Poul Erik Petersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Poul Erik Pedersen.

Poul Erik Petersen ("Popper") (født 27. maj 1927)[1] var en dansk fodboldspiller, der spillede for Køge Boldklub og Danmarks fodboldlandshold.

Poul Erik Petersen vandt med Køge sølvmedaljer i 1952 og blev topscorer i sæsonen med 13 mål. Samme år blev han som den første spiller fra Køge Boldklub udtaget til det danske OL-hold, da han blev udtaget til Sommer-OL 1952 i Helsinki. Han scorede det første danske mål i 2-1 sejren over Grækenland i åbningskampen.[2]

Han vandt med Køge flere gange SBU's pokalfinale.

Han opnåede 15 A-landskampe. Karrieren som landsholdsspiller ophørte, da han i 1954 blev professionel og skrev kontrakt med den franske klub Lille OSC. Det franske fodboldforbund ville dog ikke anerkende kontrakten, hvorfor Poul Erik Petersen måtte vende hjem til Danmark igen kort efter at være flyttet til Frankrig. Han fik i 1955 amatørrettighederne igen af DBU og fik lov til at spille igen fra foråret 1956.[3] Han fik dog ikke flere landskampe.

Efter tiden som aktiv spiller var han fra 1962 til 1970 formand for Køge Boldklub, hvor han valgte at trække sig.[4]

Noter[redigér | redigér wikikode]

FodboldStub
Denne biografi om en dansk fodboldspiller er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi