Pjotr Ilitj Tjajkovskij

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Pjotr Iljitj Tjajkovskij)
Gå til: navigation, søg
Pjotr Ilítj Tjajkovskij
Porträt des Komponisten Pjotr I. Tschaikowski (1840-1893).jpg
Fødselsdato 25. april 1840Rediger på Wikidata
Fødested Votkinsk, Vjatka guvernement
Dødsdato 25. oktober 1893 (53 år)Rediger på Wikidata
Dødssted Sankt Petersborg
Statsborger Det Russiske KejserrigeRediger på Wikidata
Sprog RussiskRediger på Wikidata
Genre Opera, ballet, symfoniRediger på Wikidata
Beskæftigelse Pædagog, musikkritiker, dirigent, musikpædagog, selvbiograf, koreograf, forfatter, komponist, pianist, librettistRediger på Wikidata
Aktive år 1861-1893[1]
Påvirket af Nikolaj Rubinstein & Anton Rubinstein[2]
Wolfgang Amadeus Mozart[3]
Har påvirket York Bowen
Kendte værker
Klaverkoncert nr. 1
Nøddeknækkeren
Svanesøen
1812-ouverturen
Symfoni nr. 6
Signatur Tchaikovsky Signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pjotr Ilítj Tjajkovskij (russisk: Пётр Ильи́ч Чайко́вский, tr. Pjotr Ilítj Tjajkóvskij, født 7. maj 1840, Votkinsk, død 6. november 1893, Sankt Petersborg) var en russisk, nationalromantisk komponist. Tjajkovskij komponerede både orkestermusik, operaer, balletmusik og kammermusik af høj kvalitet[Kilde mangler].

Hans mest kendte værker er hans tre sidste nummererede symfonier (4, 5 og 6), balletterne Svanesøen, Nøddeknækkeren og Tornerose, 1. klaverkoncert og violinkoncerten, samt de mindre orkesterværker Slavisk March, 1812-ouverturen, Francesca da Rimini, Italiensk Capriccio og Shakespeare-ouverturerne Romeo og Julie, Hamlet og Stormen. Dertil kommer operaerne Spar Dame og Jevgenij Onegin.

Stilistisk spænder hans musik fra de usædvanligt følelsesladede og dramatiske symfonier til den lette og indsmigrende balletmusik.[Kilde mangler]

Tjajkovskij kunne som 6-årig flydende russisk, fransk og tysk.[4] Efter råd fra faderen valgte han jurastudiet, men da konservatoriet i Sankt Petersborg åbnede, kvittede han jobbet i justitsministeriet og begyndte at studere komposition hos den europæiskinspirerede Anton Rubinstein. Tjajkovskij udviklede sin helt egen stil – langt fra den russisk-nationalistiske gruppe de mægtige fem, men alligevel klart inspireret af den russiske folkemusik. "Den dystre russer" levede et ulykkeligt og ensomt liv. Han prøvede at udfylde tomheden ved rejser, men når han var i Europa længtes han efter Rusland, og i Rusland længtes han efter Europa.

Meget sigende for Tjajkovskijs livsopfattelse er programmet for 1. sats af 4. symfoni (Skæbnesymfonien): En brutal og gennemtrængende skæbne (ledemotiv) fører til mismod og klage (hovedtema), hvorefter det drømmende sidetema luller os ind i en triumferende glæde, som så igen bliver afbrudt af skæbnetemaet.

Tjajkovskij som ung i 1874

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Barndom[redigér | redigér wikikode]

Tjajkovskijs fader, Ilja Petrovitsj, var en ukrainsk mineingeniør, mens hans moder Aleksandra Andrejevna d'Assier nedstammede fra en meget musikalsk fransk familie. Hun var faderens anden hustru. Tjajkovskij voksede op som den næstældste af seks søskende i den lille by Votkinsk ikke langt fra Uralbjergene. Der fandtes ingen skole der, men takket være forældrenes velstand fik Tjajkovskij fra han var fire år gammel en fransk guvernante, som tog sig af hans undervisning. Han blev snart guvernantens favorit; hun sagde senere, at hun aldrig havde "truffet et ædlere barn". Tjajkovskij på sin side kaldte hende en helgen. Som voksen ville han tilgodese hende med en pension, hvilket hun afslog, men han besøgte hende i Montbéliard i Alsace, hvor hun kom fra.[5]

Moderens død[redigér | redigér wikikode]

Tjajkovskij viste sig tidligt som musikalsk begavet og fik klaverundervisning i femårsalderen. Familien flyttede til Sankt Petersborg i 1848, da faderen fik arbejde der, og sønnen blev sendt på en skole, som skulle forberede ham på et liv i embedsstanden. 14 år gammel fik han et af de hårdeste slag livet gav ham: Hans mor døde af kolera. De havde stået hinanden nær, og han kom sig aldrig helt over tabet.

