Portaldiskussion:Mellemkrigstiden/Arkiv 1

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Portaldiskussion:Mellemkrigstiden.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.


Ubehageligt billede[rediger kildetekst]

Jeg finder mosaikken knyttet til portalen Mellemkrigstiden ubehagelig, fordi den indeholder nazisternes symbol og flag. Det er sandt nok at de var en del af mellemkrigstiden, men jeg finder det ubehageligt at skulle tvinges til at se på dette flag med dets dybt modbydelige associationer på så mange Wikipedia-sider, herunder sider som ellers kan virke neutrale, såsom Københavns Lufthavn – altså alle de sider, som er indlemmet under portalen. For mig symboliserer symbolet 60 millioner døde, ubeskrivelige lidelser og en vanvidskult, som potentielt kan blive ansvarlig for endnu flere døde i fremtiden. Så for mig er det langt værre end hvis det blot var et billede af et maltrakteret lig eller et afhugget, smadret hoved med hjernemassen flydende ud, eller lignende.

Derfor foreslår jeg den del af mosaikken erstattet med noget langt mere afdæmpet, som stadig kan symbolisere noget fra mellemkrigstiden, men som er mindre afskyeligt og mindre iøjnefaldende.

Fair nok at symbolet vises, hvis man direkte går ind og kigger på sider om nazistpartiet og den slags. Men det er altså ikke fedt at få et så grusomt symbol smækket i ansigtet uden varsel, når man fredeligt og roligt vil se på en side, som normalt intet direkte har med nazisterne at gøre.

Jeg ved godt det bedste er at komme med et alternativt forslag, når man kritiserer noget, men i første omgang vil jeg starte med kritikken.

Lad os finde et bedre billede til den fjerdedel af mosaikken. Nogen gode ideer til alternative billeder? --Jhertel (diskussion) 21. nov 2016, 20:02 (CET)

Nazi-logoet symboliserer jo fascismens opkomst i perioden, som må siges at være en afgørende faktor for tidsperioden, nuvel kunne man måske skifte det ud med en fasces, men de færreste ville forstå det symbol desværre. Uanset de ubehagelige associationer der er forbundet med det symbol, synes jeg også det er vigtigt vi har netop den association, for det er en tid og adfærd vi aldrig må glemme, og det ser politisk desværre ud til der er en voksende gruppe der er på vej til at komme for langt væk fra mindet om det, og hvilke ufattelige lidelser det førte med sig, og med hvilken lethed folk kom ind på den glidebane. Hvis wikipedia kan virke med til at bibeholde det i folkehukommelsen, mener jeg nok en smule ubehag er en pris der er værd at betale. -- Vrenak (diskussion) 21. nov 2016, 20:09 (CET)
Jeg forstår udmærket din argumentation og tænkte også at det nok var en af grundene til at det var der. Men for dem, der ikke forstår symbolet, vil det jo netop intet vække af skræmmende følelser, for de vil jo ikke rigtig vide, hvad det faktisk står for. De vil nok højst tænke, at det er "et eller andet med ondskab", hvorefter de gladeligt vil gå ud og stemme xenofobisk, fordi det jo nok er de der "terroristiske muslimer," der er de onde i nutidens verden. De vil altså potentielt misforstå det fuldstændig, selv om det netop er dem, der har brug for at forstå. Og vi andre, der udmærket forstår det, behøver absolut ingen påmindelse om det, da det jo stadig fylder i os stort set dagligt som det absolut værste, mennesket kan gøre, og det vi af al magt skal undgå. Vi ved udmærket, at det samme er godt på vej til at ske igen både i Europa og især i USA, hvor en Hitler-lignende, vanvittig autokrat efter planen får magten og atomvåbnene serveret til januar. Problemet jeg ser er også, at selve symbolet jo er et stærkt positivt symbol for dem, der er tilhængere af nazismen, så vi dermed medvirker til at udbrede deres symbol og grufulde ideologi ved at smække deres symbol op på så mange artikler. Og de der kommer nærmest nazister i Danmark, nemlig Dansk Folkeparti, forstår jo slet ikke selv, hvor tæt de er på selv at være nazister; de mener selv de er modstandere af nazisme. Men det var jo ikke specifikt og udelukkende nazisme, der var problemet; det var fascismen, nationalismen, troen på at der er nogle befolkningsgrupper der er bedre end andre, har en bedre kultur, og at syndebukkene, de anderledes, mindretallene, er mindreværdige og skal smides helt ud af fællesskabet eller evt. slås ihjel. Hvis vi kan illustrere dét i stedet, på en eller anden måde, så mener jeg det vil have en bedre effekt, for så er der en chance for, at selv nutidens historieløse kan se en parallel til hvad der foregår i disse år i Europa og USA – og måske forstå, at det altså skal stoppes inden vi havner i en ny, altødelæggende verdenskrig.
Mit andet argument var, at jeg ikke bryder mig om at skulle se symbolet på sider, der normalt intet har med mellemkrigstiden at gøre, såsom Københavns Lufthavn. Jeg synes det også skal være muligt bare at gå ind på Wikipedia og slå noget neutralt op, uden nødvendigvis at skulle påmindes om noget så grusomt som nazismen. --Jhertel (diskussion) 21. nov 2016, 20:41 (CET)


Jeg har indsat {{Historisk}} på Portalsiden, jf. Wikipedia:Landsbybrønden/Portaler. Hvis den ikke skal flyttes til Portaler uden aktivitet, så bare slet denne opmærkning. --Kjeldjoh (diskussion) 29. jan 2018, 08:59 (CET)

JEg har netop forsøgt at opdatere portalen. Rmir2 (diskussion) 29. jan 2018, 09:07 (CET)
Fint. --Kjeldjoh (diskussion) 29. jan 2018, 09:18 (CET)