Rød-El

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Rød-El ?
Rød-Els blade med det typiske indhak i spidsen.
Rød-Els blade med det typiske indhak i spidsen.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Fagales (Bøge-ordenen)
Familie: Betulaceae (Birke-familien)
Slægt: Alnus (Elleslægten)
Art: A. glutinosa
Videnskabeligt artsnavn
Alnus glutinosa
(L.) Gaertn.

Rød-El (Alnus glutinosa) er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser. Navnet skyldes at veddet kortvarigt farves orangerødt ved såring.

Rød-El er et stort, løvfældende træ med en afrundet, tæt krone. Træet har ofte flere stammer fra jorden. Grenene er først opstigende, men de bliver senere udstående. Barken er først violet-brun, så bliver den gråbrun med lyse barkporer, og til sidst er den grå og opsprækkende med korte, lodrette furer.

Knopperne er spredte og langstilkede. Farven er rødviolet, og formen er omvendt ægform. Bladene er runde til omvendt ægformede med rundtakket rand. Bladspids mangler, eller der er en indskæring i stedet. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Skudspidserne og de unge blade er klæbrige.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 25 x 8 m (40 x 20 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.

Blomster og Frø[redigér | redigér wikikode]

Hanblomsterne ses som rakler allerede om efteråret. Blomstringen finder sted i marts-april før løvspring. De hunlige rakler kommer først til syne i løvspringet. De modner og bliver til de velkendte "elle-kogler". De er hos Rød-El runde og langstilkede. Frøene spirer villigt.

Rødder[redigér | redigér wikikode]

Rodnettet er klokkeformet og meget dybtgående. Der er ikke mange vandrette rødder. Som alle El kan også denne forsyne sig med kvælstof ved hjælp af aktinomyceter (Frankia sp.), som den huser i knolde på rødderne.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Rød-El danner skove på fugtig og mineralrig bund overalt i Danmark, dog mindre almindelig i Vestjylland.

Rød-El trives bedst på fugtig bund med grundvandsbevægelse, men tåler stillestående vand. På meget tør jord bliver træet dog sjældent mere end 8-10 m højt, og på tør lerjord bliver det toptørt ved 25-års aldren og skyder i stedet nedefra, så at man ikke kan slippe af med planten. Bladene omsættes meget hurtigt af nedbryderorganismer, hvorved de fremmer mulddannelsen, men i vand forringer de levemulighederne for mange dyr og planter.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Rød-El tåler frost og saltpåvirkning. Rød-El skyder villigt fra stub eller stamme efter beskæring. Den kan bruges som hjælpetræ (ammetræ) i stort set alle typer plantninger. Grenene bides normalt ikke af vildt, men frøene i de små koglelignende stande ædes af småfugle om vinteren.

Danske Rødel af frøkilden "Gråsten" er blandt de almindeligt plantede træer i Japan.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]