Musikkarrieren[redigér | redigér wikikode]

19 år gammel begyndte Tjajkovskij i justitsdepartementet, men mistrivedes usigeligt, og dyrkede musikken i fritiden. I 1862 åbnede musikkonservatoriet i Sankt Petersborg med Anton Rubinstein som leder. Fra 1863 begyndte Tjajkovskij der som heltidsstudent, og da Antons broder, Nikolaj Rubinstein, åbnede musikkonservatoriet i Moskva i 1866, fik Tjajkovskij straks en stilling som professor i musikteori, og holdt posten frem til omkring 1878. Han fik en god ven både i Nikolai, som han delte leilighed med, og i Pjotr Jugenson, som skulle blive den, som udgav hans værker. Han gav sig nu i kast med at komponere sin 1.symfoni, men formåede ikke styre sit forbrug af alkohol og endte med et nervesammenbrud. Efter en rekonvalesensperiode gjorde han imidlertid symfonien (senere kaldet "Vinterdrømme") færdig, men Anton Rubinstein syntes så dårligt om den, at han ikke ville opføre den.

Ægteskabet[redigér | redigér wikikode]

Tjajkovskij med hustruen Antonina Miliukova

Tjajkovskijs homofili gjorde ham til et ensomt menneske som flygtede ind i arbejdet. 36 år gammel besluttede han at gifte sig "med hvem det så måtte være", som han skrev til sine brødre.[6] Han giftede sig med Antonina Miljukova, en tidligere student ved konservatoriet som var mentalt syg og tilbragte de sidste 20 år af sit liv på sindssygehus. Hun accepterede et ægteskab, hvor han understrekegede, at han ikke kunne tilbyde andet end "sympati og taknemmelighed", og brylluppet blev gennemført i al hast den 18. juli 1877. Allerede kort tid efter angrede Tjajkovskij imidlertid ægteskabet. Han forsøgte at begå selvmord i det iskolde vand i Moskva-floden, men efter at være mislykket hermed drog han til sin broder i Sankt Petersborg, hvor han fik et nervesammenbrud. Efter blot seks ugers ægteskab blev Tjajkovskij og Miljukova separerede. De så aldrig hinanden senere. Tjajkovskij drog til Genève på rekonvalesens.

Forbindelsen med Nadesjda von Meck[redigér | redigér wikikode]

En langt mere indflydelsesrig kvinde i Tjajkovskijs liv var en rig enke, Nadesjda von Meck (1831-1894), som han korresponderede med fra 1877 til 1890, men hun insisterede på, at de aldrig skulle mødes (ifølge en række biografier og faktabøger, som for eksempel Classical Music For Dummies siges det, at det var Tjajkovskijs ønske, af frygt for at hans seksuelle tilbøjelighed skulle afsløres på en tid da homofili indebar tortur og dødsstraf i Rusland). Ud over at give ham en årlig økonomisk støtte pålydende 6.000 rubler udtrykte hun sin interesse for hans musikalske karriere og beundring for hans musik. Senere stoppede hun pludselig sin støtte, antagelig da hun fandt ud af hans seksuelle tilbøjelighed. Det er muligt, at Nadesjda planlagde at bortgifte en af sine døtre til Tjajkovskij. Hun havde tidligere forsøgt at bortgifte en af dem til Claude Debussy, som boede i Rusland en periode og var lærer for familien. Hun kan også have været præget af, at hun havde pådraget sig en tuberkulose, som førte til, at hun døde blot to måneder efter Tjajkovskij.[7]

Død[redigér | redigér wikikode]

Blot ni dage efter den første opsætning af hans sjette symfoni, Pathétique, i 1893, døde Tjajkovskij. Der er spekuleret i, at han begik selvmord, selv om den nøjagtige dødsårsag og omstændighederne er ukendte.[Kilde mangler] Det har været hævdet, at det var kolera, som også hans moder døde af, efter at han med vilje skal have drukket inficeret vand, selv om arsenikforgiftning er mere sandsynlig.[Kilde mangler] En påstand er, at en gruppe af hans tidligere klassekamerater to dage før hans død havde mødtes og krævet, at han skulle begå selvmord for at undgå en skandale på baggrund af hans påståede forhold til en nevø af et medlem af det russiske aristokrati.[Kilde mangler] Tjajkovskij blev begravet på Tikhvin kirkegården ved Aleksandr-Nevskij klosteret i Sankt Petersborg.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Pyotr Ilich Tchaikovsky - Classical Archives
  2. ^ Peter Tchaikovsky
  3. ^ Pyotr Ilyich Tchaikovsky: Profile of the Great Composer
  4. ^ Wiley, Tchaikovsky, 6.
  5. ^ Diana Loos: Tsjajkovskij, Verlag Das Beste GmbH, Stuttgart
  6. ^ Diana Loos: Tsjajkovskij
  7. ^ Diana Loos: Tsjajkovskij

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]