Portal:Wikipedia Loves Nationalmuseet/Projekter/Residerende wikipedianer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nationalmuseet har i april og maj 2012 Bruger:Palnatoke som residerende wikipedianer. Det er et pilotprojekt, hvor vi finder ud af hvordan museets viden kan forbedre Wikipedia (og de andre Wikimedia-projekter). Dels det praktiske, dels alt det med regler og politikker.

Dagbog[rediger kildetekst]

12. april[rediger kildetekst]

Introduktionskaos (som i alle større organisationer skal man oprettes og udstyres, og det går altid galt på den ene eller anden måde). Dernæst møder med to enhedsledere, hvor vi fortalte om hvad vi har tænkt os at udsætte deres medarbejdere for. Og til sidst fik jeg så et adgangskort.

18. april[rediger kildetekst]

Møde med holdet bag Danmarks Kirker[1] (se også billede her.

Østruplund, gouache af Niels Ringe (1791-1854)

Om eftermiddagen kom nyheden fra Statens Museum for Kunst om deres 159 highlights, der er frigivet under CC BY.

20. april[rediger kildetekst]

Møde med Danmarks Middelalder og Renæssance og med Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling[2]. I lighed med Danmarks Kirker vil DMR og KMM (skrækkeligt med interne forkortelser) skrive artikler om deres fagområde.

I øvrigt har vi aftalt en fotosessionAntikvarisk-Topografisk Arkiv den 9. maj. Vi skal bruge max 3 fotografer mellem 10 og 15. Et eksempel på hvad der er i arkivet ses her til højre.

25. april[rediger kildetekst]

Et våben fra et erektionspatent

Fortsat snak med flere museumsmedarbejdere om hvilke artikler, de kan bidrage til, fulgt af en hurtig udflugt til Rigsarkivet for at kigge på erektionspatenter. Tilbage på museet en gennemgang af Danmarks Nyere Tids arkiver.

26. april[rediger kildetekst]

Efter kommunikationsafdelingens morgenmøde videre til Danmarks Oldtid og introduktion af projektet; slutter dagen med et smut omkring Frihedsmuseet. Og så tilbage igen. Kalender-ups.


1. maj[rediger kildetekst]

En forholdsvis stille dag - fik skrevet til et par museumsmedarbejdere og delt et relevant link med kommunikationsafdelingen.

3. maj[rediger kildetekst]

På farten - først omkring Frilandsmuseet og bl.a. aftale en fotodag den 3. juni; dernæst til Frihedsmuseet og tale om deres mulighed for at bidrage til WP:Besættelsen.

9. maj[rediger kildetekst]

Fotosession sammen med Bruger:Knud Winckelmann i Antikvarisk-Topografisk Arkiv. Det kom der et bredt spektrum af billeder ud af. --Palnatoke (diskussion) 9. maj 2012, 16:03 (CEST)

10. maj[rediger kildetekst]

Introduktion af en lille skare museumsmedarbejdere til redigeringsinterfacet. Senere samme dag lidt gode råd til medarbejder, der er gået i gang. --Palnatoke (diskussion) 9. maj 2012, 16:03 (CEST)

15., 18. og 21. maj[rediger kildetekst]

Snak med forskellige medarbejdere, herunder en udflugt til Bevaringsafdelingen i Brede. --Palnatoke (diskussion) 25. maj 2012, 13:50 (CEST)

25. maj[rediger kildetekst]

Møde på Musikmuseet, dernæst med en tilrejsende inspektør fra provinsen, og endelig en større præsentation for hele museet (sidstnævnte kl. 14.30 i dag). --Palnatoke (diskussion) 25. maj 2012, 13:50 (CEST)

29. maj[rediger kildetekst]

Møde med Danmarks Oldtid og derefter lidt prikken til folk og coaching af en inspektør. --Palnatoke (diskussion) 29. maj 2012, 15:26 (CEST)


3. juni[rediger kildetekst]

Fotodag på Frilandsmuseet - foreløbig er der kommet 196 nye billeder oveni de 16, der var. --Palnatoke (diskussion) 7. jun 2012, 10:53 (CEST)

Afslutning[rediger kildetekst]

I perioden 11.4.-15.6. har jeg været residerende wikipedianer på Nationalmuseet (altså to måneder på cirka halv tid), med fysisk forankring i Center for Strategi, Kommunikation og Administration.

