
- Bilgin, Mustafa Sıtkı (2004), "The Construction of the Baghdad Railway and its Impact on Anglo-Turkish Relations" (PDF), Journal of The Center for Ottoman Studies, Ankara University Open Archive System (ankara.edu.tr): The Center for Ottoman Studies Ankara University: 109-129, doi:10.1501/OTAM_0000000524 - engelsk tekst, ss.111-129
- Daryaee, Touraj (marts 2003), "The Persian Gulf Trade in Late Antiquity", Journal of World History, 14 (1): 1-16
- Malmirian, Hamid (2000), "A Historical Study on Nomenclature of the Persian Gulf", Onoma: 165-183
- Schoff, Wilfred H. (1913), "The Name of the Erythraean Sea", Journal of the American Oriental Society, American Oriental Society, 33: 349-362, doi:10.2307/592840, JSTOR 592840
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- Iranian National Institute for Oceanography and Atmospheric Science, Persian Gulf Historical Documents Databank (inio.ac.ir)
- UNITED NATIONS GROUP OF EXPERTS ON GEOGRAPHICAL NAMES, Working Paper No. 61 (unstats.un.org) Arkiveret 19. juni 2018 hos Wayback Machine
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Daryaee (2003) passim; se også konklusion s.15-17.
- ^ Malmirian (2000, s. 167-168). Malmirian's gengivelse af Saplitu er Spalitu.
- ^ Se også Schoff (1913, s. 351-353)
- ^ Malmirian (2000, s. 168-170). Tegnsætning for det persiske navn iflg. Malmirian (2000, s. 169)
- ^ Se eks. opendemocracy.org: Shahi (2011); The Guardian: Whitaker (2010). Lignende, Levinson (2011)
- ^ The Guardian: Whitaker (2010)
- ^ The New York Times: Zraickjan (2016)
- ^ Se eks. Bilgin (2004)
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|