Boldklubben af 1893

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
B.93
Klubdetaljer
Fulde navn Boldklubben af 1893
Kaldenavn(e) 93
Grundlagt 19. maj 1893 (130 år)
Forbund DBU (lokalunion: DBU København)
Hjemmebane Østerbro Stadion
Østerbro- København, Danmark Danmark
Kapacitet 4.400 tilskuere (1.200 sæder)
Formand Hans Drachmann
Cheftræner Kim Engstrøm
Assistent Emil Dyre Nielsen
Liga 2023-24 NordicBet Liga
Liga 2022-23 2. division, 2. (Oprykker)
Andet
CVR-nummer 53038719
Websted www.b93.dk
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
3. valg
Infoboks opdateret: 24. februar 2020

Boldklubben af 1893 (B.93) er en dansk fodbold- og tennisklub, der holder til på Østerbro i København. B.93 blev oprindeligt stiftet som en cricketklub den 19. maj 1893 og bar navnet ’Cricketklubben af 1893’ ved dåben. Fodbold kom til i 1896, hvor klubben skiftede til sit nuværende navn, mens tennis blev omfattet i 1901. Cricketafdelingen er senere nedlagt, hvorimod fodbold- og tennisafdelingerne i dag hører til blandt landets større klubber målt på medlemmer. I 2020 havde tennisafdelingen 2.353 medlemmer og var dermed den tredjestørste tennisklub i Danmark, målt på medlemstallet, efter Hellerup Idræts Klub og Kjøbenhavns Boldklub.[1] Fodboldafdelingen var med 1.834 medlemmer den femtestørste fodboldklub under DBU i Danmark[2].

Med ni danske mesterskaber i fodbold ligger B.93 sammen med AB på en delt fjerdeplads på listen over klubber med flest danske mesterskaber.[3] Det sidste mesterskab blev dog vundet i 1946, og klubben spillede sidst i den bedste danske række i 1998-1999. Klubben har også vundet talrige Danmarksmesterskaber i tennis.

Fodboldhistorie[redigér | rediger kildetekst]

Norsk uttagningskamp før match mod B.93

I 1895, et par år efter stiftelsen af cricketklubben, begyndte man også at spille fodbold i klubben, og fra 1896 deltog klubben i DBU's førsteholdsturnering, hvorfor dette årstal markerer starten på klubbens officielle fodboldhistorie.[4] B.93 spillede uafbrudt i landets bedste række fra Danmarksturneringen blev indført i 1927 indtil 1954, da klubben måtte rykke ned i 2. division.[5] Klubbens største succesperiode var i 1930’erne, hvor klubben gik under kælenavnet ’Champagneholdet’[6] og i perioden 1927-1935 hjemførte ikke færre end fem danmarksmesterskaber.[7]

Siden midten af sidste århundrede har B.93 levet en mere anonym tilværelse i dansk fodbold, og seneste optræden i den øverste række var i sæsonen 1998/99, hvor klubben opnåede en enkelt sæson i Superligaen. Inden da havde man i perioden 1975-1983[8] uafbrudt spillet i den bedste række, og ikke mindst 1982 blev et ekstraordinært år for B.93, hvor klubben spillede sig i pokalfinalen og der besejrede B1903 over 2 kampe i Idrætsparken.[9] Den første kamp endte uafgjort 3-3 efter forlænget spilletid, mens B.93 vandt omkampen med 1-0 og således sikrede sig adgang til Europa Cup'en for pokalvindere. Her sendte B.93 østtyske Dynamo Dresden ud af turneringen i første runde,[10] men tabte i anden runde til Waterschei fra Belgien og måtte dermed forlade turneringen.

Det nye årtusinde startede dramatisk for B.93, da klubben i februar 2002 var tæt på at blive erklæret konkurs af Told & Skat. Konkursen blev dog afværget,[11], og det professionelle selskab bag den - B.93 Copenhagen A/S - blev overtaget af IT-millionæren Thomas Olsen og den tidligere landsholdsspiller Preben Elkjær.[12] Makkerparret forlod klubben igen i juni 2004, og sportsligt gik det ned ad bakke. B.93 måtte således rykke ud af den næstbedste række året efter.[13] I 2012 fortsatte nedturen, da B.93 rykkede ned fra 2. division Øst og for første gang i klubbens lange historie måtte se sig placeret uden for divisionsfodbold.[14]. Det blev dog kun til enkelt sæson i Danmarksserien, da B.93 rykkede op igen året efter[15] og har været divisionshold siden da.

Præmiestatistik[redigér | rediger kildetekst]

Spillerstatistik[redigér | rediger kildetekst]

  • Antal landsholdsspillere[17]: 47
  • Flest kampe for klubben: Ole Petersen, 409 kampe, 1973-1988[18]
  • Flest mål for klubben: Anthon Olsen, 268 mål, 1906-1929[18]

Østerbro Stadion[redigér | rediger kildetekst]

Klubben har siden 1983 spillet sine hjemmekampe på Østerbro Stadion (bortset fra 2008-2009, hvor stadion gennemgik en større renovering), men har gennem tiden haft hjemmebane flere steder i København:

1911-1954: Idrætsparken
1955-1958: Østerbro Stadion og Vanløse Idrætspark
1959-1982: Idrætsparken, Østerbro Stadion og Vanløse Idrætspark
1983-2008: Østerbro Stadion
2008-2009: Valby Idrætspark
2009- i dag: Østerbro Stadion

Tilskuerrekord Idrætsparken: 37.000 tilskuere (21. april 1944 mod Frem i KBUs pokalfinale).[19]
Tilskuerrekord Østerbro Stadion: 6.850 tilskuere (10. november 1963 mod Randers Freja i 2. division.

