Styrketræning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Styrketræning er fællesbetegnelse for en række fysiske øvelser, hvori en udøver styrker sin muskulatur.[1] Øvelserne omfatter blandt andet styrkelse af biceps, triceps, lår, bryst, mave og ryg. Nogle øvelser styrker en specifik muskel, mens andre styrker en eller flere muskelgrupper. De øvelser som styrker specifikke muskler kaldes isolationsøvelser, mens de øvelser som styrker flere muskelgrupper på samme tid, kaldes flerledsøvelser eller basisøvelser.[kilde mangler] Normalt anbefales det at fokusere på basisøvelser, hvis man vil være større og stærkere, da de typisk har langt det største udviklingspotentiale.[kilde mangler] Det anbefales at løfte 70 % af den vægt man maksimalt kan løfte, for at opnå den største effekt.[kilde mangler]

Diverse øvelser kan udøves uden maskiner eller redskaber, herunder armstrækninger og maverulninger, men udstyr kan også anskaffes til hjemmet eller lånes hos et motionscenter. Styrketræning bliver desuden ofte kombineret med konditionstræning.[2]

Nogle udøvere har et træningsprogram[3] de bruger i træningen for at optimere træningen gennem en forbedret struktur.[4]

Afhængig af hvilken form for styrketræning man udøver ændres træningsprincipperne sig gradvist, og i dag er de mest almindelig former for styrkende træning:

Til fælles har de alle, at man gradvist øger vægtbelastning, enten med egen krop eller med dedikeret træningsudstyr. Calisthenics adskiller sig især ved at man aktivere både større og mindre muskelgrupper på en gang, og at man samtidig gennemgår hele kroppen i en enkelt træning.{{km]]

Helbredmæssige effekter[redigér | redigér wikikode]

Viden om styrketrænings effekt på sundhed er i rivende udvikling. Forskning fra Syddansk Universitet og Harvard School of Public Health viser, at styrketræning kan bruges til at forebygge diabetes.[5] Forskere fra Sydney University har påvist, at der er en direkte sammenhæng imellem en øgning i muskelmasse, styrke og en bedre hjernefunktion hos 55 - 86 år med symptomer på Alzheimers.[6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bødker, Ronni; Lynge, Kim; Bendtsen, Thomas (2015). Træning til muskler. 1 (1 udgave). Aalborg: Aalborg Sportshøjskole. s. 4. ISBN 978-87-994769-1-6. 
  2. ^ Olesen, Lars: Hvad er den bedste kombination af løb og styrketræning? fra motionsplan.dk
  3. ^ Beermann, Jacob (2014). Sådan vælger du det rigtige træningsprogram.
  4. ^ Bødker, Ronni; Lynge, Kim; Bendtsen, Thomas (2015). Træning til muskler. 1 (1 udgave). Aalborg: Aalborg Sportshøjskole. s. 9. ISBN 978-87-994769-1-6. 
  5. ^ Muscle-Strengthening and Conditioning Activities and Risk of Type 2 Diabetes: A Prospective Study in Two Cohorts of US Women , 14. januar 2014 plosmedicine.org
  6. ^ Vægtløftning kan gøre dig mere intelligent | Videnskab.dk
SportStub
Denne artikel om sport er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.