I denne periode har 9 identificerede medarbejdere været aktive på Wikipedia på forskellig vis, mens 10 medarbejdere har deltaget i workshops på museet, og 10 medarbejdere har meddelt at de ville bidrage til specifikke emner (disse 9, 10 og 10 har et vist overlap - i alt er der tale om ca. 15 personer).

Jeg har i forløbet holdt møder, dels med enhedsledere, dels med medarbejdergrupper og en generel præsentation for alle forskningsenhederne, og enkeltskribenter har fået assistance i redigeringen. Det har ikke i alle enheder været muligt at finde tid til at deltage, hvad der også til dels kan ses i det foreløbige udkomme.

Der har desuden været afholdt en fotosession i Antikvarisk-Topografisk Arkiv (billederne fra denne afventer at fotografen får tid til at uploade) og en fotodag på Frilandsmuseet. Fra fotodagen på Frilandsmuseet er der indtil videre kommet ca. 400 nye billeder (der var 16 i forvejen), og to af de mere aktive fotografer har endnu ikke uploadet billeder.

I forløbet har fokus været på at få de medarbejdere, som har fundet tid til at deltage, i gang med at skrive nye artikler. Dette har til dels været båret af ledelsesmålet om 200 nye artikler, men har haft en bivirkning i form af øv-fornemmelsen, når man har opdaget at et emne allerede "var taget" og man således ikke har kunnet tælle den med i sine nye artikler. Det har nok også været en begrænsende faktor, at der ikke har været en ”bestillingsliste” over artikler, men at man selv har skullet forholde sig til hvilke artikler, man har ønsket at skrive. En sådan liste kunne muligvis være nyttig – i alt fald har det gjort opgaven på runestensområdet lettere, at man har kunnet opregne en afgrænset mængde emner.

Der er indtil videre kommet nye artikler om Agner Møller, Axel Bojsen-Møller, Carl Nutzhorn Kjersmeier, Danske Runeindskrifter, Hune-stenen, Hurup-stenen, indskriftordning, Jetsmark-stenen, Jon Skonvig, Kinahandel, Nordlige verdener, Sjørring-stenen og Werner Jacobsen, mens en række artikler er blevet udvidet, og jeg selv har skrevet nye artikler om Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Landarbejderhuset fra Englerup (Frilandsmuseet), møntskatten fra Møn og Tryggevældestenen med input fra museets medarbejdere. Vi har også fået skabt en struktur for runestensartikler, og 82 nyoprettede runestensartikler mangler blot den sidste korrektur.

Nogle af artiklerne om Etnografisk Samlings indsamlere har været indstillet til sletning, sandsynligvis fordi de første versioner af artiklerne ikke tydeligt nok forklarede disse personers relevans (for lægfolk er det ikke nødvendigvis indlysende, om det er en bedrift at indsamle 800 eller 2000 objekter). Det er mit indtryk, at denne proces har medvirket til at udfordre medarbejdernes selvforståelse – og at det har beroliget en del, at det ikke er hærværk, der ”truer” deres arbejde, men at der stilles krav til indholdet.

Ideer til fremtidigt arbejde:

  • Fotodage, hvor wikipedianere og andre lægfolk tager billeder, som (via Wikimedia Commons) bliver tilgængelige for Wikipedia og andre
  • Editathon, hvor lægfolk (eller pensionister) og fagfolk i fællesskab skriver Wikipedia-artikler
  • Udgivelse af museale billeder under en fri licens, så de kan benyttes af Wikipedia og andre
  • Udgivelse af museale lyd- eller video-filer under en fri licens, så de kan benyttes af Wikipedia og andre
  • QRpedia, som genanvender Wikipedias indhold på mange sprog i mobiltelefonbrowsere (som supplement til eller i stedet for et papirbårent udstillingskatalog)
  • Deltagelse af museumsmedarbejdere i Wikipedias projekter (der er en række projekter, der beskæftiger sig med forskellige emner (geografiske som Grønland eller Indien, fagligt afgrænsede som arkæologi og oldtid, heraldik og vexillologi eller whisky, eller tidsmæssigt afgrænsede som 1950’erne eller barokken)).
  • Periodisk follow-up på artikler om museets emner.

--Palnatoke (diskussion) 15. jun 2012, 22:04 (CEST)

Links[rediger kildetekst]