Portal:Atletik/Månedens artikel/Marts 2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Idrætshuset på Østerbro Stadion med den mindre, gamle stål/træ-tribune

Østerbro Stadion er et kombineret atletik- og fodbold-stadion på 12.000 m² beliggende i det Indre ØsterbroGunnar Nu Hansens Plads i København. Stadion ligger få meter fra Sankt Jakobs Kirke, Øbro-Hallen og Danmarks nationale fodboldstadion Parken og har plads til samlet 7.000 tilskuere, hvoraf er 1.700 siddepladser på en stor tribune (se øverste billede) på den ene side og en ældre mindre stål/træ-tribune på anden side (se andet billede). Anlægget er bygget sammen med Idrætshuset, som indeholder omklædningsrum og fem indendørshaller på i alt 5.400 m² til afvikling af sports-aktiviteter såsom håndbold, bordtennis, boksning, kampsport og styrketræning, og hvor Café Stafetten har til huse. I kælderen er der et motionsrum og et vægtløfterlokale, der benyttes af idrætsklubberne tilknyttet anlægget udlejet af Københavns Idrætsanlæg. Anlægget har på Østerbrogade 79 Bokseklubben Sparta og Ø-79s boksehal og Parks skydebaner i kælderen. Østerbro Stadion/Idrætshusets er siden 1912 hjemsted for atletikklubberne Københavns Idræts Forening og Idrætsforeningen Sparta og fra 1973 også for Atletikklubben af 1973. Boldklubben af 1893 og Boldklubben Skjold afvikler her fodboldafdelingernes hjemmebanekampe i 2. division samt Boldklubben Skjold kvinders kampe i Elitedivisionen. Derudover består brugergruppen af diverse skoler, institutioner.

Læs hele artiklen