Spring til indhold

Power-to-X

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Power-to-X[1] (også kaldet PtX, P2X og P2Y) er et antal elektricitets og energilagrings - omdannelsesveje, som anvender overskydende elektrisk energi, typisk under perioder hvor generering af fluktuerende vedvarende energi overskrider elnettets kapacitet eller behov.[2][3] Power-to-X omdannelsesteknologier tillader overførsel af energi fra elektricitetssektoren at blive anvendt i andre sektorer (såsom transport eller kemikalier), måske også energi, som er blevet tilgængelig grundet ekstra investering i energi-generering.[2] Termen power-to-x er meget anvendt i Tyskland og kan have oprindelse her. Et forskningscenter til opskalering og kommercialisering bygges på DTU.[4]

X i terminologien kan henføre til én (eller flere) af følgende: power-to-hydrogen, power-to-ammonia, power-to-heat, power-to-chemicals, power-to-gas, power-to-methane, power-to-fuel, power-to-liquid, power-to-mobility, power-to-food, power-to-power - og power-to-syngas.

Især brintproduktion har stort forbrug af omkring 1 ton ultra-rent vand om dagen for et 2 MW anlæg, og store anlæg kan være en udfordring for lokale vandværker. Et alternativ kan være anvendelse af spildevand, som renses.[5][6]

Danske forhold

[redigér | rediger kildetekst]

Danmark afholdt en budrunde til over 1 mia. kr. i 2023, hvor 5 brint-elektrolyseprojekter i Jylland med i alt 180 MW kapacitet foreløbig blev tildelt statsstøtte med under 70 kr./GJ (25 øre/kWh) i 10 år, såfremt de bygges inden 2028.[7][8]

Der er desuden forslag om at bygge et rør til Tyskland for at forsyne tysk industri med dansk brint, det er dog ikke finansieret.[9]

En diplomuddannelse til PtX-maskinmester startede i Fredericia i 2024.[10][11]

Region Hovedstadens fjernvarme kan anvende en fjerdedel af overskudsvarmen fra Power-to-X-anlæg, begrænset af de snævre pladsforhold i København og omegn.[12]

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Term anvendt her: 30. jan 2020, ing.dk: Virksomheder i fælles opråb: Danmark kan blive Power-to-X-frontløber
  2. ^ a b acatech; Lepoldina; Akademienunion, red. (2016). Flexibility concepts for the German power supply in 2050 : ensuring stability in the age of renewable energies (PDF). Berlin, Germany: acatech — National Academy of Science and Engineering. ISBN 978-3-8047-3549-1. Arkiveret fra originalen (PDF) 6. oktober 2016. Hentet 2016-06-10.
  3. ^ Lund, Peter D; Lindgren, Juuso; Mikkola, Jani; Salpakari, Jyri (2015). "Review of energy system flexibility measures to enable high levels of variable renewable electricity" (PDF). Renewable and Sustainable Energy Reviews. 45: 785-807. doi:10.1016/j.rser.2015.01.057.
  4. ^ "Nationalt innovationscenter skal hjælpe PtX-teknologier hurtigere til markedet". Green Power Denmark. 2. maj 2022.
  5. ^ "Sekundavand". Klimatorium. 2. december 2022.
  6. ^ Münster, Susan; Vandværker, direktør i Danske (8. november 2023). "Behov for en samlet plan for PtX med blik for vand". Energy Supply DK.
  7. ^ "Danmarkshistoriens første PtX-udbud afgjort: Seks projekter vil tilsammen bygge over 280 MW elektrolysekapacitet". Energistyrelsen. 27. oktober 2023.
  8. ^ Hildebrandt, Sybille (21. november 2023). "Plug Power er ikke længere blandt vinderne af PtX-udbuddet". ing.dk. Ingeniøren.
  9. ^ "Danske og tyske virksomheder indgår aftale om grøn brint". greenpowerdenmark.dk. Green Power Denmark. 27. november 2023.
  10. ^ Knudsen, Steen (9. februar 2024). "Stor tilslutning til Det Første Power-to-X diplommodul udbudt af Fredericia Maskinmesterskole". DanmarkC TV.
  11. ^ Joel Goodstein (13. august 2024). "PtX og spildevand skal kobles". Optimering.nu.
  12. ^ "PtX i hovedstadsregionen – hvad er mulighederne?". Dansk Fjernvarme. 31. jul. 2024.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om produktion, distribution og forbrug af energi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.