Ungdomsarbejde[redigér | rediger kildetekst]

B.93 har en stor ungdomsafdeling med både drenge- og pigefodbold med mere end 1.000 medlemmer. Klubben er en del af DBU's licensprogram[20], som netop er målrettet ungdomsarbejde, og har produceret mange talenter via sit fodboldakademi. Flere af disse har siden gjort karriere i danske og udenlandske klubber og på landsholdet.

I nyere tid har landsholdsspillere som brødrene Niclas og Daniel Jensen (hhv. 62 og 52 kampe for A-landsholdet i 00’erne) og senere Mathias "Zanka" Jørgensen, Jores Okore og Bashkim Kadrii haft en fortid som ungdomsspillere i B.93.[21]

Tennishistorie[redigér | rediger kildetekst]

Tennis er blevet spillet i klubben siden 1901, og B.93 har vundet DM i tennis for hold udendørs i 1997 og indendørs seks gange (1986, 1987, 1990, 1992, 1994 og 2002). Derudover har klubbens spillere i alt vundet 186 individuelle DM-mesterskaber (112,5 hvis doublerne tælles som et halvt mesterskab pr. person). Det er blevet til 22 mesterskaber i herresingle, 17 i damesingle, 73 i herredouble (dvs. 73 personer), 33 i damedouble (33 personer) og 41 spillere fra klubben, der har vundet mesterskabet imixed double.[22]

B.93 fik sine første DM-vindere i 1911, da Mary Herskind vandt damedouble, og makkerparret Poul Groes og Axel Thayssen vandt i herredouble. På herresiden har Morten Christensen vundet 15 mesterskaber (heraf fem i single), Henning Wiig har vundet 12 mesterskaber (heraf fire i single), Povl Henriksen har vundet 12 mesterskaber (heraf ét i single), og Axel Petersen har vundet 11 mesterskaber (heraf otte i single). Hos kvinderne har Lone Vandborg vundet 17 mesterskaber (heraf fire i single), og Lise Kaae Sørensen har vundet 13 mesterskaber (ingen i single).[22]

Tennisbaner[redigér | rediger kildetekst]

Klubben opførte fra 1910-1912 en tennishal, tegnet af Søren Jacobsen Lemche med Edouard Suenson som ingeniør, med to indendørs tennisbaner i tilknytning til Østerbro Stadion. Hallen blev indviet i februar 1912 af det daværende kronprinspar Christian og Alexandrine. B.93 solgte i 2008 hallen til atletikklubben Sparta. Hallen, der ligger på adressen Gunnar Nu Hansens Plads 11, blev fredet i 2009 af Kulturarvsstyrelsen på grund af bygningens arkitektoniske og kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske, værdier.[23] I 2009 opførte klubben som erstatning en tennishal med fire indendørs baner på Svanemølleanlægget. I dag har klubben otte udendørs baner på Svanemølleanlægget og 11 udendørsbaner på klubbens gamle anlæg på P.H. Lings Allé.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Klubbernes medlemstalsudvikling 2010-2020. Dansk Tennis Forbunds hjemmeside, besøgt 23. januar 2022.
  2. ^ https://www.frederiksberg-boldklub.dk/arkiv/fb-er-stadig-blandt-de-stoerste
  3. ^ FCK har overhalet Brøndby: Se listen over danske guldvindere. Artikel på tipsbladet.dk 17. maj 2016.
  4. ^ 1895-1900 Fodboldsæsonerne. B.93's hjemmeside, besøgt 28. januar 2022.
  5. ^ Fodboldhistorie. B.93's hjemmeside, besøgt 28. januar 2022.
  6. ^ https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/24dec-Danmarksmesterskabet-skal-hjem/
  7. ^ https://www.dbu.dk/turneringer-og-resultater/landsdaekkende-turneringer-herrer/3f-superliga/
  8. ^ https://www.dbukoebenhavn.dk/om-os/historie/klubber/b/b-93/bedste-herrehold/
  9. ^ https://www.haslund.info/10_danmark/40_pokalturneringen/1981_1982/finale.asp
  10. ^ https://bulibold.dk/b93-dynamo-dresden-dynamoen-slukket-hvide-dame/
  11. ^ https://www.bt.dk/sport/b93-afvaerger-konkurs-paa-maalstregen
  12. ^ http://www.dr.dk/nyheder/indland/preben-elkjaer-b-93-direktoer
  13. ^ https://www.dr.dk/sporten/fodbold/b93-rykker-ned-i-2-division
  14. ^ https://www.danskfodbold.com/nyheder.php?ID=710
  15. ^ https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/B93-tilbage-i-divisionerne/
  16. ^ a b c Profil. B.93's hjemmeside, besøgt 28. januar 2022.
  17. ^ https://b93.dk/landsholdsspillere/
  18. ^ a b https://b93.dk/spillerstatistik/
  19. ^ "B 93 - 60 år". DBU. (Webside ikke længere tilgængelig)
  20. ^ https://dbu.dk/nyheder/2022/maj/talentudvalget-uddeler-stjerner/
  21. ^ En talentudviklingsklub med en gylden historie: Onsdag står AGF over for et hav af unge, sultne københavnere. Artikel på Århus Stiftstidendes hjemmeside 10. februar 2021.
  22. ^ a b Tennishistorie. B.93' hjemmeside.
  23. ^ Sag: Boldklubben af 1893's Tennishal. Fredede & bevaringsværdige bygninger, kulturarv.dk, dateret 11. juli 2012.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Boldklubben af 1893 - Fodbold 1896-1999: En fodboldkrønike fra den spæde begyndelse til Superligaen, Palle "Banks" Jørgensen, 1999

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]