John Andersen (eventyrer)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Polarforsker john andersen)
John Andersen
Født 1943 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Eventyrer, arkitekt, forfatter Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
John Andersens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

John Andersen (født 30. juni 1943) er en dansk arkitekt, polarforsker, forfatter og eventyrer.

John Andersen blev uddannet som tømrer, konstruktør og arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1970.

Andersen har rejst i Grønland siden 1960 på meget forskellige ekspeditioner fra bjergbestigning, arkæologi (Eigil Knuth 1965-66) til isbjørnemærkninger (Christian Vibe i 1974-75). Han gennemførte den første danske krydsning af Grønlands indlandsisski i 1971. Han roede rundt om Grønland i kajak fra 1976 til 2010. Første gennemsejling uden motorkraft i kajak fra Grønland til Alaska (Nordvestpassagen 1988). I 2000 udkom på forlaget Forum "84 grader Nord" en kajakrejse fra Nordøstgrønland nord om Grønland til Thule.

Som arkitekt har John Andersen gennem mange år rejst specielt i islamiske lande fra Marokko til Afghanistan, bl.a. i Yemen. John Andersen har arbejdet i Mustang (Tibet) med registrering af et buddhistisk tempel og i Borneo med registrering af et Iban langhus.

John Andersen har undervist som lektor på Kunstakademiets Arkitektskole i København fra 80'erne, og er i perioder stadig aktiv som underviser.

Andersen[1] har desuden skrevet en del bøger specielt om arktiske emner fra eventyr til historiske ekspeditioner. Den første bog, Mit Grønland, udkom i 1998. Af andre bøger kan nævnes, Pakis og Fjerne Horisonter 2002, genudgivelse af Knud Rasmussens "Min Rejsedagbog" med omfattende efterskrift samt mange andre bøger.

I november 2012 udkom på Gyldendal: Rejser til det lykkelige Arabien[2]. På sporet af Carsten Niebuhr.

I 2014 kørte John Andersen på motorcykel til Kina og hjem gennem Sibirien. Den 5. november 2015 udkom på forlaget Gyldendal bogen. "Silkevejen på Motorcykel[3]". 35.000 km fra Istanbul til Xian. Bogen handler om de gamle karavanehoteller kaldet Karavanseraier, men også om nutidens moteller og hvordan livet i dag udfolder sig, på historiske rejseruter.

John Andersen er medlem[4] af Eventyrernes Klub og har været formand fra 1998 til 2000. I 2012 fik jern Andersen "Aage Krarup Nielsens hæderslegat". I 2015 blev han optaget som medlem nr. 761 i De Berejstes Klub, og i 2016 blev han tildelt klubbens Folkersenpris.

Under covid pandemien i 2019 & 2020 rejste John Andersen, 12.000 kilometer på motorcykel rundt i hele Sverige. John Andersen fulgte efter "Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige", skrevet af Selma Lagerlöf i 1906 som en geografi og historiebog til skolerne. John Andersen fandt 200 forskellige destinationer i bogen som han besøgte. Overalt i Sverige blev han mødt med den største gæstfrihed og fik mange de lokales viden om den fantastiske bog uddybet.

John Andersen bog "Et motorcykeltræk gennem Sverige" udkom på forlaget Topp of the World i 2021.

hjemmeside: www.johnandersen.dk

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]

Referenceliste[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://www.gyldendal.dk/forfattere/john-andersen-f17204
  2. ^ https://www.gyldendal.dk/produkter/rejser-til-det-lykkelige-arabien-9788702127676
  3. ^ https://www.gyldendal.dk/produkter/silkevejen-pa-motorcykel-9788702175363
  4. ^ https://adventurersclub.dk/bruger/john+andersen/
DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Artiklen om John Andersen (eventyrer) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.